Eksperiment med forskellige morgenmadsmåltider

Biologi

Udskoling

Forfattere: Kristine Böhm Nielsen | Redaktør: Thomas Brahe

Vertikale faneblade

Aktivitet

I denne aktivitet skal eleverne afprøve deres hypoteser og opleve på egen krop, hvordan de forskellige morgenmåltider påvirker kroppens blodsukker. OBS! Testpersonerne skal møde fastende op til forsøget. Dvs. de skal faste fra efter aftensmåltidet dagen før, til forsøget skal udføres (ca. 12-14 timer), så det er en fordel, at undervisningen ligger om morgenen. Derudover tager selve forsøget mindst 1,5 time, så det er vigtigt at planlægge at have denne tid til rådighed. Se mere under forberedelse.

Aktivitet

I firemandsgrupper tildeles eleverne forskellige roller. Tre elever skal være testpersoner, og én elev skal være forsker, som noterer alle testresultaterne i kopiark 5.

De fastende testpersoner måler deres blodsukker med et glykometer, så snart lektionen starter. Læs om blodsukker og glykometer under uddybende. Hvordan man bruger glykometeret må læses i den specifikke vejledning, der følger med apparatet.

VIGTIGT: Husk at overholde laboratorieregler for arbejde med blod. Det vil sige, at forsøgspersonen skal stikke sig selv. Man må ikke røre andres blod, og brugte lancetter og andet 'blod-affald' indsamles med det samme og puttes i en beholder.

Testpersonerne i grupperne spiser nu de forskellige morgenmåltider:

Testpersoner i gruppe 1: Havregryn med mælk og en kop te
Testpersoner i gruppe 2: Branflakes med mælk og et glas appelsinjuice
Testpersoner i gruppe 3: Cocopops med mælk og et glas cola
Testpersoner i gruppe 4: Rugbrød med ost og et glas æblejuice
Testpersoner i gruppe 5: Hvidt toastbrød med honning og en kop kaffe

Når testpersonerne har spist færdig, måles deres blodsukker igen, og så skal de i gang med en række forskellige aktiviteter. Én testperson fra hver gruppe skal lave ingenting, én fra hver gruppe skal gå, og én fra hver gruppe skal løbe. Se mere under forberedelse.

Blodsukkerniveauet måles hos testpersonerne efterfølgende hvert 20. minut og noteres i ca. 1,5 time, eller indtil blodsukkeret er stabilt.

Grupperne sætter deres resultater fra blodsukkermålingerne ind i et Excel-ark, som til sidst viser en graf for de opnåede resultater.

Grupperne ser på de opnåede resultater og sammenligner dem.

Hvad synes I om forsøget? Var der noget, som overraskede? Ved hvilket morgenmadsmåltid steg blodsukkeret mest og blev brændt hurtigst af? Hvilket måltid var det bedste i forhold til at holde blodsukkeret stabilt i længst tid? Hvordan oplever I, at smag og tekstur i måltiderne hænger sammen med energiindholdet i måltiderne? -> Ja, de sødt smagende måltider som fx måltid nr. 2, 3 og 4 har et højere indhold af hurtigt omsættelige kulhydrater sammenlignet med måltid nr. 1 og 5. Der er også noget med teksturen her, særlig hvis vi fx kun ser på 4 og 5. Hvordan er følelsen af brød anerledes i de to måltider? -> Ja, rugbrød har en meget grovere struktur end toastbrød, hvilket indikerer flere fibre og langsomt optagelige kulhydrater. Ligeledes kræver havregryn mere tyggearbejde end Cocopops og har på den måde også en grovere struktur. Har forsøgets resultater fået jer til at tænke anerledes om, hvad der er godt at spise til morgenmad? Hvorfor/hvorfor ikke?

Og: Kan I med egne ord forsøge at beskrive sammenhængen mellem på den ene side smag og tekstur og på den anden side mæthed og bludsukker?

Bed eleverne om at diskutere eventuelle fejlkilder i forsøget, samt hvad man gøre for at korrigere for disse fejlkilder i forsøget.

Hvad, kunne man tænke sig, forstyrrede målingen af resultaterne? Hvilke fejlkilder kunne der være i forsøget, og hvordan påvirker de resultaterne? Fejlkilder kan fx være, at resultaterne ikke er helt sammenlignelige pp grund af:

testpersonernes forskellige kropsvægt. Jo højere kropsvægt des mere kulhydrat skal der til for at opretholde energien.
testpersonerne har ikke spist præcist det samme aftenen før, hvilket gør, at start-blodsukkerniveauet varierer.
testpersonernes køn. Mænd har et højere energiforbrug om dagen end kvinder.

