Gå til hovedindhold
  • Brøndbyøster
    5.D på Nordic Food Lab

Du er her

Sprødt, sødt og boblende: Smagen af nytår ifølge 5.D

Reportager fra undervisning Som en del af undervisningen i dansk har smagsklassen i Brøndbyøster skrevet erindringer om, hvordan deres nytårsaften smagte.

I forlængelse af 5.D.’s smagserindringer fra julen gav klassen sig til at beskrive smagserindringer fra deres nytår 2014/15. Klasselærer Anne Bech fortsatte dermed den aktualitet smagserindringsgenren havde i dansk på daværende tidspunkt. Derudover havde eleverne, da de gik i 4.klasse, fået godt kendskab til erindringsgenren i et forløb på Arbejdermuseet. Endeligt havde eleverne i klassen en iver for at fortælle og beskrive smagen i forhold til nytårsmåltidet, da de kom tilbage i klassen fra juleferien.  

Anne Bech fortæller:

Det var ikke en ny-opfunden opgave – men mere at spinde guld på det eleverne allerede kendte til (erindringsgenren), samt deres positive indstilling til det at være udnævnt til smagsklasse i Smag for Livet, og det at skulle give udtryk for smagsoplevelser. De fleste elever har fået mange detaljer med om måltidet – også måltiderne i løbet af dagen, men også traditioner omkring midnat, fyrværkeri mv. er kommet med."

Erindringsbeskrivelserne fra nytår er læst igennem af forskere fra DPU, videnskabelig assistent Mikkel Lassen og professor Karen Wistoft, som har tematiseret elevernes smagserindringer fra nytårsaftensdag, i smagen af nytårsaftensdags morgen og smagen af nytårsaften.

Grundlaget herfor er, at mange af børnene ikke vægter frokostmåltidet højt denne dag. De lader op til de mange ting, der skal ske i løbet af dagen. Derudover må der være god appetit til nytårsmiddagen. I elevernes beskrivelser går det mange gange igen hvor sent de står op denne dag, hvorfor morgenmad snarere kunne siges at være frokost.

Nytårsaftensdag er en særlig dag, beriget med traditioner og oplevelser med venner og familie. Klimakset er naturligvis når klokken slår 12 midnat og et nyt år begynder. Det skal man ifølge eleverne være frisk og oplagt til, så man ikke går glip af at ønske sin familie og venner et godt nytår. Derudover skal de heller ikke gå glip af at se alt det flotte fyrværkeri som pryder himlen, og evt. selv være med til at fyre en masse krudt og raketter af.

For at få det fulde udbytte af denne lange, traditionsrige dag må eleverne således være udhvilede og oplagte, hvilket eleverne må siges at have været.

Smagen af nytårsaftensdags morgen

Nikolaj: ”Jeg stod op kl. 11.31. Jeg var stadig lidt træt men jeg stod op alligevel. Min familie var allerede stået op og havde spist morgenmad, så jeg fik rester. Efter jeg havde spist, tog jeg lige et æble. Det var et blødt og saftigt æble”.  

Melanie: ”Jeg stod op kl. 9, fordi jeg ikke kunne sove. Jeg gik ind i køkkenet, og tog en morgenmadsbolle og lagde den i ovnen, fordi den skulle varmes. Der duftede af bolle, det var dejligt. Da den var færdig, tog jeg den ud og smurte smør på og puttede mørk chokolade på. Smørret smeltede på en god måde og chokoladen smeltede også rigtig godt. Og smørret smeltede på min tunge, det gjorde chokoladen også”.

Davie: ”Klokken 10.30 spiste vi morgenmad og vi fik ristede boller med pålæg. Bollerne var sprøde og lidt tørre alene, men med hamburgerryg og det smeltede smør, smagte det sprødt, lidt koldt og saftigt”.

I disse 3 beskrivelser fra børnene er der forskellige adjektiver og verber, som bliver brugt til at beskrive smagsoplevelserne fx blødt, saftigt, smelte, sprødt, koldt, tørre.

Grundlæggende er der intet ekstravagant ved morgenmadens indhold nytårsaftensdag. Det er middagen om aftenen, som udgør et måltidsfællesskab, og som der bliver gjort noget særligt ud af. Men morgenmåltidet har nu alligevel dets berettigelse i denne sammenhæng, idet det vidner om en større bevidsthed for eleverne når de beskriver smagsoplevelser, hvilket bl.a. fremgår af brugen af de overstående verber og adjektiver.  

I nedenstående fremgår forskellige smagsbeskrivelser af nytårsmiddagen, og en enkelt smagsbeskrivelse af den traditionsrige kransekage og champagne, har også sneget sig med.

Smagen af nytårsaften

Mekdes: ”Til forret fik vi chips og dip. Jeg kunne bedst lide dippen for chipsene var ikke så gode for de havde en meget kedelig smag. De var ikke så krydret, og det er det jeg kan lide ved chips. Dippen var lidt tyk, det var lidt svært at få fat på. Den var med creme fraiche og en peber jeg ikke kender”.

