Gå til hovedindhold
  • 6.D i marken
    6.D i marken

Du er her

Blandt hestebønner og bolsjebeder: 6.d har Madkundskab i marken

Reportager fra undervisning Undervisning i plantediversitet og økologi er en stor oplevelse, når man selv kan høste, tilberede og spise sin mad i det fri
  • Krogerup
    Krogerup Avlsgård
  • Krogerup
    Krogerup Avlsgård
  • Krogerup
    Krogerup Avlsgård
  • På vej til marken
    På vej til marken
  • I marken
    I marken
  • I marken
    I marken
  • I marken
    I marken
  • Der høstes
    Der høstes
  • Der høstes
    Der høstes
  • Der høstes
    Der høstes
  • Der høstes
    Der høstes
  • Pige med grønt
    Pige med grønt
  • 6.D i marken
    6.D i marken
  • Der høstes
    Der høstes
  • Flot og grønt
    Flot og grønt
  • Rundt om bordet
    Rundt om bordet
  • Ingredienserne står klar
    Ingredienserne står klar
  • Grøntsager
    Grøntsager
  • Der snittes
    Der snittes
  • Der hakkes
    Der hakkes
  • Der hakkes
    Der hakkes
  • Der skylles
    Der skylles
  • Der steges
    Der steges
  • Der kokkereres
    Der kokkereres
  • Der steges
    Der steges
  • Der kokkereres
    Der kokkereres
  • Chili sin carne
    Chili sin carne
  • Chili sin carne
    Chili sin carne
  • Chili sin carne
    Chili sin carne
  • Chili sin carne
    Chili sin carne

Når man selv trækker saftspændte grøntsager op af jorden, vasker og snitter dem, tilbereder dem på bålkomfur og til sidst spiser dem i selskab med klassekammeraterne, sker der noget både med smagsoplevelsen og med læringen.

Det har Smag for Livets partnere i 6.D fra Brøndbyøster Skole erfaret på et besøg på Krogerup Avlsgård, hvor klassen havde Madkundskab i det fri med fokus på økologi og plantediversitet.

Teamleder Amalie Dynnes Ørsted fra skolehave-projektet Haver til Maver tog eleverne med i marken, hvor knejsende solsikker og struttende rodfrugter i den varme jord satte rammen for en undervisning, som var både overraskende og interessant for eleverne.

Overrasket på den positive måde

”Det var spændende at komme ud på marken og høste noget selv, fx gulerødder. Det var underligt, at man bare lige hev den op og så havde man høstet," skrev Emmely efterfølgende i et postkort til Amalie Dynnes Ørsted.

Nikolaj supplerer i sit postkort: "Jeg blev overrasket på den positive måde. Jeg fik lært en masse, især da vi var ude at rive grøntsager op.

Melanie fremhæver: "Da vi kom til gården,  så lærte jeg en hel masse om grøntsager og jeg lærte, at der var noget der hed hestebønner og stribede bolchebeder".

Som at være med i Masterchef junior

Efter besøget i marken skulle klassen tilberede frokosten - en chili sin  carne med madpandekager - i gårdens udekøkken med bålkomfurer. Det var en opgave, som mange af eleverne fremhæver som dagens højdepunkt i deres efterfølgende postkort til Amalie Dynnes Ørsted.

"Det var lidt svært at tænde bålet. Jeg fik det i gang og det hele kørte bare derudaf,  altså på den gode måde," skriver Tariq.

"Da vi sad ved bordet, rullede jeg det (pandekagen og chili sin carnen) sammen og smagte. Det var stærkt, men smagte rigtig godt især med kernerne, og det var en rigtig god ende på dagen," skriver Davie i sit postkort.

Caroline opsummerer:

”Det sjoveste var helt sikkert at lave mad. Det var ligesom at være med i Masterchef junior. Man løb frem og tilbage. Jeg har lært at tænde bål. Jeg lærte også at vegetarmad kan smage godt. Glaskål og mange andre grøntsager kan godt smage godt, selvom de er rå.” 

Opskrifterne

Opskriften på elevernes chili sin carne med wraps kan du finde her og vedhæftet i højre side af denne artikel.

Alle fotos til denne artikel er taget af Anne Bech.

Omtalt i artiklen

Lærer

Anne Bech er uddannet skolelærer og fungerer som smagspartner i Smag for Livet, hvor hun er lærer for smagsklassen 8.D ved Brøndbyøster Skole. Her har hun udviklet og gennemført undervisning om og gennem smag i fagene dansk, madkundskab og natur/teknologi i en periode på tre år, mens Smag for Livets pædagogiske forskere har fulgt med.