Gå til hovedindhold

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

  • Hvem har størst kulinarisk kapital - elever i 6. klasse eller skolen voksne? Foto: Anne Bech
    Hvem har størst kulinarisk kapital - elever i 6. klasse eller skolen voksne? Foto: Anne Bech

Du er her

Smagsklummen: Kulinarisk kapital

Søger...

Blogs og klummer En tur i skolekøkkenet med 6. klasse viser, at voksne kan have svært med at følge med børnenes smagskompetencer.

Vi er med Smag for Livet ude på en privatskole i en større by for at se, hvordan en 6. klasse gebærder sig i skolekøkkenet, når de skal konkurrere om, hvem der kan lave mest velsmagende retter.

Da børnene pakker poserne med råvarer ud, er de lidt skuffede over, at de er så almindelige: kartofler, jordskokker, hakkekød, gulerødder, flåede tomater, rød peber, hvidløg, bananer, osv. Men fem grupper går energisk i gang med forretter, hovedretter og en dessert, mens en i hver gruppe filmer madlavningen, så der er råmateriale til den madvideo, som de skal lave om eftermiddagen.

Suppe, tapas, to slags kødsovs med tre slags kartofler og gulerodspure samt lagkage i glas med marengs bliver produceret og anrettet.

Smagsdommerne kommer

Vi har bedt madkundskabslæreren om at nedsætte en dommerkomite, der skal smage og kåre en vinder, når retterne er færdige. Dommerkomiteen kommer fra skolens kontor. De er blevet instrueret i at smage grundigt og beskrive smagskomponenterne i retterne med mange ord.

De tre dommere smager og kommenterer udførligt, men især den mest talende taler mest om udseendet. En af dem udbryder om en kødsovs, at der er kommet godt med ketchup i.

Børnene protesterer, men dommerne hører det ikke. Uro begynder at brede sig, børnene forstår vist ikke dommerne. Da desserten ”selvfølgelig” vinder, fordi den er så smuk, bliver de ukoncentrerede. De spiser resten af maden og snakker smag og teknik. De laver deres videoer, men energien og glæden er væk.

Børnene dømmer dommerne

Da vi evaluerer, siger dessertgruppen, at det var for let at vinde. De lavede en nem ret, mens den ene forret og begge hovedretter eksperimenterede med mange teknikker og forsøgte at opbygge en dyb og kompleks velsmag med salt, sødme, syrlighed og flere teksturer mens desserten var sød med en kontrast mellem det bløde og det sprøde.

De undrede sig over, at dommerne var så sikre på, at der var kommet ketchup i kødsaucen, når den nu var bygget op over skalotteløg, balsamico og tomater.

Børnene diskuterede altså dommernes smagskompetence. De følte sig tilsyneladende som bedre smagsdommere eller, med et udtryk fra sociologen Bourdieu, de følte, de besad mere kulinarisk kapital end de voksne, der skulle bedømme dem.

Skal man fange børn i forhold til smag, skal man som voksen nok stå på tæer for at matche børnenes smagskapital – især hvis de er socialt priviligerede.

Omtalt i artiklen

Lektor, lic.phil.

Fokusområde: Læring

Karen Klitgaard Povlsen er lektor i medie- og kulturanalyse ved Institut for Æstetik og Kommunikation - Medievidenskab, Aarhus Universitet.

Hun forsker og er ekspert i børn og unges brug af medier i relation til mad.