Gå til hovedindhold

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

  • Elever fra Agedrup Skole indprenter sig duften af rosmarin. Foto: Eva Rymann
    Elever fra Agedrup Skole indprenter sig duften af rosmarin. Foto: Eva Rymann

Du er her

Børn lærer gennem sanserne: Smagen giver ny forståelse i alle fag

Søger...

Nyhed om undervisning Eleverne på Kongeskærskolen i Allinge lærer gennem smagen i samtlige fag, når Smag for Livet holder temauge for 0. - 8. klasse i uge 19.

Der kommer mayonnaise i matematikken, livretter i sprogfagene og kanonkugle-sennep i historietimerne, når eleverne på Kongeskærskolen i Allinge sætter smag på skoleskemaet i uge 19. Temaugen er for samtlige elever fra 0. til 8. årgang og foregår i samarbejde med forsknings- og formidlingscentret Smag for Livet, der stiller forskere til rådighed for lærere og elever.

Det åbner elevernes øjne for fagene på en ny måde, når man bruger smag i undervisningen og bygger på de æstetiske erfaringer, som eleverne får gennem smagen og sanserne, fortæller Liselotte Hedegaard, adjunkt ved Center for Anvendt Skoleforskning på University College Lillebælt og partner i Smag for Livet:

”Eleverne kommer til at lære noget både om smag og igennem smag. De lærer noget om selve det at smage, fx at alle sanser bidrager til smagen, men at den også er påvirket af kultur og vaner. Og samtidig erfarer eleverne, at smagen kan bruges som indgang til at lære noget andet, for eksempel at opbygge et ordforråd på sit eget eller andre sprog, at lære noget om fysik/kemi eller om statistik, når de undersøger hinandens smagspræferencer.”

Kongeskærskolens leder, Lene Schäd, er glad for den tværfaglige tilgang og inspirationen udefra.

”Det betyder rigtig meget, at man kan se et så relevant emne, som kan bruges til læring i mange fag,” siger hun om temaugen, der involverer alle fag.

Matematik med mayonnaise og dansk med sanserne

Smag for Livets gastrofysikere deltager i temaugen og har gode erfaringer med at give børn en forståelse for naturvidenskab og matematik gennem mad og smag. Eleverne i udskolingen skal fx regne ud, hvor meget mayonnaise de kan lave fra én æggeblomme ved at kende størrelsen af oliedråberne i mayonnaisen.

I historie og dansk skal eleverne arbejde med at runke sennep – en særlig bornholmsk teknik, hvor sennepskornene males i et lerfad med en kanonkugle, som roteres i fadet. Den færdige sennep skal eleverne forsyne med etiketter med historiske motiver og lave en markedsføringsplan for.

I dansk og sprog- og kulturfagene vil eleverne bl.a. beskrive deres livretter, hvor eleverne dels opbygger en ordbank med metaforer, synonymer og associationer om smagen, dels får en forståelse af, at vi kan have forskellig smag, selv om vi er nok så ens.

Ugen igennem er der fælles frokost, og hver dag laver eleverne smagstests på hinanden og hjælper dermed forskerne med at undersøge, om børnenes viden og erfaring med smagen betyder noget for, hvad de har lyst til at spise. Data fra undersøgelserne bliver bearbejdet af eleverne selv og brugt i undervisningen i matematik og samfundsfag.

Smagen giver bred forståelse

Ideen om at bruge smagen som indgang til læring i alle fag udspringer af de mange forskellige fagligheder i Smag for Livet-centret, hvor såvel pædagogik, antropologi og læring som sensorik, gastrofysik og madhåndværk er repræsenteret.

Centret, der er støttet af Nordea-fonden, formidler viden om, hvordan smagen kan give adgang til det gode liv i bred forstand, og eleverne på Kongeskærskolen vil opleve, hvordan smagen kan bruges til meget mere end ”bare” det at lave mad og spise den.

”Smagen kan fx være med til at give en bredere forståelse af kulturelle fællesskaber, og den kan bidrage til at lære eleverne at tage kritisk stilling til, hvad de ønsker at spise,” fortæller Liselotte Hedegaard.

Undervisningsmateriale vil kunne bruges af alle skoler

Temaugen på Kongeskærskolen munder senere ud i et fuldt færdigt undervisningsmateriale med læringsmål og vejledninger, som passer til skolens hverdag og fagenes færdigheds- og vidensmål.

”Det er her, temaugen skiller sig ud fra så mange andre. Smag for Livet vil udarbejde et undervisningsmateriale, som kan bruges som pakke eller som enkeltdele, som lærere kan vælge ud og arbejde med som enkelte elementer,” siger Liselotte Hedegaard.

Temaugen om smag får en ekstra finale på sommerens Folkemøde på Bornholm, hvor elever fra Kongeskærskolen vil formidle, hvad de har lært i teltet ”Smag og Lær”, som Smag for Livet er værter for sammen med fem andre fondsstøttede projekter om børn, mad og smag.

Omtalt i artiklen

Lektor

Fokusområde: Læring

Liselotte Hedegaard er medlem af Smag for Livets centerledelse. Hun er ansat ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, hvor hun varetager projektledelsen af UCLs arbejde i Smag for Livet.

Liselotte Hedegaard har en baggrund i filosofi. Hendes forskningsinteresser retter sig mod sanseerfaring, særligt indenfor rammerne af fænomenologisk undersøgelse. I praksis arbejder hun med, hvordan sanseerfaring, specielt smag, kan anvendes i det pædagogiske og didaktiske arbejde.

 

Lektor, ph.d.

Annemarie Olsen er lektor i sensorik og forbrugervidenskab ved Københavns Universitet.

Annemarie Olsen er ekspert i børns smagspræferencer og hvordan de påvirkes. Hun er en af forfatterne bag bogen Madmodige børn, som er en populærvidenskabelig guide til forældre, der gerne vil inspirere børnene til at udvikle madglæde og mod på at prøve ny mad.