Gå til hovedindhold

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

  • Mad bør være en større del af skolen, mener seks ud af ti. Her hyldeblinis med laks, chili, dild og hjemmelavet smør lavet af fire 8. klasseselever. Foto: Eva Rymann
    Mad bør være en større del af skolen, mener seks ud af ti. Her hyldeblinis med laks, chili, dild og hjemmelavet smør lavet af fire 8. klasseselever. Foto: Eva Rymann

Du er her

6 ud af 10: Mad må gerne fylde mere på skoleskemaet

Søger...

Artikel Danskerne er ikke enige, når det gælder mad og børn, viser tre meningsmålinger lavet for projektkollektivet Smag & Lær til Folkemødet 2016. Seks ud af ti er dog overbeviste om, at mad bør spille en større rolle i skolen - på samme måde som bevægelse.

Mad bør - ligesom bevægelse - fylde mere i skolebørns dag, mener et flertal af danskerne ifølge en ny meningsmåling lavet for projektkollektivet Smag & Lær til Folkemødet 2016.

1214 adspurgte har i målingen forholdt sig til spørgsmålet

Bevægelse er kommet på skoleskemaet hver dag. Synes du, at mad også skal fylde mere på skoleskemaet?

- og seks ud af ti (61,3 pct.) svarer ja.

Dykker man lidt ned i tallene, viser det sig, at "forældregenerationen" af 30-59-årige er mest positiv over for tanken om, at mad skal integreres bedre i skoledagen, mens "bedsteforældrene", de 60-74-årige, er mest splittede i spørgsmålet, dog stadig med et lille flertal på ja-siden.

Gratis skolemad? Både ja og nej

"Folkeskolen skal tilbyde eleverne et gratis, varmt måltid mad hver dag," lød udsagnet i en lignende måling, som DST Survey udførte for Smag & Lær. Her kunne de 1365 adspurgte forholde sig til ideen, og resultaterne viser, at danskerne absolut ikke er enige.

I forældregruppen, de 30-59-årige, svarer 43 pct. ja tak til et gratis, varmt måltid skolemad, mens hver tredje (34 pct.) svarer nej tak.

Målingen viser en lille forskel på mænd og kvinder i spørgsmålet her, hvor mændene er lidt mere positive over for et gratis skolemåltid end kvinderne.

Både de yngre og de ældre aldersgrupper er mere skeptiske - i store træk er to ud af tre blandt såvel unge som "bedsteforældre" imod tanken om et gratis, varmt måltid mad i skolen.

Må man lege med maden

I den tredje måling blev de 1343 adspurgte bedt om at svare på, i hvilken grad det er i orden, at børn leger med maden.

Spørgsmålet blev brugt i en debat om madklubber for børn og børns arbejde i køkkenet, men målingen giver ikke noget fingerpeg om, hvad danskerne forstår ved at "lege med maden", og hvorvidt det er godt eller skidt at gøre det.

Svarene fra de 60-74-årige tyder dog på, at leg med maden er negativt for dem: Næsten syv ud af ti i denne aldersgruppe siger, at det slet ikke er i orden, at børn leger med maden.

Omvendt er de 16-29-årige positive - otte ud af ti siger, at det i høj eller nogen grad er i orden at lege med maden. Og i "forældregenerationen" af 30-59-årige er seks ud af ti indforståede med en vis grad af leg med maden.

Mad er oplagt til tværfagligt arbejde

På folkemødet, der fandt sted i Allinge på Bornholm i dagene 16. - 19. juni, arrangerede Smag & Lær en række debatter med børn, mad, smag og læring som fællesnævnere.

Mens politikere, eksperter og publikum diskuterede, lavede elever fra Kongeskærskolen smagsprøver til debatterne, ligesom tallene fra målingerne blev brugt som input. Flertallets ønske om at lade maden fylde mere på skoleskemaet var politikerne enige i, fx den radikale Michael Gatten, som mente at det var oplagt at bruge mad og smag til tværfagligt arbejde i skolen.

Om undersøgelserne:

DST Survey, Danmarks Statistiks kontor for dataindsamlinger, har indsamlet svarene. Folkemøde-panelet er rekrutteret fra repræsentative undersøgelser fra marts til juni 2016. Folkemødeundersøgelsen er d. 16. juni udsendt til 2319 personer og 1343 har svaret. Den statistiske sikkerhed er efter vægtning 3%.

Det er et øjebliksbillede, der indsamles på 24 timer, og bortfaldet er derfor større end ved normale repræsentative undersøgelser. Der er vægtet for skævt bortfald mht. køn, alder og geografi, samt indkomst og uddannelse, hvilket er DST Surveys standard for repræsentative undersøgelser. Se mere info på www.dst.dk/fm