Danskere spiser i gennemsnit over 10 kg. løg om året - ofte som tilbehør til det kolde frokostbord eller som grundingrediens i mange varme retter. Det er dermed en central fødevare som de fleste kan relatere sig til.
Løg kan smage meget forskelligt og i denne aktivitet kan du gå på opdagelse i, hvilken betydning det får for løgenes smag og tekstur, om de fx er rå, bagte eller stegte.
Vi har her samlet nogle forslag til opskrifter - nogle er enkle, andre mere omfattende, så du kan selv variere efter tid og lyst.
God fornøjelse!
Er du lærer og kunne du godt tænke dig at lave denne aktivitet med dine elever, så klik dig ind på forløbet Smagen af løg fra vores samling af undervisningsmaterialer Fag med Smag.