Gå til hovedindhold

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

  • Aronia - også kendt som surbær - gør sig godt i marmelade. Foto: Ellen Ravn Habekost
    Aronia - også kendt som surbær - gør sig godt i marmelade. Foto: Ellen Ravn Habekost

Du er her

Aronia-havtornmarmelade fra Bøgely

Opskrift Bæredygtighed kan gøres og væres på mange måder. Jeg prøver blandt andet at anvende de råvarer, jeg har til rådighed i mit nærområde eller hjemme. Nu er aronia og havtorn godt modne. Den ene mere smagfuld end den anden. Når aronia er kogt, er den stille og blid i smagen, mens havtorn bevarer sit lidt skarpe, syrlige bidrag.

Ingredienser:

500 gr modne aroniabær

300 gr havtorn

400 gr sukker eller 350 gr honning

1 tsk tørret, knust mjødurteblomst (dansk vanille)

 

Fremgangsmåde:

  1. Skyl bærrene
  2. Kog bærrene med 3 dl vand og den knuste mjødurt til bærrene brister og vandet er synligt
  3. Sukker/honning tilsættes og marmeladen koges igennem. Hvis du bruger sukker, skal den koges til sukkeret er opløst
  4. Melatin tilsættes og marmeladen koges igennem igen.
  5. Hæld på rengjorte glas

Nyd marmeladen som marmelade på nybagt brød eller boller,på pandekager, ovenpå havregrød eller skyr/yoghurt/tykmælk eller som tilbehør til ostebordet. 

Selvom aroniabærret har et højt indhold af det naturlige stivelsesmiddel pektin, så er det nødvendigt at tilføje melatin. Vær omhyggelig med hygiejnen og opbevar marmeladen i køleskab, så er det ikke nødvendigt at tilføje konserveringsmiddel som fx Atamon. Marmelader er selvkonserverende med en sukkerprocent på 50 og derover.

Omtalt i artiklen

Lektor, master i sundhedspædagogik, læreruddannet

Ellen Ravn Habekost er lektor ved Lærer- og pædagoguddannelsen i Jelling, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, hvor hun underviser i faget madkundskab, sundhedsfremme og bevægelse. Ellen har opbygget et skolehavemiljø i Jelling og arbejder med dette, både i den ordinære undervisning på lærer- og pædagoguddannelse og i samarbejde med lokale daginstitutioner og en kostkonsulent. 

I Smag for Livet arbejder hun med at udvikle smag i relation til maddannelse og bæredygtighed.

Ellen arbejder også med smag og madlavning med mennesker med nedsat funktionsevne og driver sammen med sin mand Christian og parrets børn det lille husmandssted Bøgely med en lille aroniamark, brombær, hyld og slåen omkring hestemarken, nøddehegn ved fårefolden, lidt spisekaniner, høns og kyllinger, en bigård  og en bær-, frugt- og køkkenhave.