Nadver og smag

Kristendomskundskab

Udskoling

Forfattere: Mathias Mølleskov | Redaktør: Thomas Brahe

Vertikale faneblade

Aktivitet

I denne aktivitet skal eleverne lære, hvordan nadveren udspiller sig i den danske Luthersk evangeliske folkekirke, samt hvilken symbolsk betydning nadveren tillægges. Eleverne skal via sanselig erfaring lære, hvilken rolle mad spiller i ritualet, og hvordan nadver smager.

Aktivitet

Start aktiviteten med at tildele eleverne et lille stykke hvidt brød og lidt druesaft, som de skal smage på. Snak efterfølgende med eleverne i plenum om, hvordan de synes det smager. Minder det dem om noget, i så fald hvad? Har nogen af dem smagt brød og druesaft sammen på denne måde før? Denne øvelse vil formentlig let få eleverne til at nævne konfirmation eller nadver, dette kan man som lærer så gribe fat i og arbejde videre ud fra.

Spørg eleverne, om nogen af dem kan fortælle, hvad nadver er, og spørg herefter hvor mange af dem, som har prøvet at få nadver før. Det kan her være hensigtsmæssigt at inddrage konfirmation, da de i udskolingen enten lige er blevet konfirmeret, eller snart skal.

Før konfirmation:

"Ved I, om I skal konfirmeres endnu? Ved I, hvad konfirmationsceremonien går ud på? I konfirmationen skal man bl.a. have nadver. Er der nogen af jer, der ved, hvad det er, og hvad det går ud på? Er der nogen af jer, der allerede har prøvet at få nadver og ved, hvad det går ud på?"

Efter konfirmation:

”Hvor mange af jer er blevet konfirmeret? Da I blev det, skulle I også have nadver; kan I huske, hvad dét er, og hvad det gik ud på? Er der nogen af jer, der har prøvet at få nadver i en anden forbindelse end konfirmationen?”

Fortæl nu eleverne, at nadveren er en fast del af enhver højmesse (formiddagsgudstjenesten hver søndag) i folkekirken. Vis dem herefter nedenstående klip for at give dem en forståelse for, hvad en gudstjeneste indebærer, og hvordan nadveren inkorporeres. Bed eleverne lægge mærke til følgende:

Hvad er nadveren baseret på?
Hvordan mindes man Jesus i nadveren?

Snak om klippet i plenum. Det er vigtigt, at eleverne har opfanget, at nadveren er baseret på de ord, Jesus sagde under sit sidste måltid før hans korsfæstelse. De skal have forstået at Jesus fortalte sine disciple, at de skulle mindes ham ved at spise brød og vin på samme måde, som han gjorde det med dem under den sidste nadver.

”Nadver er altså et kristent ritual, som bl.a. finder sted ved højmessen. Under nadveren knæler man foran præsten, som giver en et stykke brød eller en oblat, som er et lille stykke brød med et billede af Jesus på korset, og så får man en tår vin eller druesaft. Lad os lige se lille klip, som forklarer os, hvordan en gudstjeneste foregår, og mere præcist hvordan nadveren indgår i gudstjenesten.”

Gør herefter eleverne opmærksomme på, at de endnu ikke har fået forklaret helt præcist hvad nadveren symboliserer. Vis derfor nedenstående klip af en præst, som giver et mere nymodens bud på indstiftelsesord og nadverindledning. Bed eleverne lægge mærke til følgende, når de ser klippet:

Hvilket religiøst måltid spiste Jesus og sine disciple under den sidste nadver?
Hvad symboliserer brødet?
Hvad symboliserer vinen?
Hvad skal indtagelsen af nadveren minde mennesket om? (At de skal huske Jesus, og at han er levende hos dem.)

