Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.
Velkommen!
... til Fag med Smag – en original samling af udforskende, didaktiske læremidler med smag i centrum i alle fag. Du kan også hente app’en til iOS eller Android
Eleverne skal smage på 5 forskellige råvarer, som repræsenterer de 5 grundsmage, og fortolke disse smagsoplevelser i æstetiske udtryk. Eleverne skal via denne æstetiske proces træne håndværksmæssige færdigheder i billedkunst, skærpe deres opmærksomhed omkring dét at smage og blive bevidst om forskellen i smagen på de 5 grundsmage, som smagssansen kan registrere.
Eleverne skal tilegne sig viden om de 5 grundsmage, som smagssansen kan registrere. Gennem et vendespil skal de få kendskab til et bredt udvalg af fødevarer ved at smage og diskutere, hvilke grundsmage som fødevarerne repræsenterer.
I denne aktivitet skal eleverne tilegne sig viden om smagssansen og de 5 grundsmage, som smagsløgene kan registrere. Eleverne skal opleve smagen af de 5 grundsmage ved at smage på fem forskellige råvarer. De skal samtidig blive bevidste om, hvilke andre råvarer og retter disse grundsmage indgår i.
I denne aktivitet skal eleverne tilegne sig viden om de 5 grundsmage og lære, hvordan man kan anvende fødevarer, som repræsenterer grundsmagene, til at tilsmage maden. I denne aktivitet skal eleverne tilsmage deres egen drik (juice).
I denne aktivitet skal eleverne tilberede og tilsmage to slags grød med en række ingredienser. Hver gang én ingrediens tilsættes grøden, smager eleverne og vurderer grødens smag og tekstur. Hensigten er at udvide elevernes viden om smag samt færdigheder i at kunne tilsmage mad. Aktiviteten kan med fordel danne afsæt for, at eleverne udvikler deres egen smagfulde grød.
I denne aktivitet skal eleverne gennem eksperimenterende undervisning, dialog og tilsmagning af en neutral kartoffelsuppe, tilegne sig viden om tilsmagning.
Gennem både teori og praksis bliver eleverne præsenteret for noget af det sensoriske arbejde, der foregår på erhvervsskolen. Teoretisk bliver temaer såsom grundsmage, tungens anatomi, madens udseende samt madens emotionelle kobling til personlige minder behandlet med eleverne som aktivt kommunikerende og reflekterende. Praktisk skal eleverne efterfølgende i køkkenet og bruge deres viden til at kreere kreative retter - udskæring og tilsmagning vil være i centrum.
Denne aktivitet indleder hele forløbet på tværs af kemi og dansk. Vi forstår ikke alle det samme ved begrebet smag. Vi har imidlertid alle mere eller mindre bevidste holdninger til smagsbegrebet. Det er ofte holdninger, som viser, at vi anser smagsbegrebet for at være en essentiel størrelse, hvis betydninger er vidtrækkende og omsiggribende. Taler vi f.eks. om smagen som kemisk-fysiologisk størrelse, hvor tungens ca. 9.000 smagsløg registrerer de fem grundsmage surt, sødt, salt, bittert og umami? Eller er der snarere tale om smagen som en social og kulturel størrelse, som er med til at vise, hvem man er – og derfor også, hvem man ikke er – ikke mindst gennem den måde vi taler om smagen på? Det kan også være, at vi forstår begrebet smag som noget helt personligt, der er knyttet tæt sammen med erindringen?
I denne aktivitet skal eleverne opnå yderligere kendskab til æblet ved at blive bevidste om æblets smag og diskutere dets anvendelsesmuligheder. Dette foregår ved, at eleverne undersøger og tilegner sig sproglige begreber for, hvad der sker med æblets smag (herunder grundsmage, konsistens og aroma), når det tilsættes andre krydderier, krydderurter eller råvarer. Disse smagsoplevelser diskuteres og danner afsættet for aktivitet 3, hvor eleverne skal eksperimentere med æbler og gennem en kreativ proces udvikle en kreativ og/eller innovativ æble-ret, hvor æblet kombineres med en af disse krydderier/råvarer.
Det er målet, at eleverne skal blive opmærksomme på de to d-lyde og få større erfaring i at læse ord, hvor de indgår. Særligt det bløde d kan være vanskeligt for eleverne at høre. Det er desuden målet, at eleverne får erfaring med at stave ord med de to d-lyde.
Forskere diskuterer jævnligt, om der findes flere grundsmage end de fem: Surt, sødt, salt, bittert og umami. I sommeren 2015 argumenterede et amerikansk forskerhold for, at “fed” også er en grundsmag, og de satte også navn på den særlige smag: Oleogustus. Men forskerne er ikke enige, for det er ikke nogen enkel sag at påvise en ny grundsmag.
De 5 grundsmage, som menneskets smagsløg er i stand til at registrere, er sur, salt, sød, bitter og umami. De fleste smage i vores mad er en kombination af disse fem grundsmage samt af en række forskellige aromastoffer. Tag udgangspunkt i denne plakat, hvis du vil undervise dine elever i smag og de 5 grundsmage.
Smagssansen er ikke den eneste af vore sanser, der er i sving, når vi kan smage, at forskellige slags mad smager forskelligt. Faktisk bruger vi alle vores sanser, når vi smager. Tag udgangspunkt i denne plakat, hvis du vil undervise dine elever i smag og lære dem, hvordan man bruger alle sanser, når man smager.
Tungen har omkring 5000 smagsløg, også kaldet papiller, der kan opfange smagen af det, der er i munden. Hvert smagsløg kan opfatte de fem grundsmage sur, salt, sød, bitter og umami. Tag udgangspunkt i denne plakat, hvis du vil undervise dine elever i smagssansen.
Dette er en opskrift på juice med rødbede. Tilbered juicen ud fra fremgangsmåden, tilsmag juicen og vurdér smagen ud fra de oplistede spørgsmål. Opskriften kan med fordel indgå i et forløb med fokus grundsmagene.
Dette er en opskrift på juice med bl.a. æble og agurk. Tilbered juicen ud fra fremgangsmåden, tilsmag juicen og vurdér smagen ud fra de oplistede spørgsmål. Opskriften kan med fordel indgå i et forløb med fokus grundsmagene.