Hvorfor vælger vi det mad, som vi gør? Umiddelbart fristes man til at tro, at svaret blot ligger i smagen. Men der er en lang række faktorer, udover smagen, som også gør sig gældende, når vi vælger mad.
Til workshoppen var der placeret otte forskellige fødevarer på et bord. Disse otte fødevarer blev alle præsenteret, og efterfølgende skulle deltagerne vælge én af dem.
I parentes er angivet, hvor mange der valgte de forskellige varer:
- Økologiske danske æbler (8)
- Rugkiks fra Bornholm, Johannes Dam og Søn (4)
- Lakrids fra Johan Bülow (4)
- Koldskål (7)
- Danske jordbær (8)
- Citronmåner (10)
- Ærter (5)
- Daim chokolade (10)
Efter deltagerne havde valgt én fødevare, blev de bedt om at vurdere en række faktorer fra 1-10, hvor 10 havde størst betydning på deres madvalg.
Spørgsmålene er som nedenstående. I parentes er angivet gennemsnitsscoren for hvert spørgsmål og de er listet op i rækkefølge med de faktorer, som havde størst indflydelse på madvalg, øverst - uanset hvilket konkret madvalg der blev foretaget.
- Hvor stor en betydning havde det for dit valg, at du synes det smager rigtig godt? (9.0)
- Hvilken betydning havde det for dit valg, hvor indbydende maden så ud? (8.1)
- Hvor stor en betydning havde det for dit valg, hvilken årstid det er? (5.7)
- Hvor stor en betydning havde det for dit valg, at maden er lokal produceret? (5.6)
- Hvor stor en betydning havde det for dit valg, at du vurderede maden som sundt? (4.6)
- Hvor stor en betydning havde det for dit valg, hvilken temperatur maden havde? (4.1)
- Hvilken betydning havde det for dit valg, hvilken tid på dagen du skal spise det?(3.5)
- Hvor stor en betydning havde det for dit valg, at maden skulle være mættende? (3.3)
- Hvilken betydning havde det for dit valg, at du forbinder mærkevaren med kvalitet? (2.8)
- Hvor stor en betydning havde det for dit valg, at maden er økologisk?(2.5)
Undersøgelsen har haft 56 personer forbi, som i løbet af fredagen på Folkemødet svarede på disse spørgsmål. Det er ikke en videnskabelig undersøgelse. Dels er der alt for få svar, og derudover bærer svarene også præg af, hvilke fødevarer der er blevet præsenteret, og altså har været tilgængelige. Alligevel kan det være interessant at se på forskellige faktorers betydning samlet set, men også at sammenligne faktorer med enkelte fødevarer.
Smagen er det vigtigste
Som det fremgår af ovenstående skema, har smag stadig en enorm betydning for gæsternes madvalg. Hele 9.0 har smag scoret, da Folkemødets gæster spurgte ind til smagens betydning for deres madvalg.
Det som havde næstmest betydning efter smag, var hvor indbydende maden så ud. Det er derfor langt fra ligegyldigt hvordan maden ser ud når den bliver serveret. Mere overraskende i undersøgelsen er det, at mærkevare ikke har større betydning for gæsternes madvalg. En forklaring herpå kan være, at det for mange fødevarers vedkommende ikke var synligt, hvilket varemærke det var. Kun for rugkiks, daim chokolade og lakrids fra Johan Bülow har det været synligt.
De faktorer som har haft størst betydning, for dem som har valgt æbler, er smagen og sundheden.
For jordbær er det, at de så indbydende ud, samtidig med at årstiden (tilgængelighed) har afspejlet deres valg.
For citronmåner gjaldt det, at de har en vis mæthed og at de svarede godt til den kop kaffe, som flere af gæsterne havde med i regnen.
Når jeg efterfølgende snakkede med gæsterne om deres madvalg, anså mange af gæsterne dem selv som værende store tilhængere af økologi. Det konkrete madvalg kom sjældent til udtryk af et økologisk valg (økoæblerne), men af et andet madvalg. Økologi er den faktor, som har haft mindst betydning af de ti faktorer, med en score på bare 2.5. Det hænger sandsynligvis sammen med fødevarernes begrænsning indenfor økologi (kun økoæblerne), som ikke repræsenterer de madvalg, som bliver gjort på dagligbasis i supermarkedet.
Selvom smagen er den højest rangerede faktor som havde betydning for madvalg i denne workshop på Folkemødet, ved vi, at der er mange andre vigtige faktorer som er gældende.
Nudging er et begreb som blandt andet bruges af supermarkedsindustrien, og som har til hensigt at få forbrugerne i supermarkedet til at tage bestemte madvalg. Som oftest tages disse madvalg relativt ureflekteret. Supermarkedsindustrien sørger for at placere bestemte varer i bestemte højder, og i det hele taget at gøre meget ud af indretningen for, hvor de forskellige produkter står. Dette begreb kendes også som food architecture. Der er derfor en god grund til, at slik står tæt placeret ved kassen, og at chips og sodavand oftest står nær placeret hinanden. For at skabe en form for moddiskurs mod de mange usunde varer vi støder på i kiosker, købmænd og supermarkeder, har forskere fra bl.a. Harvard University bevist, at mange supermarkeder, potentielt set, kan tjene mindst det samme som ved salg af usunde fødevarer, hvis de formår at have et stort udbud af sunde fødevarer som præsenteres indbydende. Den indbydende faktor var som nævnt også rangeret rigtig højt (8.1) i undersøgelsen på Folkemødet.
Der er bestemt meget på spil hver gang vi foretager vores madvalg – også forhold som rækker langt udover blot smagen.
Omtalt i artiklen
Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet.
Fokusområde: Læring.
Mikkel Lassen er kandidat i pædagogisk sociologi og interesserer sig for sundhedspædagogik og styringsteknologier (governmentality) i sundhed.
Mikkel er videnskabelig assistent i Smag for Livet. Han assisterer og er med til at udvikle forskellige projekter i Smag for Livets regi.