Måske er følesansen slagterens vigtigste redskab. Det mener i al fald Ian MacDougall, slagter på restaurant Bæst.
Allerede som otteårig fik Ian MacDougall en særlig smag og forkærlighed for kød, og hans passion er at modne kød, så han opnår den ultimative smag.
Som slagter arbejder han også med hvordan man bedst muligt kan udnytte hele dyr, så man får mest velsmag ud af en bæredygtig tilgang til at spise kød.
I videoen her fortæller han om sit håndværk og hvordan han bruger sanserne i sit arbejde.
Om smagsfilmene:
De seks film i denne serie er lavet i 2017 og 2018 af forsknings- og formidlingscentret Smag for Livet. Formålet er at give en introduktion til madprofessionelles brug af sanserne i deres håndværk, og dermed inspirere til at anerkende sanserne som vigtige redskaber i det professionelle liv.
Filmene vil kunne bruges til undervisning på de tekniske skoler og i folkeskolens mellemtrin og udskoling, fx i madkundskab i forbindelse med færdigheds- og vidensmålene om smag og tilsmagning og/eller råvarekendskab.
Tilrettelæggelse: Mathias Skovmand-Larsen, Smag for Livet
Produktion: Simone Hedelund
Fotograf: Jonas Bang
Instruktør: Daniel Schefte
Klippere: Mikkel Stenild og Emil Vinther
En særlig tak til de medvirkende: Casper, Svend, Jens, Ane, Ian, Mads og Dak.