Jakob: ”Da vi kom ind fik vi Sprite som velkomstdrink og nogle chips. Det var med sour cream og de smagte rigtig godt. De var saltet og sprøde ligesom de skulle være”.

Klara: ”Vi skulle have raclette og en masse tilbehør; oliven, ærter, gulerødder, tomat, avokado og kapers. Vi fik også en masse kød. Oksekød og svinekød. Vi fik også bagte kartofler med smør. Jeg kan huske hvordan smørret smeltede på mine kartofler og hvordan avokadoen smagte med mine kapers. Det var verdens bedste smag”.

Julie: ”Til aftensmad fik vi noget kød hvor der ude i siderne var noget de voksne kaldte ’tyggegummi’, fordi at man kunne blive ved med at tygge på det uden der skete noget”.

Frederik: ”Da vi nåede til hovedretten fik vi vildsvin og flødekartofler. Jeg havde aldrig smagt vildsvin før, men vildsvinet smagte meget tørt og kedeligt. Flødekartoflerne smagte meget bedre end vildsvinet syntes jeg. Flødekartoflerne smagte sødligt og rigtigt dejligt. Til dessert fik vi brownies og blommekage. Men jeg spiste kun brownierne. Brownierne smagte af chokolade, sødt og svampet”.

Davie: ”Klokken var nitten og vi skulle have søde kartofler, flæskesteg, og børnechampagne. Kartoflerne var søde og smagte lidt af karamel og flæskestegen smagte tørt og saltet. Børnechampagnen var med jordbær og der var rigtig mange bobler, der hele tiden sprang i ens mund”.  

Kl. 00.00:

Alex: ”Da den var tolv hoppede alle ind i det nye år. Nogle stod på stole, og andre stod på sofaen. Da den var tolv hoppede alle ind i det nye år, og alle sagde godt nytår til hinanden, og vi spiste kransekagen sammen, som min mors ven Lotte havde lavet. Den smagte himmelsk med den nougat som hun havde puttet i. Jeg spiste nok 6 stykker. Nu var der tid til at gå ud og fyre af. Det var et godt nytår”.

I de valgte uddrag har eleverne brugt forskellige ord til at beskrive deres smagserindringer. Udover at nogle at de samme ord går igen fra morgenmadsbeskrivelserne, er der også nye ord som har fundet vej. Flere af eleverne nævner i deres beskrivelser grundsmagene sødt og salt, men de er også mere nuanceret. De benævner forskellige smage som ”himmelsk”, ”svampet”, ”krydret” og ”kedelig smag”. Og så benævner Julie fedtkanten som tyggegummi.

Der er nogle ord som er gode til at beskrive bestemte typer af mad. For eksempel går ordene salt, krydret og sprødt ofte igen når eleverne beskriver chips. Frederik beskriver sin brownie som svampet, fordi mundfølelsen og konsistensen fylder meget. Ved svampet forstår han netop en dejlig fugtighed. Når dette kriterie er opfyldt har han også en forventning om, at smagen er rigtig god. Hvis Frederik derimod havde beskrevet brownien som værende tør, ville vi have fortolket hans smagsoplevelse af brownien som dårligere.    

5.D. har lært om erindringsgenren, som blev brugt til at beskrive smagsoplevelser af julen og december måned, og i dette tilfælde deres smag af nytår. De er blevet meget bedre til at sætte ord på smag, hvilket kan være vanskeligt. Mange af os voksne har ofte tendens til at beskrive smag i blot godt og dårligt.

Klassen har efterhånden udviklet et smagsvokabular, som de fremmedrettet kan bruge til at beskrive smagen, og som kan danne grundlag for deres fremtidige madvalg. Endeligt kan deres evne til at beskrive smag mere nuanceret også overføres til meget andet end blot smagsbeskrivelser, som fx beskrivelser af stemninger, oplevelser, følelser mm.

Omtalt i artiklen

Professor (mso), Ph.d.

Professor (mso), Ph.d., Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet og professor (mso), Institut for Læring, Grønlands Universitet.

Fokusområde: Læring

Karen Wistoft er medlem af Smag for Livets centerledelse og ansvarlig for fokusområdet Læring.

Karen Wistoft er professor på området for læring, madkundskab, smag og trivsel i skolen, ved Danmarks institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. Hun er desuden professor i almen pædagogik ved Grønlands Universitet.

Hun forsker i læring, madkundskab, smag og trivsel i grundskolen med særligt fokus på eksperimentel undervisning, oplevelser og handling – også i udeskoler og skolehaver. Hendes forsknings- og formidlingsprojekter har sigte på at skabe en ny smagspædagogik.

Cand. pæd. soc.

Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet.

Fokusområde: Læring.

Mikkel Lassen er kandidat i pædagogisk sociologi og interesserer sig for sundhedspædagogik og styringsteknologier (governmentality) i sundhed.

Mikkel er videnskabelig assistent i Smag for Livet. Han assisterer og er med til at udvikle forskellige projekter i Smag for Livets regi.