Jeg var et meget mærkeligt barn. Jeg voksede op i en mindre by i Sønderjylland i 1990’erne og blev anset for lidt af en særling, da jeg elskede at lave mad.
Jeg elskede at se Meyers køkken og Boserups kærlighed, som var de store madprogrammer dengang. Jeg elskede at tage på grønttorvet lørdag formiddag og købe ind til en treretters middag, som jeg tilberedte for familien. Det gik endda så vidt, at jeg sammen med en kammerat lånte et videokamera af ungdomsskolen og forsøgte mig som TV-kok.
Det blev anset for meget mærkeligt af jævnaldrende drenge og piger. Når man var en teenagedreng, så skulle man spille fodbold eller tage knallertkørekort. Man skulle ikke imitere fransktalende tv-kokke.
I dag er det cool, når drenge laver mad. Det er tydeligt hos de dedikerede drenge i Masterchef junior, og mange drenge skulle efter sigende få NOMA-kogebøger i konfirmationsgave. Jeg har tænkt meget over denne udvikling i forbindelse med et af mine igangværende forskningsprojekter om den danske børnekogebogs historie.
Børnekogebøger til og om drenge kommer omkring 1970’erne i takt med, at drengene også skal have hjemmekundskab. Der er dog en klar forskel på drengenes og pigernes smag i børnekogebøgerne og på den måde, de laver mad på. I en kogebog om bålmad ser man fx på hinanden følgende sider to billeder. På det første sidder en pige med hårbånd og lys kjole på en bænk. Hun præsenterer smilende en hjemmelavet tærte. På det andet billede står en gruppe drenge med ryggen til og parterer et lam. Et par af drengene spreder benene, mens en anden saver ryggen over på det døde dyr.
Denne modstilling afspejler en generel tendens, som går igen i børnekogebøgerne, nemlig at pigerne er smilende, passive og kagefikserede, mens drengene er aggressive, aktive og kødelskende. Så spørgsmålet er måske ikke så meget om drenge må lave mad, men hvilken mad må de lave? Og hvordan skal den smage?
Omtalt i artiklen
Jonatan Leer er docent ved Professionshøjskolen Absalon. Tidligere var han postdoc på DPU, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet under Smag for Livet.
Jonatan Leer har forsket i smagspædagogik og madkultur. Han er særligt optaget af koblingen mellem mad og maskulinitet, samt af kulturelle repræsentationer af smag og mad.
Jonatan har forfattet ph.d.-afhandlingen Ma(d)skulinitet (2014) om maskulinitet i moderne europæiske madprogrammer. Endvidere har han publiceret adskillige artikler om madkultur og køn bl.a. Strange Culinary Encounters (Food, Culture and Society, 2015) og Madlavning som maskulin eskapisme (Norma: International Journal of Masculinity Studies, 2013). Jonatan er også redaktør af antologien Media Food, som udkommer i Ashgates Critical Food Studies-serie i 2016.
Jonatan har også forfattet mere end 50 populærvidenskabelige klummer om madkultur i bl.a. Magisterbladet og CO-Søfart samt i "Smagsklummen" på smagforlivet.dk, og han har en fortid som restaurantanmelder og kogekone.