Gå til hovedindhold

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

  • Udsnit af bogens japanske forside fra forlaget Kagaku-Dojin.
    Udsnit af bogens japanske forside fra forlaget Kagaku-Dojin.

Du er her

Kokken og gastrofysikeren udgiver deres bog om mundfølelse i Japan, Kina og Korea

Artikel Et stort asiatisk publikum får nu også mulighed for at fordybe sig i Ole G. Mouritsen og Klavs Styrbæks bog "Fornemmelse for Smag"

Mundfølelse - vores oplevelse af madens tekstur og konsistens, når vi spiser - bliver nu også formidlet gennem gastrofysikerens og kokkens briller til publikum i flere asiatiske lande, bl.a. i Japan. En japansk udgave af Ole G. Mouritsen og Klavs Styrbæks bog "Fornemmelse for Smag" udkommer i Japan 22. august på forlaget Kagaku-Dojin.

"Det er noget af en milepæl for os," fortæller Ole G. Mouritsen, som i sin forskning og formidling bl.a. har arbejdet med flere japanske tilberedningsmetoder og tilgange til smag. Et arbejde, som også har betydet, at Mouritsen tidligere er blevet hædret med den japanske orden The Order of the Rising Sun og desuden er udpeget af Japans regering som goodwill-ambassadør for japansk mad og madkultur.

Bogen om mundfølelse udkom på kinesisk tidligere i år, og mod slutningen af året udkommer den også på koreansk.

I 2017 udkom en engelsksproget udgave med titlen Mouthfeel: How Texture Makes Taste på forlaget Columbia University PressBogen er en oversat og revideret udgave af den danske bog, der udkom i 2015, og blev kåret som årets bedste, oversatte kogebog i USA ved Gourmand World Cookbook Awards.

Se uddrag af bogen (på dansk) på de vedhæftede links.

Omtalt i artiklen

Centerleder, professor, dr. scient

Ole G. Mouritsen er centerleder i Smag for Livet.

Ole G. Mouritsen er professor i gastrofysik og kulinarisk fødevareinnovation på Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet. 

Tidligere var han i en årrække leder af MEMPHYS – Center for Biomembranfysik ved Syddansk Universitet.

Han er ekspert i biofysik og gastrofysik og har særligt fokus på formidling af naturvidenskaberne til den brede befolkning bl.a. gennem viden om mad og smag. Foruden sine mange forskningspublikationer har han udgivet populærvidenskabelige bøger om bl.a. umami, mundfølelse, blæksprutter, tang og grøntsager.

Køkkenchef, kok

Fokusområde: Gastrofysik

Klavs Styrbæk er kok og driver STYRBÆKS, der både huser restaurant, kokkekurser, mødevirksomhed og produktudvikling.