Forberedelse

Eleverne skal have haft en introduktion til kulhydrater, blodsukker og GI på et niveau, som sikrer, at de forstår grundlæggende sammenhænge mellem sundhed, smag og tekstur. En sådan introducerende aktivitet indgår ikke i dette materiale, men du kan som lærer finde faglig information under uddybende i aktivitet 2. Introduktionen kan evt. tilpasses med faglig læsning i elevernes biologibog.
Inden forsøget inddeles eleverne i firemandsgrupper, hvor de har forskellige roller. Tre elever i hver gruppe skal være testpersoner, som indbyrdes spiser identiske morgenmåltider og udfører en række forskellige aktiviteter. Den sidste elev skal være forskeren, som noterer alle testresultaterne i kopiark 5.
Testpersonerne fra hver gruppe skal faste fra aftensmåltidet dagen før, til eksperimentet skal udføres (ca. 12-14 timer), så det er en fordel, at undervisningen ligger om morgenen.
Forsøget kan udføres udendørs på skolen, hvor testpersonerne går/løber rundt om boldbanen eller tag en tur i skoven og nyd naturen, imens forsøget udføres.
Det er vigtigt, at læreren hjælper med at udvælge elever med god kondition til at løbe, da eleverne her skal kunne løbe i hele forsøgets varighed - dvs. 1 time og 20 min. Selvfølgelig er det ok med små pauser, men hovedsageligt skal der løbes!
Glykometer til blodsukkermåling
Testpersonerne, som skal løbe, skal evt. have idrætstøj og håndklæde med.
Indkøb af morgenmadsmåltider
Computer med Excel til at lave grafer af testresultaterne

Læringsmål

Fra Fælles Mål for faget Biologi sigtes mod følgende sæt af færdigheds- og vidensmål fra kompetenceområdet Undersøgelse:

Krop og sundhed (Fase 3)

Eleven kan undersøge sundhedsmæssige sammenhænge mellem krop, kost og motion, herunder med digitale redskaber
Eleven har viden om faktorer med betydning for kropsfunktioner, sundhed og kondition

Uddybende

Energi og blodsukker

Vores naturlige trang til søde morgenmadsprodukter er modstridende i forhold til ernæringsmæssige anbefalinger eksempelvis fra Fødevarestyrelsen. Her nævnes, at bl.a. frugt, grønt, magre fødevarer og et fravær af sukkerholdige fødevarer er at foretrække. Der appelleres altså til, at vi undertrykker vores lyst til sukker- og fedtholdig mad. Det, som vi kan opleve som ”den gode smag”, bliver således ”forbudt”. Der eksisterer altså et modsætningsforhold mellem, hvad vi bør spise, og hvad vores krop har lyst til. Dette modsætningsforhold får eleverne biologifagligt mulighed for at forholde sig til gennem oplevelser på egen krop og smagssans.

Ifølge den forskning, som Fødevarestyrelsen og andre læner sig op ad, bør f.eks. morgenmåltidet være energimæssigt sammensat, således at blodsukkeret holdes stabilt i kroppen og energien frigives langsomt hen over formiddagen. Derfor er det vigtigt at undgå at fylde depoterne op med kortvarig energi i form af sukkerholdige morgenmadsprodukter, som hurtigt giver en ny trætheds- og sultfornemmelse. I stedet skal man gå efter fødevarer med et højt indhold af langsomt optagelige kulhydrater, som man f.eks. finder i morgenmåltider med groft brød og havregryn.

Hver gang du spiser omdannes kulhydraterne i maden til sukkerarter, der optages i og transporteres via blodet ud i kroppen. Dette blodsukker kaldes også blodglukose. Blodsukkeret omdannes i kroppens celler til energi, fx når du bruger dine muskler, tænker eller fordøjer. Mængden af sukker i blodet angives som en koncentration, der måles i millimol per liter (mmol/l). Det er højest, efter man har spist og som regel lavest, når man står op om morgenen.

Blodsukkeret skal optimalt være:

4-7 mmol/l før måltiderne
mindre end 10 mmol/l efter måltidet (cirka 1½ time)
omkring 6-8 mmol/l ved sengetid

Måling af blodsukker

Der findes mange apparater til at måle blodsukkeret. Én af dem er et glykometer, hvor der bruges en éngangsstick, som påføres en lille dråbe blod. I løbet af få sekunder kan blodsukkerværdien aflæses på apparatet. Bloddråben kommer fra et lille prik, man giver sig selv på siden af fingeren med en såkaldt fingerprikker. Hvordan blodsukkermålingen præcist foretages afhænger af det pågældende glykometer, jeres skole har til rådighed, så læs brugsanvisningen grundigt.

