Begivenhed Kom med til skolehavefestival og smag dig klogere i alle skolens fag.
Fredag d. 7. september arrangerer Haver til Maver skolehavefestivalen 'Dyrk Livet' på Krogerup Avlsgaard i Humlebæk – og Smag for Livet er med.
Her vil Liselotte Hedegaard, Morten Kromann Nielsen og Cathrine Terkelsen, alle fra UCL og tilknyttet Smag for Livet, vise, at smag er meget mere end noget i maden eller på elevernes tunger. Smagen er et unikt analytisk og sanseligt værktøj, som alle bærer rundt på, og det kan åbne undervisningen i alle skolens fag op for eleverne på helt nye måder.
Adresse:
Krogerup Avlsgaard
Krogerupvej 3c
3050 Humlebæk
Danmark