I det specialiserende modul udvikler, afprøver og analyserer lærerstuderende nye undervisnings- og arbejdsformer i grundskolens undervisning gennem innovativ produktion og udvikling af læremidler.
Lektorerne Liselotte Hedegaard og Cathrine Terkelsen var ansvarlige for undervisningen i en del af modulet, hvor hensigten var at give de studerende erfaringer med at udvikle didaktiske læremidler, der tager afsæt i smag og selve det at smage som en undervisningsmetode i skolens forskellige fag som sprogfag, kulturfag, naturfag og praktisk-musiske fag.
Denne artikel udfolder, hvordan de studerende arbejdede med at afsøge smagens muligheder som en undervisningsmetode til at åbne op for arbejdet med indhold og mål i skolens fag gennem innovativ udvikling af didaktiske læremidler.
Smag som en metode i undervisning?
Der gælder det helt særlige for smag, at smagen i sig selv kan være undervisningens mål, indhold og metode (Pless, Terkelsen & Hedegaard, 2021). I faget madkundskab er indholdet og målet ofte smag, når eleverne eksempelvis arbejder med tilsmagning eller tilegner sig viden om grundsmagene surt, salt, sødt, bittert og umami. Når smag dertil anvendes som metode, aktiveres smagssansen i undervisningen. Her relaterer smagen til erkendelsesvejen, dvs. selve det at smage som en æstetisk oplevelse, erfaring og metode i arbejdet med fagenes indhold og mål. Hermed udfoldes smagens potentiale i andre fag end madkundskab.
Synet, hørelsen og følesansen har tidligere haft forrang i æstetiske læreprocesser, hvor der ikke har været tradition for at lade smagen udgøre den æstetiske vej til erkendelse (Hedegaard, 2017). Smagsdidaktik bringer smagssansen i centrum i æstetiske læreprocesser. Derfor betragtes smagen og selve det at smage, som en måde at erfare på, som undervisningens metode (Brodersen, 2017).
Kan man smage sig til viden om pH i naturfag?
En bred vifte af fag var repræsenteret i de studerendes læremiddeludvikling. Der blev designet hele ti skitser til læremidler målrettet både indskoling, mellemtrin og udskoling i fag som engelsk, dansk, fysik/kemi, historie, geografi og matematik.
Størstedelen af de lærerstuderende var optaget af at afsøge smagens potentiale som en metode i de undervisningsfag, de hver især allerede havde haft på uddannelsen, mens andre benyttede sig af anledningen til at udforske og fordybe sig i fag, som de påtænkte at vælge senere i deres uddannelsesforløb. En gruppe anvendte bl.a. smag til at understøtte læring om pH-værdier i naturfag, en anden gruppe beskæftigede sig med at lade krydderier danne afsæt for at lære om forskellige lande og kulturer i geografi og en tredje gruppe lod smagsoplevelser danne rammen om kommunikation i engelsk. En studiegruppe arbejdede dertil med at designe et læremiddel, der kan understøtte arbejdet med skolens dannelsesopgave og bl.a. lære elever om begreber som rummelighed og empati gennem smagsoplevelser.
Modulets fokus på smagsdidaktiske læremidler gav dermed de studerende mulighed for at fordybe sig i kompetencemål fra deres respektive undervisningsfag i et læremiddelfagligt perspektiv ved at de bragte teori fra deres respektive undervisningsfag ind i designprocessen. Blandt de studerendes læremiddel-produkter er bl.a. plakater, podcast, kort og spil. Disse læremidler delte de med hinanden, så de har mulighed for at anvende dem i deres kommende undervisningspraksis.
Læremiddeldesign bygger bro mellem teori og praksis
Når de lærerstuderende designede læremidler i undervisningen, byggede de bro til den praksis, som de uddannes til, bl.a. ved at de beskæftigede sig med, hvordan den teori, de blev præsenteret for om eksempelvis didaktik, æstetiske læreprocesser, læremiddelbegreber og innovationsteori kan omsættes til didaktisk praksis.
