Denne aktivitet består af to eksperimenter. Eksperiment 1 omhandler gluten. Gluten er et protein der findes i hvedemel, og det har den egenskab, at det danner et såkaldt glutennet der stabiliserer brødet. Glutennettet er med til at holde de gasser, som gæren udskiller, indeni dejen, så den hæver op. I følgende eksperiment skal I vaske stivelse ud af mel, så I til sidst står tilbage med rent gluten i hænderne. I forsøget skal I undersøge, hvilken funktion gluten har i melet, og hvad der sker, når man bager rent gluten. I eksperiment 2 skal der arbejdes med stivelsens madtekniske egenskaber i form af forsøget "Styr på stivelsen".