Gå til hovedindhold

Du er her

Smag for Livet udnævner 12 nye Smagsambassadører

Nyhed Smag for Livets smagsambassadører er et korps af unge ildsjæle, der har forbilledlige evner til at formidle viden om smag – med både ord, billeder, leg og smagsprøver. De nys udnævnte 12 har vidt forskellige tilgange til smag, nemlig antropologens, forskerens, formidlerens, kokkens og madudviklerens.

Smag for Livets smagsambassadører er et korps af unge ildsjæle, der har forbilledlige evner til at formidle viden om smag – med både ord, billeder, leg og smagsprøver. 

Ud over titlen og anerkendelsen får Smagsambassadørerne mulighed for hver at bruge 15.000 kr. til at gennemføre udadvendte arrangementer om smag og om smagens betydning for vores liv.

Tolv nye Smagsambassadører er netop udnævnt  på Hindsgavl Slot, den 18. januar 2018.

De udnævnte Smagsambassadører er:

Mette Dehn (Aarhus), My Karina Bach (Aalborg) og Lasse Schwartz (Søllested)

Mette Dehn, My Karina Bach og Lasse Schwartz udnævnes til Smagsambassadører, fordi de har kastet sig over smag som værktøj til sundhed blandt udviklingshæmmede. De har formidlet både til de udviklingshæmmede og til pædagoger og omsorgspersoner, både i praksis og på skrift og både på bosteder og på festivaler. Og de har gjort det med lige dele nytænkning, faglighed og forståelse for målgruppen.

Mette Dehn, My Karina Bach og Lasse Schwartz studerer Ernæring og sundhed på Professionshøjskolen Absalon og er legatmodtagere i Smag for Livet. Her har de sammen skabt projektet ’En smagssag’, der fokuserer på hvordan smag kan bruges som et redskab i arbejdet med sundhedsfremme hos udviklingshæmmede, der bor på bosteder.

Brian Bjarke Jensen (Odense)

Brian Bjarke Jensen udnævnes til Smagsambassadør, fordi han med sit smittende engagement altid er klar til at gå forrest, når naturvidenskaben bag smag skal formidles i praksis til børn, unge og voksne – både i gastrolaboratoriet, i klasseværelserne og ude på festivaler. Midt i kaos byder han sig til med ro, ideer og løsninger. Og så tager han altid opvasken.

Brian Bjarke Jensen studerer nanobioscience ved Syddansk Universitet og har netop afsluttet speciale om mikroskopering af mejeriprodukter. Han har deltaget i en lang række af Smag for Livets forsknings-, formidlings- og undervisningsprojekter i Gastrolab og på festivaler.

Lotte Knakkergaard Nielsen (Basel, Schweiz)

Lotte Knakkergaard udnævnes til Smagsambassadør, fordi hun gennem interviews af eksperter, kokke og bordets gæster på én gang har afdækket og formidlet, hvordan alle vores sanser påvirkes, når vi spiser, og når vi smager. Det hele har hun gjort med nettets sprødeste radiostemme.

Lotte Knakkergaard er cand.scient.anth. (antropolog) fra Aarhus Universitet og ph.d.-studerende ved University of Basel. Med legatmidler fra Smag for Livet har Lotte udviklet og produceret ’Sæt lyd på Smag’, en podcast-serie om smag som æstetisk oplevelse, som kan hentes på netudgaven.dk og iTunes.

Kayla Guerrero (Cleveland, Minnesota)

Kayla Guerrero udnævnes til Smagsambassadør, fordi hun med sit tværfaglige blik på smag har afdækket, hvordan skolemadsinterventioner glemmer at tage højde for, om børnene kan lide maden eller ej – og derfor mislykkes med at lade børnene lære om, bruge og stole på deres egen smag.

Kayla Guerrero er uddannet i ernæring i USA. Med legatmidler fra Smag for Livet har hun undersøgt smag i skolemåltider ved en gennemgang af litteratur, der udforsker hvordan forskere måler på smag i projekter, der skal forbedre skolemåltider.

Martha Andreassen (København N) og Rasmus Petersen (Frederiksberg C)

Martha Andreassen og Rasmus Petersen udnævnes til Smagsambassadør, fordi de har kastet både deres kærlighed og faglighed over en undseelig, men alligevel allestedsnærværende råvare: løget. Med løg i alle afskygninger har de udfoldet et helt univers af smag, opskrifter og undervisning til folkeskolens madkundskab. Nok med tårer i øjnene af alle de løg – men altid med et kæmpestort smil om munden.

Martha Andreassen er uddannet folkeskolelærer fra UCC og arbejder nu med pilotprojektet ’Køkkenet’ – en køkkenskole for anbragte unge.

