DanskUdskoling Kopiark og PDF Kopiark Hent alt som PDF Aktiviteter i forløbet 1 Introduktion til forløbet og billedanalysen 2 En bid af billedanalysen 3 En bid af kropssproget 4 En bid af opsætningen 5 En bid af det fri 6 En bid af iscenesættelsen 7 En bid af det hele - evaluering Forfattere: Anne Bech | Redaktør: Anne Torpegaard Festersen Vertikale faneblade Aktivitet Arbejdet med billedanalysen, iscenesættelse og parafraser skal nu ind i sin afsluttende fase, hvor eleverne virkelig kan vise, hvad de har lært. En lokal restaurant, som “location” for at genskabe parafraser af Carl Blochs maleri “Fra et romersk osteria”, vil være den perfekte ramme. På kopiarket er der forslag til arbejdet med parafraserne. Aktivitet1Billedanalysen: Lad eleverne lave en grundig billedanalyse af maleriet “Fra et romersk osteria”, som forberedelse til iscenesættelserne. Lad eleverne bruge analysemodellen(kopiark 1) som inspiration til billedanalysen og kopiark 2 som billedmateriale. Carl Bloch " Fra et romersk osteria" 1866 2Del eleverne i par eller små grupper og lad eleverne arbejde med kopiark 1 og 2 3Afslut billedanalysearbejdet med en fælles gennemgang i klassen, hvor eleverne byder ind med deres noter og synspunkter til analysen af maleriet. 4Iscenesættelsen: Del eleverne ind i små grupper med 3 elever pr. gruppe. Lad grupperne planlægge, hvordan arbejdet med parafraserne af Carl Blochs maleri skal iscenesættes på den lokale restaurant/café. Alle roller på maleriet skal spilles, så grupperne kan hjælpe hinanden og evt. “bytte bord” på restauranten, så flere parafraser skabes. Lad eleverne arbejde med kopiark 3 som inspiration. 5Kostumer og rekvisitter skal planlægges, medbringes og gøres klar til klassens tur på restauranten/caféen. 6På restauranten/caféen gøres alt klar efter de nedskrevne anvisninger, og parafraserne fotograferes. 7Er det muligt, kan klassens arbejde med forløbet, udstilles et sted på skolens fællesarealer, gerne med kommentarer fra eleverne om forløbet. 8I klassen afsluttes forløbet med at alle ser parafraserne. ForberedelseForberedelseTag kontakt til en lokal restaurant eller café og hør om I kan komme på besøg i forbindelse med iscenesættelser af et maleri. De fleste restauranter bruger dagen til at klargøre aftenens ryk-ind, så der er derfor mulighed for at kunne bruge lokalerne om dagen. Børn/unge mennesker er også kunder, - det ved restauranterne godt, så det er god reklame, at åbne dørene for et skoleprojekt. Aftal med eleverne, hvordan I hjælper hinanden med at stille op på restauranten, og aftal på forhånd med restauranten, hvad der kan lånes og hvad klassen skal have med. Måske kan det hele kombineres med en frokost - eller at klassen spiser deres madpakker ved de fint dækkede borde. Det kan også skabe en god oplevelse i klassen. LæringsmålLæringsmålFællesmål efter 9. klasse. Kompetenceområde: Fortolkning. "Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster" (Danskfagets "Færdigheds- og vidensmål/fortolkning") Eleverne skal lære: at analysere, fortolke og perspektivere malerier at få et fælles fagligt sprog til billedanalyse at forstå og anvende faglige grundelementer i billedanalyse at forstå at billeder er et spejl af en historisk tid at udføre og anvende faglig læsning i relation til analysearbejdet Derudover skal eleverne i dette forløb vise viden om "sammenhæng mellem situation, kultur og kropssprog" (Danskfagets “Færdigheds-og vidensmål/kommunikation/krop og drama) til at udføre deres færdige iscenesættelser/parafraser af de udvalgte værker. UddybendeUddybendeIscenesættelse og arbejde med parafraserne til originale malerier kan eksempelvis gennemføres ud fra et tema som det viste “Mad og måltider” . “Jorden, høst og afgrøder”, “Herskab og tjenestefolk”, “Fiskeren og bonden”, “Kønsroller i 1800-tallet” osv. Arbejdet med parafraserne som det endelige mål kan foregå i klassen, i køkkenet eller i en sal med plads til at opstille de forskellige “scener”, motiverne foregår i. Afslutningsvis kan iscenesættelserne gennemføres på “locations”, der passer til motiverne, fx Frilandsmuseet, Den gamle By i Aarhus el. lign. Naturligvis med tilladelse fra museerne. Parafraserne kan også være i en mere moderne version, hvor der skabes et nutidigt billede af et ældre motiv og hvor eleverne fx optræder i jeans, sneakers, kasketter osv. Forløbet kan afsluttes med at få parafraserne og de originale værker printet ud i stort format (gerne professionelt, så kvaliteten bliver i top) og udstillet på et fællesområde på skolen. Der kan suppleres med udtalelser fra de involverede elever, der evt. er fremkommet efter forløbet har været evalueret. Informationer om mad og måltider fra perioden samt fakta om fx Det moderne gennembrud er ligeledes bud på supplerende tekster til parafraserne. (Kopiark 6 lærer/evalueringscitater)