Nærmere bestemt fokuserede de på, hvad eleverne i folkeskolen helt konkret skal lære i de givne fag, hvorforog hvordan der kan arbejdes med dette indhold i folkeskolens undervisning gennem smag. De studerendes læremidler eksisterer derfor nu som konkrete løsninger, der kan være med til at understøtter at deres tillærte viden kan omsættes i praksis. Når de lærerstuderende beskæftigede sig med at designe smagsdidaktiske læremidler blev der derfor skabt forbindelse mellem den teori, de møder i uddannelsen og den praksis, de skal ud og agere i efter deres tid på uddannelsen.
Forskning understreger ligeledes potentialet ved at beskæftige sig med læremidler på læreruddannelsen for at bringe praksis i spil med teorien. Tingholm (2014) understreger bl.a. at læremidler har potentiale til at fungere som kobling mellem uddannelsen og professionen. Dette kan suppleres af Denning (2016) der beskriver, hvordan læremidlet kan blive et sted, hvor fagets teori kan forankres, konkretiseres og problematiseres (ibid., s. 41). I specialiseringsmodulet tog de studerende udgangspunkt i fiktive elevgrupper og undervisningssituationer, oplistede mål for elevernes læring, synliggjorde didaktiske overvejelser over, hvorfor og hvordan eleverne skulle lære om det pågældende faglige indhold gennem smagssansen. Herigennem fik de studerende i modulet mulighed for at styrke deres professionskompetencer ved at øve sig i at begrunde didaktiske valg og tilrettelægge undervisning, der lever op til folkeskolens formål og målene for fagene.
Referencer:
Brodersen, P. (2017). Smagsoplevelser og fordybelse. I Hedegaard, L. & Leer, J. (Red.): Perspektiver på smag. SMAG #06, Smag for Livet, forfatterne. Lokaliseret på: https://www.smagforlivet.dk/sites/default/files/documents/SMAG06%20-%20Perspektiver%20p%C3%A5%20smag.pdf
Denning, R.C. (2016). Digitalt didaktisk design i læreruddannelsen. Viden om læsning (16), s 68-75. Lokaliseret på https://www.videnomlaesning.dk/media/1360/16_rikke-christoffersen-denning.pdf
Hedegaard, L. (2017). Filosofiske forståelser af smag. I Hedegaard, L & Leer, J. (Red.): Perspektiver på smag. SMAG #06, Smag for Livet, forfatterne. Lokaliseret på https://www.smagforlivet.dk/sites/default/files/documents/SMAG06%20-%20Perspektiver%20p%C3%A5%20smag.pdf
Pless, M., Terkelsen, C. & Hedegaard, L. (2020): ”Den, er smager noget, lærer noget!”. Lokaliseret på https://www.smagforlivet.dk/materialer/den-der-smager-noget-l%C3%A6rer-noget
Thingholm. H. B. (2014): Didaktiske læremidler som kobling mellem teori og praksis i læreruddannelsen
Omtalt i artiklen
Cathrine Terkelsen er smagsambassadør, lærer, cand.pæd. i didaktik og - frem til 1/5 2021 - læremiddelredaktør i Smag for Livet . Cathrine har udviklet og redigeret læremidler til brug i bl.a. folkeskolen og på de fødevarefaglige erhvervsuddannelser. Læremidlerne er tilgængelige i Smag for Livets gratis undervisningsunivers, Fag med Smag.
Cathrine har derudover undervist i madkundskab på Læreruddannelsen Fyn.
I sit speciale har hun fordybet sig i, hvordan smagsoplevelser kan inddrages i skriveaktiviteter i danskundervisningen.
Fokusområde: Læring
Liselotte Hedegaard er medlem af Smag for Livets centerledelse. Hun er ansat ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, hvor hun varetager projektledelsen af UCLs arbejde i Smag for Livet.
Liselotte Hedegaard har en baggrund i filosofi. Hendes forskningsinteresser retter sig mod sanseerfaring, særligt indenfor rammerne af fænomenologisk undersøgelse. I praksis arbejder hun med, hvordan sanseerfaring, specielt smag, kan anvendes i det pædagogiske og didaktiske arbejde.