Rasmus Petersen er uddannet folkeskolelærer fra UCC. Han underviser nu på Damhusengens Skole særligt på 2. årgang. Martha Andreassen og Rasmus Petersen har med legatmidler fra Smag for Livet sammen udviklet undervisningsmaterialet ‘Smagen af løg’ til folkeskolens Madkundskab.

Peter Lionet Faxholm (København K)

Peter Lionet Faxholm udnævnes til Smagsambassadør, fordi han ved at kombinere sin kokkefaglige baggrund, sine studier i fødevarevidenskab- og teknologi og et fantastisk gå-på-mod i arbejdet med unge i Gastronomisk Legestue, har sat mad, smag og madlavning på dagsordenen både på uddannelserne og ved udadvendte begivenheder.

Peter Lionet Faxholm er studerende ved Københavns Universitet, Science. I Smag for Livet arbejder han i Nordic Food Lab-regi med udvikling og evaluering af tilberedninger af blæksprutter. Han er også formand i studieforeningen Gastronomisk Legestue, der søger at fremme eksperimenteren med mad ved at bygge bro imellem videnskaben og kokkefaget. 

Mette Egeskov (Maribo)

Mette Egeskov udnævnes til Smagsambassadør, fordi hun med drive og arbejdsomhed udbreder smag til børn ved at arrangere events, der stimulerer børns interesse for mad. Hendes engagement inspirerer, og hun formår med det at samle de helt rigtige folk på sin vej.

Mette Egeskov er uddannet arkitekt og driver sammen med sin søster Engestofte Gods’ kommercielle aktiviteter. Hun er desuden hovedmanden bag Madens Folkemøde, hvor hendes fokus bl.a. er på børn og mad.

Mikkel Hagen (København V)

Mikkel Hagen udnævnes til Smagsambassadør, fordi han ikke er bleg for at stikke fingrene i osten for at lære dens hemmeligheder at kende. Fra den friske mælk til den smagfulde mozzarella undersøger og videreformidler han smagsviden til børn og unge.

Mikkel Hagen er kokkeelev på restaurant Bæst på tredje år. Med legatmidler fra Smag for Livet udvikler han opskrifter og undervisningsmaterialer til folkeskolen om fremstilling af mozzarella. Med materialet viser og forklarer han både den håndværksmæssige og den videnskabelige del af processen, og hvad der er afgørende for smagsændringen fra mælk til mozzarella.

Claus Frantzen (Kongens Lyngby)

Claus Frantzen udnævnes til Smagsambassadør, fordi han på nytænkende vis giver børn mulighed for at lære om smag gennem leg og historiefortælling. Han har skabt et fantasiunivers med både prinsesser, konger og magiske skygger, hvori børn kan undersøge grundsmagene ved at spille sig gennem en række udfordrende, inspirerende og lærerige opgaver.

Claus Frantzen er cand.scient. i fødevareinnovation og sundhed fra Københavns Universitet. Han har med legatmidler fra Smag for Livet udviklet et undervisningsforløb til folkeskolen, hvor elever i 2. og 3. klasse kan ’spille’ sig til viden om grundsmagene.

Omtalt i artiklen

Nanobioscience-studerende

Brian Bjarke Jensen studerer nanobioscience ved Syddansk Universitet og har netop afsluttet speciale om mikroskopering af mejeriprodukter. Han har deltaget i en lang række af Smag for Livets forsknings-, formidlings- og undervisningsprojekter i Gastrolab og på festivaler.

Ernæringsuddannet
Kayla Guerrero er uddannet i ernæring i USA, og i Smag for Livet fokuserer hun på smag i skolemåltider. Hun arbejder på en narrativ gennemgang af litteratur der udforsker hvordan forskere måler på smag, såsom smagspræferencer og nydelse, i projekter der har en målsætning om at forbedre skolemåltider.
Ernæring og sundhedsstuderende

Studerende i ernæring og sundhed på Professionshøjskolen Absalon og legatmodtager i Smag for Livet.

Lasse Schwartz er en del af en projektgruppe, der sammen har skabt projektet, EN SMAGSSAG, der fokuserer på hvordan smag kan bruges som et redskab i arbejdet med sundhedsfremme hos udviklingshæmmede borgere på bosteder. Gennem et workshopforløb på bosteder har projektgruppen afprøvet en række smagsforsøg for at skabe et billede af målgruppens muligheder og udfordringer i relation til at træffe begrundede fødevarevalg. Øvelserne tager udgangspunkt i sanserne og beboernes oplevelser og erfaringer. Projektgruppen arbejder videre med flere faser af projektet for i sidste ende at præsentere et idékatalog i samarbejde med Landsforeningen LEV, som personale på bosteder og andre interesserede kan bruge som inspiration i deres arbejde med borgernes kost og sundhed.

