Gå til hovedindhold
  • Forskning bekræfter nu, at børn kan have klare ønsker om, hvordan maden ligger på tallerkenen. Foto: Københavns Universitet
    Forskning bekræfter nu, at børn kan have klare ønsker om, hvordan maden ligger på tallerkenen. Foto: Københavns Universitet

Du er her

Forskere bekræfter: Det betyder noget for børn, hvordan maden er anrettet på tallerkenen

Artikel 7-8-årige piger vil typisk helst have, at forskellige slags mad ligger hver for sig på tallerkenen, og større børn vil typisk gerne have, at ingredienserne er blandet sammen, viser ny dansk forskning fra Smag for Livet

Et forskerhold under Smag for Livet og 100 danske skolebørn har nu bekræftet, at der er forskel på, hvordan vi foretrækker vores mad på tallerkenen. For eksempel vil de fleste piger i 7-8-årsalderen helst have kartofler, sovs, frikadeller og salat hver for sig på tallerkenen, mens de fleste børn i 12-14-årsalderen gerne vil have sovsen ovenpå kartoflerne. 

I et studie, der netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Journal of Sensory Studies har forskerne - Simone Nielson, Sigrid Nielsen og Annemarie Olsen fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet - ladet 100 elever rangordne billeder af seks forskellige, almindelige retter, som var anrettet på tre forskellige måder.

  • En tallerken, hvor alle måltidets bestanddele lå hver for sig, f.eks. sovsen i en separat skål
  • En tallerken, hvor nogle af ingredienserne var blandet sammen, og andre lå for sig, f.eks. var sovsen hældt over kartoflerne
  • En tallerken, hvor ingredienserne var blandet sammen eller på anden måde rørte ved hinanden

Blandt de undersøgte retter var frikadeller med kartofler, sovs og gulerødder; spaghetti med kødsovs og wraps med kød og grønt. Og selv om der altså var det samme på tallerkenerne, blot anrettet på tre forskellige måder, var serveringen langtfra ligegyldig for børnene. En iagttagelse, mange forældre også har gjort, fortæller Annemarie Olsen, lektor ved fra Future Consumer Lab ved Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet.

Små ændringer, stor forskel

”Som forsker har jeg anekdotisk hørt forældre fortælle om, at deres børn helst vil have maden serveret på en bestemt måde, herunder i en bestemt rækkefølge. Men vi har ikke ret meget evidensbaseret viden om, hvordan børn sorterer og spiser deres mad, hvilket ellers er meget relevant, når vi f.eks. gerne vil have vores børn til at spise flere grøntsager – eller i det hele taget til at spise maden,” siger lektor Annemarie Olsen til universitetets hjemmeside.

Annemarie Olsen anbefaler, at børn selv får lov at blande ingredienserne, som de nu foretrækker det. Foto: Københavns Universitet
Annemarie Olsen anbefaler, at børn selv får lov at blande ingredienserne, som de nu foretrækker det. Foto: Københavns Universitet

Formålet med studiet var at undersøge, om børn foretrækker maden anrettet på en bestemt måde, og om deres køn og alder gør en forskel i forhold til deres ønsker.

Ud fra børnenes prioritering af billederne kunne forskerne se, hvilken præsentation af maden, de bedst kunne lide, og hvilken serveringsstil, de brød sig mindst om. Studiet viste, at flertallet (55 pct) af de yngre piger foretrak den separate serveringsstil, mens de 7-8-årige drenge ikke havde en klar præference for, hvordan maden var anrettet. Det viste sig også, at de fleste børn på 12-14 år foretrak, at maden enten var blandet sammen eller serveret som et miks af separate ingredienser og ingredienser, der er blandet sammen. Her var der ingen forskel mellem kønnene.

Kan bruges til at forbedre madordninger for børn

Forskningen siger ikke noget om, hvorfor de yngre piger helst vil have maden adskilt på tallerkenen.

”Et bud kunne være en forestilling om, at de forskellige ingredienser kan forurene hinanden. Men det kan også være, at de foretrækker at spise de forskellige elementer i en bestemt rækkefølge, eller at den klare opdeling blot giver et bedre overblik,” siger Annemarie Olsen.

For de tilfælde, hvor børn ikke selv kan anrette maden på tallerkenen, f.eks. i skoler med madordninger, anbefaler Annemarie Olsen derfor, at madens forskellige dele anrettes hver for sig, så børnene efterfølgende selv kan blande og tilføje sovs eller dressing på den måde, som de hver især foretrækker.

Omtalt i artiklen

Lektor, ph.d.

Fokusområde: Håndværk.

Annemarie Olsen er lektor i sensorik og forbrugervidenskab ved Københavns Universitet.

Annemarie Olsen er ekspert i børns smagspræferencer og hvordan de påvirkes.