Kort fakta :
Fransk sociolog (1930-2002), som bl.a. undersøgte og beskrev sammenhængen mellem vores smag og smagsdomme og deres bånd til social klasse og position. Han beskrev og indførte begrebet kulturel kapital, som indbefatter dannelse, opførsel og sproglige kompetencer, der er afgørende for, hvordan borgere kan begå sig i samfundets forskellige klasser. Bourdieu gjorde også op med forestillingen om, at vi alle smager ens, og med ideen om den individuelle smag, som et udtryk for vores unikke personlighed. Hans slogan er, at ”smagen klassificerer og klassificerer den, der klassificerer”.