Cand.scient.anth. (Antropologi)
 
Lotte Knakkergaard er legatmodtager i Smag for Livet. Hun interviewer forskere, kokke, kunstnere, smagere, m.fl. til en podcastserie, der tager udgangspunkt i en trend i tiden, hvor oplevelsesdesign omkring smag bliver mere og mere populær. Hun vil formidle den komplekse videnskab om smagsoplevelsen på en forståelig måde. Herved stilles der spørgsmålstegn ved: hvordan spiller sanserne sammen for at skabe smagsoplevelsen, hvad betyder det sociale miljø man befinder sig i, hvordan udtrykkes velsmag forskelligt fra kultur til kultur, hvordan skaber kokke sansepakkede smagsoplevelser i deres restauranter, osv.
 
Lærer og projektleder
Martha Freja Andreassen er lærer og projektleder for en køkkenskole, og har især fokus på æstetisk kommunikation i læring.
Martha Freja Andreassen er uddannet folkeskolelærer på UCC Campus, med linjefag i Geografi, Samfundsfag og Madkundskab, og arbejder nu med pilotprojektet, "Køkkenet" - en køkkenskole for anbragte unge, under Den Sociale Udviklingsfond.
For Smag for Livet har hun i samarbejde med Rasmus Petersen udviklet undervisningsmaterialet "Smagen af løg".
Ernæring og sundhedsstuderende

Studerende i ernæring og sundhed på Professionshøjskolen Absalon og er legatmodtager i Smag for Livet.

Mette Dehn er en del af en projektgruppe, der sammen har skabt projektet, EN SMAGSSAG, der fokuserer på hvordan smag kan bruges som et redskab i arbejdet med sundhedsfremme hos udviklingshæmmede borgere på bosteder. Gennem et workshop-forløb på bosteder har projektgruppen afprøvet en række smagsforsøg for at skabe et billede af målgruppens muligheder og udfordringer i relation til at træffe begrundede fødevarevalg. Øvelserne tager udgangspunkt i sanserne og beboernes oplevelser og erfaringer. Projektgruppen arbejder videre med flere faser af projektet for i sidste ende at præsentere et idékatalog i samarbejde med Landsforeningen LEV, som personale på bosteder og andre interesserede kan bruge som inspiration i deres arbejde med borgernes kost og sundhed.

Ernæring og sundhedsstuderende

Studerende i ernæring og sundhed på Professionshøjskolen Absalon og er legatmodtager i Smag for Livet.

My Bach er en del af en projektgruppe, der sammen har skabt projektet, EN SMAGSSAG, der fokuserer på hvordan smag kan bruges som et redskab i arbejdet med sundhedsfremme hos udviklingshæmmede borgere på bosteder. Gennem et workshop-forløb på bosteder har projektgruppen afprøvet en række smagsforsøg for at skabe et billede af målgruppens muligheder og udfordringer i relation til at træffe begrundede fødevarevalg. Øvelserne tager udgangspunkt i sanserne og beboernes oplevelser og erfaringer. Projektgruppen arbejder videre med flere faser af projektet for i sidste ende at præsentere et idékatalog i samarbejde med Landsforeningen LEV, som personale på bosteder og andre interesserede kan bruge som inspiration i deres arbejde med borgernes kost og sundhed.

Kok og kandidatstuderende i levnedsmiddelvidenskab

Peter Lionet Faxholm er studerende ved Københavns Universitet og er i Smag for Livet en del af et projekt om blæksprutter, der laves i samarbejde med Nordic Food Lab. Han arbejder med produktudvikling, taxonomi, fysiologi, fermentering, teksturmanipulation og diverse sensoriske evalueringer.

Peter Lionet Faxholm startede på Hotel og Restaurantskolen i 2009 og har arbejdet som kok umiddelbart indtil han i 2014 startede på KU-Science, hvor han også er formand i Gastronomisk Legestue, en studieforening der søger at fremme eksperimenteren med mad, og udfordre smag og sanser, ved at bygge bro imellem videnskaben og kokkefaget. 

Folkeskolelærer
Rasmus Petersen er folkeskolelærer og arbejder på Damhusengens Skole i Vanløse, København. 
 
Rasmus Petersen er læreruddannet hos UCC i 2017, hvor han er uddannet i dansk, samfundsfag og madkundskab. Han underviser forskellige klasser på Damhusengens Skole, men har de fleste timer på 2. årgang.
Med et legat fra Smag for Livet har han sammen med Martha Andreassen udviklet undervisningsforløbet "Smagen af løg", der kan findes i Smag for Livets læringsapp, Fag med Smag