I denne aktivitet skal eleverne afprøve deres hypoteser og opleve på egen krop, hvordan de forskellige morgenmåltider påvirker kroppens blodsukker. OBS! Testpersonerne skal møde fastende op til forsøget. Dvs. de skal faste fra efter aftensmåltidet dagen før, til forsøget skal udføres (ca. 12-14 timer), så det er en fordel, at undervisningen ligger om morgenen. Derudover tager selve forsøget mindst 1,5 time, så det er vigtigt at planlægge at have denne tid til rådighed. Se mere under forberedelse.