Gå til hovedindhold
  • Pigerne fra 6D i vinterlandskabet på Krogerup Avlsgaard. Foto: Anne Bech
    Pigerne fra 6D i vinterlandskabet på Krogerup Avlsgaard. Foto: Anne Bech

Du er her

Vintermad i udekøkkenet med 6.D

Reportager fra undervisning Vores smagspartnere, 6.D fra Brøndbyøster Skole besøgte Krogerup Avlsgaard og lavede mad i gårdens udekøkken.
  • Eleverne i marken på Krogerup Avlsgaard. Foto: Anne Bech
    Eleverne i marken på Krogerup Avlsgaard. Foto: Anne Bech
  • Grønkål! Foto: Anne Bech
    Grønkål! Foto: Anne Bech
  • Risengrød, kanelsukker og smørklat varmer i vinterkulden. Foto: Anne Bech
    Risengrød, kanelsukker og smørklat varmer i vinterkulden. Foto: Anne Bech
  • En tilfrosset sø kan bruges som glidebane. Foto: Anne Bech
    En tilfrosset sø kan bruges som glidebane. Foto: Anne Bech
  • Krogerup Avlsgaard klædt i vinterfarver. Foto: Anne Bech
    Krogerup Avlsgaard klædt i vinterfarver. Foto: Anne Bech
  • Rødbeder til frokosten. Foto: Anne Bech
    Rødbeder til frokosten. Foto: Anne Bech
  • Koncentration over grønlangkålen. Foto: Anne Bech
    Koncentration over grønlangkålen. Foto: Anne Bech
  • Grønkål i udekøkkenet. Foto: Anne Bech
    Grønkål i udekøkkenet. Foto: Anne Bech
  • Kartoffelmos, grønlangkål og rødbeder frembragt i udekøkkenet. Foto. Anne Bech
    Kartoffelmos, grønlangkål og rødbeder frembragt i udekøkkenet. Foto. Anne Bech

Mad smager som regel bedst, når man selv har lavet den, og det gælder også udenfor over bål - i frostklart solskin under den blå himmel.

Sådan konkluderede 6.D. fra Brøndbyøster Skole efter endnu et besøg på Krogerup Avlsgaard i forbindelse med undervisningen i madkundskab. Det blev en januardag i eventyrligt vintervejr - og glidebane på en tilfrosset sø og med frysende fingre for de af eleverne, som skrællede kartofler.

Eleverne høstede grønkål og tilberedte kartoffelmos, grønlangkål, rødbeder og risengrød over bål. Undervejs var der te til at holde varmen med, og eleverne var generelt enige om, at vinterlandskabet med sneen gjorde besøget til en særlig oplevelse.

"Jeg synes, det var mere hyggeligt at være der, fordi der var sne. Det var meget koldt på mine hænder, da jeg skrællede kartofler. Maden smagte godt, fordi man selv havde lavet maden fra bunden af," fortæller Phillip fra 6D i sin evaluering af dagen.

Omtalt i artiklen

Lærer

Anne Bech er uddannet skolelærer og fungerer som smagspartner i Smag for Livet, hvor hun er lærer for smagsklassen 8.D ved Brøndbyøster Skole. Her har hun udviklet og gennemført undervisning om og gennem smag i fagene dansk, madkundskab og natur/teknologi i en periode på tre år, mens Smag for Livets pædagogiske forskere har fulgt med.