KristendomskundskabMellemtrin Kopiark og PDF Kopiark Hent alt som PDFGiv din vurdering Indhold med samme tema Tro (4) Madkultur (14) Ritual (7) Social kontekst (8) Jødedom (5) Islam (4) Kristendom (5) Aktiviteter i forløbet 1 Løb efter smagen i religionen 2 Spil om smagen i religionen 3 Smag og behag i religionerne Forfattere: Anne Krogh Aastrup | Redaktør: Thomas Brahe Vertikale faneblade Aktivitet Gennem deltagelse i et orienteringsløb, hvor der bl.a. indgår konkrete smagsoplevelser, skal eleverne tilegne sig viden om madkulturer og specifikke madritualer i de tre abrahamitiske religioner. Den indsamlede viden anvendes videre i aktivitet 2 - "Spil om smagen i religionen". Aktivitet1Aktiviteten startes med et oplæg i plenum om de 3 abrahamitiske religioner (uddybende) og deres madkultur. Snak om begreberne i forløbet f.eks. (mad)kultur og (mad)ritualer, som måske kan være svære at forstå for eleverne. Snakken afhænger lidt af, hvad eleverne ved, og er tænkt som et oplæg til at sætte deres tanker i gang omkring emnet. Ellers er tanken, at løbet er der, hvor eleverne indhenter grundlæggende viden med efterfølgende bearbejdning i klassen. Forslag til dialog: "I dag starter vi et forløb om smag og behag i religioner. Vi skal se på smagen i tre religioner, nemlig de abrahamitiske religioner. Er der nogen, der ved, hvilke religioner det er? -> Ja nemlig, kristendom, jødedom og islam. De hedder sådan, fordi de alle sammen har patriarken Abraham som stamfader. I kender måske historien om Abraham? (uddybende). Abraham havde to sønner; én der hed Isak, som jøderne og de kristne ser som deres stamfader, og én som hed Ismael, som muslimerne ser som deres stamfader. -> Derfor minder religionerne også lidt om hinanden, fordi de bygger på nogle af de samme ideer (f.eks. monoteistisk gudeforeståelse, lineær tidslinje, det evige liv, himmeriget, et liv efter døden), men de er alligevel også forskellige. Man kan f.eks. se forskelle og ligheder i religionerne ved at se på deres madkultur. Ved I, hvad ordet kultur betyder? Ja, det er en form for fællesskab mellem mennesker, hvor man synes om de samme ting. En bestemt måde at gøre tingene på, kan man sige, men det kan godt være lidt svært at forstå. Når man er en del af en madkultur, følger man f.eks. nogle fælles retningslinjer herfor. Måske har jeres mor engang været på slankekur, og fulgt en bestemt måde at spise på. Så har hun været med i en madkultur. Det kan man også være inden for religioner. Her handler det dog ikke om at tabe sig, men om at komme tættere på Gud gennem maden og smagen. Man har nogle bestemte madritualer/madregler i religionerne. Ved I, hvad et ritual er? Ja, det er en symbolsk handling, som man gerne vil opnå eller ændre noget igennem. Kender I nogle madritualer inden for de tre abrahamitiske religioner? Ja, det er rigtigt, at muslimerne f.eks. ikke må spise svinekød. Det er f.eks. frikadeller, flæskesteg og leverpostej, som der jo er mange, der spiser i Danmark. Det kan altså godt påvirke ens hverdag at være med i en madkultur, i forhold til ting man ikke må, eller skal gøre på en bestemt måde. Det kan også være dejligt at være en del af, fordi man er fælles om noget. Kender I nogle, der følger nogle bestemte spiseregler? Er det fordi, de er religiøse? I har måske selv prøvet at følge nogle madregler? Måske må I ikke spise slik, fordi det er usundt. Så er I faktisk med i en form for madkultur omkring sundhed." 2Klassen skal nu i gang med et lille orienteringsløb, hvor de skal finde syv poster rundt om på skolen (se mere under forberedelse). Derefter løses en opgave baseret på den viden, der er indsamlet under løbet. 3Eleverne skal læse og/eller høre posten, der hvor de finder den, før de går videre til næste post. 4På hver post er der en QR-kode (se mere under uddybende), som består af en lydfil, hvor posterne læses højt. De kan evt. anvendes til svage læsere. På de fleste nyere smartphones er det tilstrækkeligt blot at holde telefonens kamera op foran QR-koden - så åbnes lydfilen automatisk. Kamera-app'en skal blot være åbnet. På ældre smartphones kan der downloades en særskilt QR-scanner-app, som så bruges. 5Inddel klassen i 7 hold med 2-4 elever på hver. 6Lad holdene starte ved hver deres post. Her løser de opgaven på posten, hvorefter de finder næste nummer/post. 7Print en kopi af hver post (kopiark 1a, 1b, 1c, 1d, 1e, 1f og 1g) til alle hold, så holdene ikke kommer til at vente på hinanden ved posterne, men blot kan tage en kopi. De skal tage kopien med tilbage til klassen. 