Gå til hovedindhold

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

  • Disse piger fra 6.D har styr på grønkål. Og de 10-12-årige har også mod på at smage noget ukendt - de drives af deres nysgerrighed, viser et nyt studie. Foto: Anne Bech
    Disse piger fra 6.D har styr på grønkål. Og de 10-12-årige har også mod på at smage noget ukendt - de drives af deres nysgerrighed, viser et nyt studie. Foto: Anne Bech

Du er her

Nysgerrighed kan få børn til at smage noget nyt

Søger...

Nyhed om forskning Madens smag, duft og udseende er vigtig for 10-12-årige. Men nysgerrigheden spiller overraskende ofte en rolle, når børn skal beslutte, om de vil smage på noget nyt, viser en ny undersøgelse blandt københavnske skolebørn

Gulerødder eller grønkål? Kartoffelspegepølse eller hjortesalami?

Vores valg af mad påvirkes af en lang række bevidste og ubevidste faktorer, hvoraf de vigtigste er smag, duft og udseende, ligesom vi lynhurtigt vurderer, om maden er sund og om den ligner noget, vi kender.

Men ren og skær nysgerrighed kan være nøglen til at få skolebørn til at smage på noget nyt, siger Julia Sick, nyuddannet cand.scient. i human ernæring fra Københavns Universitet:

”Da jeg spurgte børnene om, hvorfor de gerne ville smage på madvarerne foran dem, sagde de: Jeg er bare interesseret! Jeg vil bare gerne smage på det,” fortæller Julia Sick.

I sit netop afsluttede speciale har hun kortlagt 10-12-årige børns begrundelser for at acceptere eller afvise forskellige madvarer, og det viste sig, at nysgerrigheden var den begrundelse, børnene brugte mest, når de talte om den mad, de valgte at smage på.

Bemærkelsesværdigt

Det er bemærkelsesværdigt, at nysgerrigheden er børnenes hyppigste begrundelse, mener Annemarie Olsen, lektor i sensorik og ekspert i børns smagspræferencer.

”Julia Sicks speciale viser, at børn i 10-12-års alderen lægger vægt på, at mad smager og dufter godt og ser indbydende ud, og at nysgerrigheden måske kan være lige dét, der får barnet til at beslutte at smage på noget nyt,” forklarer Annemarie Olsen, der var vejleder for Julia Sick.

”Det siger noget om, at madvalg er en kompleks sag, men at nysgerrighed kan være nøglen til at få børn til at spise mere varieret,” siger hun.

Nysgerrighedens rolle for børns accept eller afvisning af forskellige madvarer har kun været berørt i et enkelt tidligere studie, men den dukkede op igen og igen, da Julia Sick lavede en pilotundersøgelse i forbindelse med sit speciale. Her interviewede hun en række børn om deres madvaner og lod dem begrunde, hvad de syntes var godt og skidt.

Hey, vi spiser ansjosens hoved!

Flere undersøgelser har vist, at børn oftest foretrækker den mad, de kender, men i Julia Sicks undersøgelse havde det ikke nogen væsentlig betydning for børnenes accept, om de kendte madvarerne foran dem. Kun i de tilfælde, hvor børnene afviste maden, blev ukendthed nævnt som en begrundelse.

Langt størsteparten af madvarerne blev smagt. Det var kun nogle af prøverne med blåskimmelost, kryddersild og ansjos, der blev efterladt urørte.

”Jeg var overrasket over, at 80 pct. af smagsprøverne blev accepteret. Det kan være fordi, børnene er mere nysgerrige i skolen end derhjemme,” fortæller Julia Sick.

Blandt pigerne var nysgerrighed den hyppigst nævnte begrundelse for at smage på noget, og blandt drenge den næsthyppigste, kun overgået af begrundelsen god smag.

Drengene var desuden mere villige til at smage flere gange og brugte maden til at udfordre hinanden. Nogle af dem sagde ”Hey, vi spiser ansjosens hoved!” fortæller Julia Sick, og selvom opfordringen var ment for sjov, havde drengene generelt mod på at smage.

Den ideelle forudsætning for sunde spisevaner

”Børns nysgerrighed ser ud til at være den ideelle forudsætning for at prøve og måske efterfølgende acceptere nye fødevarer,” siger Julia Sick, som er motiveret af et ønske om at forstå børns madvalg for at kunne hjælpe dem til at grundlægge spisevaner med stor variation.

Selv om skolen og vennerne har en stor betydning for børns madmod, kan man også godt bruge undersøgelsens resultater hjemme i familien, mener Annemarie Olsen:

”Forældrene kan prøve at pirre børnenes nysgerrighed ved at tage nye ting ind. De kan også overveje det legende, udfordrende aspekt, som især drengene tilsyneladende godt kan lide.”

Omtalt i artiklen

Cand. scient. i human ernæring

Julia Sick har fokus på, hvorfor børn afviser eller accepterer den mad, de gør, og på, hvordan nysgerrighed kan påvirke vores valg. Julia Sick er opvokset i Østrig, men bor nu i København.

Lektor, ph.d.

Annemarie Olsen er lektor i sensorik og forbrugervidenskab ved Københavns Universitet.

Annemarie Olsen er ekspert i børns smagspræferencer og hvordan de påvirkes. Hun er en af forfatterne bag bogen Madmodige børn, som er en populærvidenskabelig guide til forældre, der gerne vil inspirere børnene til at udvikle madglæde og mod på at prøve ny mad.

 

Lektor, ph.d., kok

Rikke Højer Nielsen er kok og ph.d.

Under sin ansættelse i Smag for Livet har Rikke Højer Nielsen gennemført et ph.d.-studie om børns smagslæring, Smag for Fisk, i et samarbejde mellem Professionshøjskolen Absalon og Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet.