Gå til hovedindhold
  • Smagspædagogik
    Smagspædagogik. Foto: Anne Bech.

Du er her

Smagspædagogik

Kort fakta :

Pædagogik er læren om den teori og praksis, der omhandler mål, midler, sammenhænge og forhindringer i relation til udvikling af værdier, viden og kunnen hos den enkelte. Pædagogik handler både om opdragelse, undervisning og uddannelse, dvs. personlighedens dannelse i vid forstand.

Smagspædagogik er således læren om den teori og praksis, som egner sig til undervisning om eller med udgangspunkt i smag. Smagspædagogik i praksis bør tage udgangspunkt i smag som en ressource og inddrage børn og unge i en kreativ og erkendende proces.

Underviserens eller pædagogens opgave er at skabe en ramme for sådanne aktiviteter og udvikle dem i samarbejde med børnene. Undervisningen skal have til formål at stimulere erkendelse, omverdensforståelse, sansebevidsthed og kritisk stillingtagen gennem smag, så børns forståelse af smag – som sansning, betydning og mening – skærpes, og de udvikler deres kompetencer til at træffe begrundede madvalg.