Gå til hovedindhold

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

Du er her

Boglancering: Gastrofysik og Smagshåndværk

Søger...

Info

04. marts 2024 kl. 14.00-16.00
Begivenhed Kom med til lancering af den nye lærebog 'Gastrofysik og Smagshåndværk' 4. marts på Hotel- og Restaurantskolen

Udtrykket “Mere viden i kokkehuen” har været en ledetråd for en ny og meget anderledes undervisningsbog, Gastrofysik og smagshåndværk, som udkommer den 4. marts, 2024, på forlaget Praxis. Bogen er henvendt til fremtidens madhåndværkere, særligt kokke og kokkeelever på de danske erhvervsskoler.

Bogen er blevet til over en længere årrække med afsæt i Smag for Livet såvel som GastroLabCollege og forholder sig konkret til de mange udfordringer med den grønne omstilling inden for fødevareområdet.

“Mere viden i kokkehuen,” som det er blevet efterspurgt af faglærerne på erhvervsskolerne, udtrykker behovet for ændringer i undervisningsform og -indhold for at kunne tiltrække en bredere kreds af unge til erhvervsuddannelserne inden for fødevarefagene og samtidig medvirke til fastholdelse af flere elever under
uddannelsesforløbet.

Bogen lanceres ved et arrangement på Hotel- og Restaurantskolen i Valby d. 4. marts kl. 14-16.

Tilmelding

Skriv til kontakt [at] smagforlivet.dk (subject: Tilmelding%20til%20boglancering%204.%20marts) for tilmelding, senest 1. marts.

Program

14.00-14.10 Kenneth Højgaard (HRS): Velkommen
14.10-14.20 Simon Sørensen: Gastrofysik og smagshåndværk på gastronomuddannelserne
14.20-14.25 Morten Christensen: Læring i gastrolabs og på GastroLabCollege
14.25-14.30 Louise Brønnum: Bæredygtig innovation baseret på gastrofysik og smagshåndværk
14.30-14.35 Ole G. Mouritsen: Håndværk og videnskab hånd i hånd for den grønne omstilling
14.40-16.00 Demonstrationer ved kokkeelever, smagsprøver, netværk
16.00 Tak for i dag

Adresse: 
Hotel- og Restaurantskolen
Vigerslev Allé 18
2500 Valby
Danmark