Gennemgå i plenum elevernes svar. Det er vigtigt, at de har fået en forståelse for, at brødet symboliserer Jesu legeme og vinen hans blod, og at indtagelsen af nadveren er et sanseligt udtryk, der symboliserer, at Jesus er levende til stede, forstået på den måde, at menigheden får del i Guds tilgivelse. Man kan her tilføje, at nadveren i visse kristne trossamfund (som i den danske folkekirke) blot skal ses som et symbol på Jesu legeme og blod, og at den i andre kristne trossamfund (f.eks. katolicismen) skal forstås bogstaveligt som Jesu legeme og blod.

Del nu eleverne op i grupper. De får herefter igen tildelt hvidt brød og druesaft, som de skal smage på. Efterfølgende skal de arbejde sammen om at besvare spørgsmålene på kopiark 1. Nu hvor eleverne skal smage på brød og saft igen, så vil de alle formentlig have en meget klar association til et ritual, kristendommen og nadveren. De vil nu måske faktisk tænke over, om de synes, at brødet og saften smager af kød og blod – hvem ved?

Saml op på øvelsen ved at lade grupperne fremlægge deres besvarelser for resten af klassen.

Slut af med at diskutere følgende spørgsmål i plenum:

Hvad er forskellen på at spise brød og saft, som vi har gjort her i klassen i dag, og så på at få nadver i kirken?

Dette er en interessant diskussion at tage op med eleverne her til slut, fordi de skal overveje, hvordan smag, mad og dens betydning kan ændre sig, alt efter hvilken kontekst de smager/spiser den. Mange mennesker spiser brød og drikker saft/vin hver dag, men når man spiser det under en højmesse, så betyder det pludselig mere – hvorfor? Er det, fordi man spiser det inde i kirken? Er det, fordi præsten serverer det for en? Er det selve den ceremonielle handling, præsten, kirken, præstens ord eller alt sammen, som til sammen giver brødet og vinen en symbolsk eller hellig betydning?

Forberedelse

Print kopiark 1 til hver gruppe, eller del evt. arket med eleverne over nettet, så de selv kan udfylde det på deres computer, tablet eller mobil.

Medbring:

Druesaft
Hvidt brød
Plastikkopper

Læringsmål

Fra Forenklede Fælles Mål sigtes efter følgende videns- og færdighedsmål:

Eleven kan redegøre for betydningen af centrale grundbegreber og værdier i verdensreligioner og livsopfattelser
Eleven har viden om centrale grundbegreber og værdier inden for verdensreligioner og livsopfattelser
Eleven kan reflektere over centrale symbolers og ritualers betydning for menneskers liv
Eleven har viden om centrale symbolers og ritualers anvendelse i verdensreligioner og livsopfattelser
Eleven kan reflektere over betydningen af kristne symboler, ritualer, musik og salmer
Eleven har viden om udlægninger af centrale symboler, ritualer, musik og salmer

Uddybende

Hvorfor mad, smag og ritualer?

Udtrykket ”du bliver, hvad du spiser” bruges typisk til at forklare, at vores kost har en psykologisk og fysisk indflydelse på vores helbred. Spiser du meget fastfood, er du usund. Spiser du mange grøntsager, er du sund. Men findes der i virkeligheden en mere bogstavelig forståelse af udtrykket? Hvis jeg f.eks. spiser meget stærk mad, bliver jeg så selv stærkere? Kan den mad vi indtager give os særlige kræfter eller ændre os som person? Mad og smag, samt måden det indtages på, kan have indflydelse på, hvem vi er – ikke blot på et personligt plan, men også i en social kontekst.

Ritualer er sanselige ligesom smag er det. I Inger Furseth og Pål Repstads bog Religionssociologi – En introduktion definerer de ritualer som:

”… standardiserede samhandlingsmønstre med symbolsk indhold som gennemføres i bestemte situationer. […] Forholdet mellem symbol og realitet er ofte temmelig mangetydigt. At deltage i eller være vidne til ritualer kan være en stærk og intens oplevelse, bl.a. fordi ritualer ofte indebærer et kropsligt engagement.” (Furseth og Repstad 2015, 213).

