Gå til hovedindhold

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

Du er her

Rabarber

Søger...

Kort fakta :

Rabarber kommer fra Kina, men kan dyrkes i Danmark og andre lande med samme klima. Danske rabarber er i sæson fra april til oktober, de økologiske er fra maj til oktober, og vi importerer fra april til november.   

Beskrivelse
Rabarber har store grønne blade og røde/grønne stængler. De kan blive to meter høje. Rabarber der er friske, er tynde, spændstige. De røde er mere søde, hvor de grønne er mere sure. Rabarber er en flerårig plante, som man kan høste på i 5 til 10 år. 

Smagsnoter/aromaer
Rabarber har en syrlig smag. Rabarber indeholder meget æblesyre - det er æblesyren, der afgør hvor syrlig den bliver. Rabarber dufter ikke af særlig meget i rå form, men når den tilberedes, frigives aromaerne. Rabarber indeholder C-vitamin, kalium og kalcium. 

Det er kun stilkene man kan spise. De grønne blade er giftige, fordi de indeholder oxalsyre og antraquinoner, der kan give alvorlige forgiftninger, hvis man spiser dem både rå og tilberedte.

Klargøring og opbevaring
Rabarberbladene skæres væk, da de er giftige. Den kraftige og bedste smag sidder i den nederste del af stilkene. Skyl rabarberne grundigt for jord og dryp dem af på et klæde.  

Rabarber opbevares på køl i en plastpose, der kan de holde sig i nogle uger. Rabarber kan også fryses, det vil dog være en god ide at skære dem ud i mindre stykker. Rabarberne bliver lidt bløde af frys, og derfor anbefales det at de bruges til kompot, grød eller tærte. 

Match med grøntsager/protein, bær og urter
God i desserter. Vanilje og ingefær er gode sammen med rabarber. Rabarber er også gode i saucer til kød og som kompot eller en vinaigrette til salater.

Vi anvender rabarberkompot til den klassiske ret Kylling Danoise.

Kilder: Gastronombogen, plantorama.dk, saeson-web.dk, smagforlivet.dk, raavareguiden.dk

Her kan du hente skilte til urtehaven

Hent et Rabarber-skilt til urtehaven med QR-kode her.

Hent skilte til alle urtehavens planter her.