Det glykæmiske index

Det glykæmiske indeks (GI) er et udtryk, der bruges til at sammenligne, hvor hurtigt eller langsomt en bestemt fødevare optages og fordøjes i kroppen sammenlignet med ren glykose. Hver gang du spiser noget som indeholder kulhydrater, fx stivelse eller sukker, stiger dit blodsukker. Ananas har fx et GI på 66. Det betyder at ananas hæver blodsukkerniveauet med 66% sammenlignet med ren glykose (100%).

Hvis et måltid har et højt GI, vil der ske en hurtig stigning i blodsukkeret, som med det samme transporteres med hormonet insulin ind i kroppens celler. Derefter falder blodsukkerniveauet i kroppen hurtigt igen og vi føler os trætte og uoplagte. Et måltid med et lavt GI vil derimod holde blodsukkeret mere stabilt, og vi vil mærke energien længere.

Hurtige og langsomme kulhydrater

Kulhydrater er kroppens vigtigste brændstof til muskler og hjerne. Molekylerne i kulhydrater er opbygget af glukose, fruktose og galactose. De tre molekyler kan sættes sammen som perler på en snor og danne andre kulhydrater. Der findes groft sagt tre typer af kulhydrater:

Sukker

Kulhydrater, der kun består af en eller to sukkerart-molekyler kaldes simple kulhydrater. De smager sødt. Her kan nævnes druesukker, frugtsukker og almindeligt hvidt sukker. Fordi molekylerne i disse kulhydrater er så små, optages de lynhurtigt i kroppen. Nogle faktisk allerede i munden og svælget på vej ned i maven. Til gengæld bliver du hurtigt sulten igen efter, du har indtaget dem.

Stivelse

Kulhydrater, der består af op til 100.000 sukkerart-molekyler, kaldes komplekse kulhydrater eller stivelse. Det er den slags kulhydrater, mennesker spiser flest af, bl.a. fra kartofler, pasta, ris og brød. Stivelse skal først nedbrydes i kroppen ved hjælp af enzymer i mund, mave og tarme, inden den omsættes til blodsukker. Hvor hurtigt stivelsen får blodsukkeret til at stige afhænger af, hvor let kroppen har ved at klippe snoren mellem molekylerne i stivelsen over. Hvidt brød optages meget hurtigt i blodsukkeret og har derfor også et meget højt GI, fordi dets molekylekæder er nemme for kroppen at klippe over. Der findes både hurtigt fordøjeligt stivelse og langsomt fordøjeligt stivelse. Sidstnævnte giver den længste mæthedsfornemmelse.

Kostfibre

Den sidste slags kulhydrater er kostfibre, som består af ekstremt store molekyler fra hovedsageligt grøntsager, frugt og frøskaller. Kostfibre optages ikke af kroppen, men er vigtige for en god fordøjelse. Kostfibre giver en lang mæthedsfornemmelse, uden at de giver ekstra energi.

Smagsindikatorer for fødevarer med højt GI

Mange af de forarbejdede, kulhydratrige produkter, vi spiser i den vestlige verden, har højt glykæmisk indeks - fx sukkerholdige morgenmadsprodukter, ris, kiks, og hvidt brød. Morgenmadsprodukter indeholder ofte masser af ”skjult” sukker på trods af, at produktet markedsføres som et sundt produkt.

Smagsindikatorer for fødevarer med højt GI er, at de ofte smager sødt, da de har et højt indhold af glukose. Det kan også være, at konsistensen ikke har meget struktur, men føles blød i munden og er nem at tygge, hvilket er en indikator for hurtigt fordøjeligt stivelse såsom brød bagt af fint hvedemel, polerede hvide ris eller bagte kartofler. En joker i smagsoplevelsen af GI er fedt! Fedt er med til at sænke optagelsen af kulhydrater i blodet, så fødevarer, der foruden kulhydrat også indeholder fedt, dermed kan have et lavt glykæmisk indeks. Dette er grunden til, at fx mørk chokolade et lavt GI-indhold, selvom det smager sødt.

Du er her

Eksperiment med forskellige morgenmadsmåltider

Kopiark og PDF

Vertikale faneblade

Aktivitet

Forberedelse

Læringsmål

Uddybende

Energi og blodsukker

Måling af blodsukker

Det glykæmiske index

Hurtige og langsomme kulhydrater

Smagsindikatorer for fødevarer med højt GI

Fag med Smag

Du er her

Eksperiment med forskellige morgenmadsmåltider

Kopiark og PDF

Indhold med samme tema

Vertikale faneblade

Aktivitet

Forberedelse

Læringsmål

Uddybende

Energi og blodsukker

Måling af blodsukker

Det glykæmiske index

Hurtige og langsomme kulhydrater

Smagsindikatorer for fødevarer med højt GI