Gå til hovedindhold
Luk den udskriftsvenlige visning

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

  • Illustrationer: Julia Sick
    Illustrationer: Julia Sick

Du er her

Kortspil: Kend de vilde spiselige planter

Søger...

Øvelse Bliv fortrolig med vilde planters sensoriske egenskaber og opnå viden om, hvornår de er i sæson og hvilke sankelandskaber, de tilhører.

Print og udklip spillekort med vilde spiselige planter. Laminér evt. kortene, så de kan genbruges eller tages med ud i naturen.

Spilleregler:

I dette spil gælder det om at finde frem til tre kort, der kan matches. De tre kort viser:

  1. En vild plante
  2. Plantens sensoriske egenskaber
  3. Oplysninger om plantens udseende, sankested og sæson
Eksempel på tre matcende kort
Eksempel på tre matchende kort

Der kan spilles på forskellige måder og med forskellig sværhedsgrad.

I kan eksempelvis starte med i samarbejde at finde frem til hvilke kort, der matcher. Det kan være, at I har brug for at søge efter hjælp på internettet eller i en naturvejledning.

Når I sammen har fundet frem til de korrekt matchende kort, kan I efterfølgende spille traditionelt vendespil med kortene – og derved blive mere og mere fortrolig med de vilde spiselige planter og deres egenskaber.

I kan også kaste sig direkte ud i at spille traditionelt vendespil med kortene. Her kan I bruge pdf’en med spillekort med vilde spiselige planter som facitliste.

Spillet bliver sværere jo flere planter, der er i spil på samme tid.

God fornøjelse!

Skal I ud og sanke?
HUSK! Man må aldrig spise noget, man ikke er 100 % sikker på, hvad er! Det er derfor en god idé, at anvende en troværdig vejledning, når I skal på sanketur. En vejledning beskriver planternes særlige kendetegn, så man ved, hvad man skal søge efter ude i naturen.
Brug fx råvareguiden hos VILD MAD (på www.vildmad.dk) eller Claus Meyers Naturalmanak.

Når I har sanket, kan I, alt efter hvad I har fundet, prøve en af disse opskrifter:

Er du lærer og kunne du godt tænke dig at lave denne aktivitet med dine elever, så klik dig ind på forløbet Udforsk Danmarks smagsskatte fra vores samling af undervisningsmaterialer Fag med Smag
 

Omtalt i artiklen

Cand. scient. i human ernæring

Julia Sick har fokus på, hvorfor børn afviser eller accepterer den mad, de gør, og på, hvordan nysgerrighed kan påvirke vores valg. Julia Sick er opvokset i Østrig, men bor nu i København.