Gå til hovedindhold
Luk den udskriftsvenlige visning

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

  • Foto: Eva Rymann
    Foto: Eva Rymann

Du er her

Grund-urtebouillon

Søger...

Opskrift Denne grøntsagsbouillon fra Klavs Styrbæk kan være basis i en lang række retter, f.eks. i det vegetariske køkken.

Ingredienser:

3 l vand eller kogevand fra kartofler

1 kg suppeurter, fx selleri, porre, løg og gulerod

250 g modne tomater

125 g champignon

3 fed hvidløg

20 peberkorn

5 g chili, medium styrke

3 tørrede nelliker

6 laurbærblade

1 kvist timian

10 g havsalt - tjek mængden, hvis der bruges kartoffelvand

Fremgangsmåde:

1. Rens og skyl grøntsagerne, skær dem i grove stykker, og læg dem i en gryde med de øvrige ingredienser.

2. Lad bouillonen koge i ca. 30-40 min. til grøntsagerne er godt møre, lad dem gerne trække en times tid i vandet, og sigt så bouillonen.

Bouillonen kan fryses ind, hvis man ikke lige skal bruge det hele, eller man gerne vil have en god urtebouillon klar til brug.

Omtalt i artiklen

Restauratør og køkkenchef

Klavs Styrbæk er kok. Sammen med sin hustru, Pia Styrbæk, driver han STYRBÆKS, der både huser restaurant, kokkekurser, mødevirksomhed og produktudvikling.

I Smag for Livet har Klavs og Pia Styrbæk bl.a. udviklet og afprøvet undervisningsmaterialer og deltaget ved en række events om smag.

Klavs Styrbæk har desuden arbejdet tæt sammen med Smag for Livets centerleder, Ole G. Mouritsen, om en række bøger om bl.a. umami, mundfølelse, blæksprutter, tsukemono og traditionel dansk julemad. Forskellige uddrag fra bøgerne er tilgængelige på Smag for Livets hjemmeside.

Centerleder, professor, dr. scient

Ole G. Mouritsen er centerleder i Smag for Livet.

Ole G. Mouritsen er professor emeritus i gastrofysik og kulinarisk fødevareinnovation ved Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet. 

Han er desuden præsident for Det Danske Gastronomiske Akademi.

Tidligere var Ole G. Mouritsen i en årrække leder af MEMPHYS – Center for Biomembranfysik ved Syddansk Universitet (SDU).

Han er ekspert i biofysik og gastrofysik og har særligt fokus på formidling af naturvidenskaberne til den brede befolkning bl.a. gennem viden om mad og smag. Foruden sine mange forskningspublikationer har han udgivet en række populærvidenskabelige bøger om bl.a. umami, mundfølelse, blæksprutter, tang, grøntsager og rogn.

Ole G. Mouritsen er en af seks faglige redaktører bag bogen Gastrofysik og smagshåndværk (Praxis, 2024).