Gå til hovedindhold

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

  • Jonatan Leer og Claus Meyer til konferencen Smag og Læring. Foto: Chromascope.,
  • Jonatan Leer og Claus Meyer til konferencen Smag og Læring. Foto: Chromascope.
    Jonatan Leer og Claus Meyer til konferencen Smag og Læring. Foto: Chromascope.,

Du er her

Faglige smagsprøver fra konferencen Smag & Læring

Søger...

Nyhed Forskere, praktikere og entreprenører inden for smag og læring var d. 17. april 2018 samlet til konference på DPU i Emdrup. Her kan du gense forskningspræsentationerne og blive klogere på, hvad smag kan gøre for børn og unges læring.

Smag for Livet afholdt i samarbejde med Aarhus Universitet og UC Lillebælt konferencen ’Smag og Læring’, for at vise og diskutere, hvordan man underviser i madkundskab og madlavning med smag som omdrejningspunkt

Konferencen blev indledt af kokkene, iværksætterne og forfatterne Claus Meyer og Søren Ejlersen, der begge gav deres personlige fortælling om, hvordan de gennem deres liv har brugt fokus på smag som katalysator for både dem selv og de projekter med børn og mad, de har skabt.

Herefter præsenterede en række forskere deres arbejde om smag og læring. Nedenfor kan du klikke dig ind på de enkelte præsentationer:

 

Konferencen indeholdt også følgende workshops med smagsdidaktiske aktiviteter:

MIT Kokkeri og madklubber opskrifter – kreativitet og æstetik der giver smag og læring Demonstration af, hvordan børnene overtager køkkenet i MIT kokkeri-universet med en motiverende kogebog, som sætter gang i madlavningsglæde og –evnerne, samt madklubber, hvor børnene lærer og udvikler deres smag og køkkenkreativitet sammen med pædagoger eller frivillige.

Smag i alle fag – lad smagen være en æstetisk driver for læring Demonstration af Smag for Livets lærings-app til skolen, ”Fag med smag”, der udforsker didaktiske potentialer ved at lade smagen indgå som et æstetisk-sanseligt element i konkrete læremidler inden for en bred fagrække i grundskolen – ikke blot i madkundskab, men også i dansk, sprogfag, kulturfag, matematik og naturfag.

Temadage om smag – inspiration og læremidler Inspiration til læremidler og temadage om smag i grundskolen, og til undervisning, hvor smag åbner for læring i dansk, natur/teknologi, madkundskab og flere andre fag, heriblandt et tværfagligt temaforløb målrettet folkeskolens mellemtrin og udvalgte øvelser fra de tilhørende læremidler.

Børn laver mad – fra jord til bord Kokken Simon Sørensen med nogle af sine kokkeelever demonstrerer, hvordan børn kan komme på en smagsrejse igennem sæsonernes mangfoldighed. Her er en fortælling om uudnyttede ressourcer, bæredygtighed og råvarer som er til at sanke eller jage og tilberede. Børnene slippes fri af klasserummet og ud i naturens rum, hvor spillereglerne er anderledes og udekøkkenet inkluderende.

VILD MAD – Undervisning i spiselig natur Introduktion til VILD MAD undervisning med snak om tankerne bag undervisningen, de vilde smage og vilde smagsprøver, der giver en ide om hvad VILD MAD kan tilbyde eleverne. VILD MAD er et undervisningssystem til skoleklasser, der gør det let og sjovt at sanke vilde råvarer i naturen i nærheden af skolen og derefter tilberede lækre snacks og retter tilbage på skolen.

MADmovers – hvor elever skaber forandringer i deres skolemadskultur gennem problemløsende og involverende læreprocesser MADmovers er et komplet undervisningsmateriale, der involverer elever på 6. årgang på en aktiv og handlende måde til at forholde sig til udfordringer i deres egen hverdag. Eleverne gentænker deres skolemad og måltidskultur og sætter reelle handlinger i værk til gavn for dem selv og hinanden.

Omtalt i artiklen

Professor (mso), Ph.d.

Karen Wistoft er medlem af Smag for Livets centerledelse.

Karen Wistoft er professor på området for læring, madkundskab, smag og trivsel i skolen ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet.

Hun forsker i læring, madkundskab, smag og trivsel i grundskolen med særligt fokus på eksperimentel undervisning, oplevelser og handling – også i udeskoler og skolehaver. Hendes forsknings- og formidlingsprojekter har sigte på at skabe en ny smagspædagogik og -didaktik.

Docent, ph.d. - Mag.art.

Jonatan Leer er docent ved Professionshøjskolen Absalon. Tidligere var han postdoc på DPU, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet under Smag for Livet.

Jonatan Leer har forsket i smagspædagogik og madkultur. Han er særligt optaget af koblingen mellem mad og maskulinitet, samt af kulturelle repræsentationer af smag og mad.

Jonatan har forfattet ph.d.-afhandlingen Ma(d)skulinitet (2014) om maskulinitet i moderne europæiske madprogrammer. Endvidere har han publiceret adskillige artikler om madkultur og køn bl.a. Strange Culinary Encounters (Food, Culture and Society, 2015) og Madlavning som maskulin eskapisme (Norma: International Journal of Masculinity Studies, 2013). Jonatan er også redaktør af antologien Media Food, som udkommer i Ashgates Critical Food Studies-serie i 2016.

Jonatan har også forfattet mere end 50 populærvidenskabelige klummer om madkultur i bl.a. Magisterbladet og CO-Søfart samt i "Smagsklummen" på smagforlivet.dk, og han har en fortid som restaurantanmelder og kogekone.

Antropolog, lektor, ph.d.

Susanne Højlund er lektor i antropologi ved Institut for Kultur og Samfund - Antropologi og Etnografi på Aarhus Universitet. Her arbejder hun med emnet smag i antropologisk madforskning.

I Smag for Livet undersøger og formidler hun bl.a., hvordan børn skaber og deler viden om smag, samt en række spørgsmål om smag og bæredygtighed.

Susanne Højlund er også hovedkraften og idekvinden bag det internationale symposium Creative Tastebuds, som fandt sted første gang på Aarhus Teater i september 2017. Creative Tastebuds gentages i maj 2021 på Maltfabrikken i Ebeltoft, denne gang med fokus på smag og bæredygtighed.

Professor

Lars Qvortrup er professor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet, og leder af Nationalt Center for Skoleforskning.

Han er ikke direkte tilknyttet Smag for Livet, men har sammen med professor Karen Wistoft skrevet bogen "Smagens didaktik", som udkom på Akademisk Forlag i 2018.