Det kan tit være besværligt at forklare, hvad et ritual helt bestemt går ud på, da det indeholder dette mangetydige forhold mellem symbol og realitet. Når man derfor siger noget om hvad et ritual betyder, så vil man typisk forholde sig til hvad et bestemt fællesskab siger om et ritual, eller hvad en talsmand fra dette fællesskab siger. I bund og grund skal man altid huske, at det i alle sammenhænge er meget individuelt hvad det enkelte menneske ”tager med sig” fra et ritual. Den kropslige handling i et ritual indikerer, at der er tale om en sanselig oplevelse. I ritualer kan der indgå mange forskellige sanselige aktiviteter såsom højtlæsning og citering af religiøse tekster, musik, sange, dans og mad etc. Madens rolle i ritualer bliver interessant i forbindelse med smagen – for hvilken rolle spiller smagen i ritualet? Nogle ritualer inkorporerer mad for meget konkret at forholde sig til lige netop smagen af maden og dens symbolik, mens andre ritualer sætter madens symbolik i fokus uden inddragelse smagen. Så længe indtagelse af mad indgår i ritualer, er det interessant at undersøge og diskutere, hvilken rolle smagen spiller i ritualet, hvorfor og hvordan.

Da dette er et forløb til kristendomskundskab, tager de første to aktiviteter udgangspunkt i to religiøse ritualer for henholdsvis jødedommen (sedermåltidet) og kristendommen (nadveren), mens den tredje aktivitet fokuserer på ritualet som overgangsritual i både religiøs og ikke-religiøs sammenhæng. Således sørger dette forløbs aktiviteter for, at man kommer vidt omkring i kristendomskundskabs kompetenceområder.

Den æstetiske tilgang og ritualet

På EMU står der følgende:

”Æstetik handler om sanselighed og ækvivalerer således i vid udstrækning med det, der også benævnes praktisk-musiske aktiviteter. (EMU 2016).

Med praktisk-musiske aktiviteter menes f.eks. dans, musik, drama, film og kunst – aktiviteter som skal give eleverne en sanselig oplevelse. Det sanselige er dog ikke nok. Dr.phil, professor Dorthe Jørgensen har i kapitlet Den æstetiske tilgang fra bogen Religionslærerens Hånndbog II skrevet om, hvad der udmærker en æstetisk erfaring. Hun pointerer at en æstetisk erfaring har et sanseligt afsæt, men at den også må vække følelser. I denne forbindelse bruger hun mad som et eksempel:

”Mad kan være appetitvækkende, men den kan også fremkalde en erfaring af noget, der rækker ud over maden selv.” (Jørgensen 2012, 238)

Man kan på den måde sige, at den æstetiske erfaring er en anledning til en erfaring af noget, som går ud over det sanselige – det skal vække følelser. En æstetisk erfaring skal indeholde merbetydning (Jørgensen 2012, 237). Dette er den følelsesmæssige erkendelse en person subjektivt pålægger en sanselig erfaring. Den følelsesmæssige og åndelige erfaring, som den æstetiske tilgang kan fremme, har dermed en klar forbindelse til religioners ritualiseringer, som typisk forsøger at skabe en forbindelse mellem det profane og de transcendente for at bruge begreber fra religionshistorikeren Mircea Eliade (Hinge 2011, 39). Dette omtales også på EMU således: ”Den egentlige æstetiske tilgang til forståelse af religion ligger i ritualiseringen… ” (EMU 2016). Eleverne får i dette forløb mulighed for at forholde sig til den merbetydning, som mad og smag kan tillægges i forbindelse med et ritual både i religiøs og ikke religiøs kontekst. Det skal gå op for dem at vores sanser, heriblandt også smagssansen, kan vække følelser og associationer i os, som kan påvirke os som mennesker.

