Gå til hovedindhold

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

Du er her

Filosofi og forbrugeradfærd: Der er nydelse i bæredygtige madvalg

Søger...

Nyhed om forskning Med de gamle græske filosoffer kan vi gentænke nydelse som noget, vi også opnår ved at tage bæredygtige madvalg. Det argumenterer Liselotte Hedegaard og Valérie Hémar-Nicolas for i en ny artikel udgivet i International Journal of Food Design.

Julens overflod af gris, fedt og sukker. Sommerens kød- og pølsefyldte grill. Familiefredagens fyldte slikskåle. Alt sammen noget, som mange af os finder nydelse ved – men som står i modsætning til de bæredygtige og sunde madvalg, som bl.a. kostrådene anbefaler os.

Nogle ville således sige, at hvis vi skal spise bæredygtigt, må vi skrue ned for nydelsen. Indenfor ernæring, sundhed og fødevarepolitik går man ofte ud fra, at nydelse er noget vi oplever, når vi spiser meget og usundt. Det skinner igennem i indsatser for sundhedsfremme, hvor det nydelsesfulde tit beskrives som noget, der ikke hører hjemme i en sund og bæredygtig kost.

Men nydelse og bæredygtige madvalg behøver ikke være hinandens modsætninger. Vi kan også finde nydelse i et måltid, netop fordi det er sundt og bæredygtigt, mener Liselotte Hedegaard, Smag for Livets filosof og lektor ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Med udgangspunkt i etiske skrifter af den græske filosof Epikur (341-270 f.v.t.), kan bæredygtighed sagtens være nydelsesfuldt. Nydelse kan tilmed være et virkemiddel til at tage gode, bæredygtige valg.

Vi skal være ’praktisk kloge’

”Epikurs etiske skrifter rummer anvisninger på, hvordan man kan leve et godt liv, og hvordan nydelse er en del af det gode liv. Her er nydelse forstået i en etisk kontekst, ikke som umådeholdent forbrug. Det betyder ikke, at vi skal afskrive den nydelse, der ligger i et ekstravagant måltid. Vi skal, ifølge Epikur, lade os guide af praktisk klogskab. Men det kræver, at vi har evnen og viljen til at vælge i overensstemmelse med de overordnede etiske rammer,” siger Liselotte Hedegaard.

Praktisk klogskab er et begreb, som både Epikur og hans samtidige Aristoteles (384-322 f.v.t.) brugte til at beskrive evnen til at handle i forhold til, hvad der er det gode – og for Epikur også det nydelsesfulde – at gøre. På engelsk bruges ordet ”prudence”, på dansk kunne man måske kalde det betænksomhed, mens den antikke græske betydning af ordet kan oversættes til ”praktisk intellektuel dyd”.

Argumenterne og Epikurs begreber fremfører Liselotte Hedegaard sammen med Valérie Hémar-Nicolas, lektor i forbrugeradfærd ved Université Paris-Saclay, i den netop offentliggjorte artikel, Rethinking food well-being as reconciliation between pleasure and sustainability.

Artiklen indgår i en særudgave af tidsskriftet International Journal of Food Design, udgivet i forbindelse med symposiet Creative Tastebuds. Her blev deltagerne netop spurgt til, hvordan smag og bæredygtighed kan hænge sammen.

Vores indre motivation virker bedre end forbud

Epikur beskriver, hvordan vi oplever nydelse ved at have og tage ansvar for andre mennesker, både samtidige og efterkommere, og for vores naturlige omgivelser. Dermed kan vi finde en direkte forbindelse mellem bæredygtige madvalg og nydelse, mener Liselotte Hedegaard:

”Med Epikur får vi at vide, at vi ikke opnår nydelse ved konstant og umådeholdent at forfølge kortvarige oplevelser af glæde. Nydelse opnår vi ved at tage fornuftige og afvejede valg, på baggrund af både individuelt og kollektivt velvære omkring mad og måltider. Det kalder man på engelsk food well-being. Nydelse bidrager dermed til bæredygtighed, i det omfang at der sker en afvejning af, hvad der giver mest velvære og nydelse på langt sigt og for andre end én selv.”

På den baggrund peger Liselotte Hedegaard og Valérie Hémar-Nicolas på, at vi bør droppe sundhedskampagnernes ide om, at det kræver forbud og forpligtelser at få os til at opføre os ansvarligt. Det vil være mere frugtbart at spørge, hvilke karaktertræk der kan hjælpe os til at leve mere bæredygtigt.

”Hvis nydelse er drivkraften i forbrugeres forhold til mad, og den styres af fornuft og selvdisciplin, sådan som Epikur siger, så har indre motivation større indflydelse på vores bæredygtige valg, end udefrakommende påvirkninger som normer og forbud.”

Omtalt i artiklen

Lektor

Fokusområde: Læring

Liselotte Hedegaard er medlem af Smag for Livets centerledelse. Hun er ansat ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, hvor hun varetager projektledelsen af UCLs arbejde i Smag for Livet.

Liselotte Hedegaard har en baggrund i filosofi. Hendes forskningsinteresser retter sig mod sanseerfaring, særligt indenfor rammerne af fænomenologisk undersøgelse. I praksis arbejder hun med, hvordan sanseerfaring, specielt smag, kan anvendes i det pædagogiske og didaktiske arbejde.

 

Lektor

Valérie Hémar-Nicolas er lektor i forbrugeradfærd og ledelse på Paris Sud University - Paris Saclay (Frankrig). Hun er medlem af forskningscenteret i økonomi og ledelse, RITM.

Valérie Hémar-Nicolas er ekspert i børns madforbrug med fokus på trivsel, sociale interaktioner omkring spisevaner og hvordan dette påvirkes af markedsføring.

In English:

Valérie Hémar-Nicolas is associate professor of consumer behavior and management at Paris Sud University – Paris Saclay (France). She is a member of the RITM research center in economics and management.

Valérie Hémar-Nicolas is an expert in children's food consumption, focusing on food well-being, social interactions around eating practices and influences of food marketing.