Overgangsritualets tre faser

Overgangsritualet som fænomen er bl.a. blevet analyseret af den franske antropolog Arnold van Gennep. Ifølge Gennep er alle overgangsritualer bygget op over den samme struktur, som består af tre dele: seperationsfasen, liminalfasen og inkorporationsfasen (Fibiger og Pedersen 2012, 147-148). Den første del er separationsfasen, hvor man i ritualet adskiller sig fra den verdslige verden, og forbereder sig på at træde ind i ritualets centrale del. Det kan vise sig på mange måder, men udgangspunktet er, at man skal indikere, at man fjerner sig fra sine vante dagligdagsrammer. Man kan f.eks. påføre sig en speciel påklædning eller lignende. Denne fase viser for én selv og folk omkring en, at man er klar til at træde ind den næste fase, som er selve kernen af overgangsritualet. Denne faser er liminalfasen, hvor man får kontakt til det symbolske eller hellige, og en forvandling finder sted. Dette kan vise sig for én i et syn, give én en følelse af guddommeligt nærvær, eller det kan ske via en præst eller et helligt relikvie. der gør kommunikation mulig. I forbindelse med dette undervisningsforløb vil mad typisk indgå som den genstand eller det relikvie, der indeholder en symbolsk værdi. Maden og dens smag skaber således forbindelse mellem det profane og det transcendente, hvilket er med til at give en æstetisk erfaring, som indeholder merbetydning. I liminalfasen vil man typisk blive udsat sig for en prøve eller udfordring, som gør én modtagelig for forandring. Når en forvandling har fundet sted, skal man vende tilbage til den verden, som man kort tid forinden har forladt. Derefter er man angiveligt et andet menneske med en anden ”status” (ibid.). Denne tilbagevending er inkorporationsfasen, hvor hovedpersonen skal tilbage med sin nye ”status”, for at indgå i en ny sammenhæng med den verdslige verden. Det er vigtigt at huske på, at ritualer ikke bogstavelig talt er bygget op ud fra denne model. Vidt forskellige overgangsritualer kan dog analyseres med denne teori, for at give et overblik over strukturen og formålet med overgangsritualet som fænomen.

Referencer

Fibiger, Marianne Qvortrup, og Rene Dybdal Pedersen. »Den religionsfænomenologisk-komparative tilgang.« I Religionslærerens Håndbog II, af Carsten Bo Mortensen og Lene Therkelsen (red.), 141-172. Frederiksberg C: Religionspædagogisk Forlag, 2012.

Furseth, Inger, og Pål Repstad. Religionssociologi. En introduktion. 1. København: Hans Reitzels Forlag, 2015.

Hinge, Helle. »Religionsvidenskaberne.« Kap. 2.1 i Religionsdidaktik, af Mette Buchardt (red.), 37-48. København: Gyldendal, 2011.

Jørgensen, Dorthe. »Den æstetiske tilgang.« I Religionslærerens Håndbog II, af Carsten Bo Mortensen og Lene Therkelsen (red.), 235-260. Frederiksberg C: Religionspædagogisk Forlag, 2012.

Larsen, Borck Henrik. EMU. 2016. http://www.emu.dk/modul/vejledning-faget-kristendomskundskab (senest hentet eller vist den 11. 10 2017).

Uddybende om nadver

http://www.folkekirken.dk/gudstjeneste/nadver

https://www.religion.dk/undervisning/s%C3%A5dan-foreg%C3%A5r-nadveren

http://denstoredanske.dk/Symbolleksikon/Kristendom,_j%C3%B8dedom_og_islam/nadver

Du er her

Kopiark og PDF

Vertikale faneblade

Aktivitet

Forberedelse

Læringsmål

Uddybende

Hvorfor mad, smag og ritualer?

Den æstetiske tilgang og ritualet

Overgangsritualets tre faser

Referencer

Uddybende om nadver

Fag med Smag

Du er her

Nadver og smag

Kopiark og PDF

Indhold med samme tema

Vertikale faneblade

Aktivitet

Forberedelse

Læringsmål

Uddybende

Hvorfor mad, smag og ritualer?

Den æstetiske tilgang og ritualet

Overgangsritualets tre faser

Referencer

Uddybende om nadver