8Posterne består af tekster om madkulturerne i de tre abrahamitiske religioner (uddybende), som handler om, hvordan smagen får betydning for de kulturelle og sociale forhold i de tre religioner. Forslag til dialogforløb: I skal nu lære lidt mere om de tre abrahamitiske religioners madkultur. I skal på et orienteringsløb, hvor I skal samarbejde om at lære, hvad og hvorfor man spiser, som man gør i de forskellige religioner, og hvordan smagen bidrager i de forskellige ritualer. Posterne er placeret rundt på skolen og er små historier eller tekster, som I skal læse/høre. Man kan vælge en i gruppen, der læser højt, eller skiftes til at læse eller høre historierne. Aftal det, inden I tager ud på løbet. Husk, at alle skal være med. Det gælder om at samarbejde. Når I har læst/hørt ALLE poster, skal I komme tilbage i klassen og løse en opgave, som I får udleveret af mig (læreren). Opgaven er et slags puslespil og går ud på at sætte de rigtige spørgsmål og svar sammen. Hvis man ikke kan huske svarene, må I læse/høre posten igen. Derfor er det vigtigt, at I husker at tage en kopi af hver post med tilbage, så I kan finde informationerne igen. 9Til nogle af posterne er der smagselementer (kopiark 3), hvor eleverne skal smage på nogle af de madvarer, som indgår i religionerne/ritualerne. Dette skal give eleverne en mere sanselig oplevelse af stoffet, og hjælpe dem med at huske det lærte stof. Der stilles nogle spørgsmål i forbindelse hermed (se uddybende for faglig baggrund), som har til formål at starte en løs snak og begyndende refleksioner blandt eleverne. Der arbejdes videre med disse i aktivitet 3. De kan evt. også tages op i opsamlingen i denne aktivitet. 10Nogle få af madvarerne skal tilberedes. Det gælder frugtmosen Charoset og nadverbrødet/Matzah. Det er nemme opskrifter (kopiark 3), der er lette at gå til. I stedet for selv at bage nadverbrød kan man høre den lokale folkekirke, om man kan få nogle af deres færdigfabrikerede nadverbrød. 11Når ALLE poster er læst/hørt, kommer eleverne tilbage i klassen, hvor den indsamlede viden bruges til at løse en opgave. Se nedenfor. 12Opgaven udleveres af læreren efter løbet og består af et opgaveark (kopiark 2) med spørgsmål baseret på teksterne på posterne. Eleverne skal klistre det rigtige svar på til spørgsmålene, så de passer til den rigtige religion. 13Opsamling: Svarene samles op på klassen. Del tavlen ind i tre felter – kristendom, islam og jødedom. Læs spørgsmålene fra det udklippede opsamlingsark (kopiark 4) op, og lad grupperne på skift placere et af deres svar i en af kategorierne/religionerne. Snak om de rigtige svar og historierne, der hører til. Forslag til dialogforløb: "Vi skal nu sammen få styr på nogle af de smage, som man godt kan lide i de forskellige religioner. Jeg læser spørgsmål 1 op: Navnet på det mest centrale måltid i deres religion er nadver. Gruppe 1, hvor vil I placere det svar? Ved kristendom, islam eller jødedom? -> Det er rigtigt. Det er I kristendommen at man har nadver. Hvornår er det nu de kristne får nadver? Nemlig, om søndagen i kirken. Kan I huskem hvad nadver betyder? Jam det betyder nemlig aftensmad. Men er det så ikke lidt mærkeligt, at man egentlig får nadver søndag formiddag i kirken? Ja, det er rigtigt, at det kun er et symbol på et aftensmåltid nu. Nemlig det måltid, Jesus spiste med sine disciple. " ForberedelseForberedelse Print posterne (kopiark 1a, kopiark 1b, kopiark 1c, kopiark 1d, kopiark 1e, kopiark 1f og kopiark 1g), læg dem i plastiklommer, og placér dem rundt om på skolen. Der skal være én kopi af hver post til hvert hold. Print kopiark 2 (spørgsmål og svar). Find svarark til eget brug her. Køb madvarerne, som indgår i løbet, forbered dem, og placer smagsprøver ved de angivne poster (kopiark 3). LæringsmålLæringsmålGennem deltagelse i et orienteringsløb, hvor der bl.a. indgår konkrete smagsoplevelser, skal eleverne tilegne sig viden om madkulturer og specifikke madritualer i de 3 abrahamitiske religioner. Den indsamlede viden anvendes videre i aktivitet 2 - "Spil om smagen i religionen". Fra fælles mål sigtes særligt mod følgende videns- og færdighedsmål: Kompetenceområdet Livsfilosofi og etik (efter 3. klasse): Eleven har viden om grundlæggende etiske problemstillinger Eleven har viden om guds- og trosopfattelser Eleven kan læse enkle faglige tekster og udtrykke sig sprogligt enkelt om deres indhold Eleven har viden om enkle fagord og begreber samt faglige teksters formål og struktur Kompetenceområdet Livsfilosofi og etik (efter 6. klasse): Eleven har viden om værdier, normer og adfærd i etiske problemstillinger Eleven har viden om forudsætninger for trosvalg og tydning af tilværelsen Eleven kan læse faglige tekster og udtrykke sig mundtligt og skriftligt om deres indhold, formål og struktur Eleven har viden om fagord og begreber og faglige teksters formål og struktur UddybendeUddybendeMaterialet Materialet beskæftiger sig med kristendom og dennes søstre-religioner islam og jødedom. Da religionerne udspringer fra de samme grundsynspunkter og bygger på samme lineære livsforståelse er det i forhold til emnet madkultur, smag og behag interessant at se på forskellige og ligheder blandt dem, samt hvordan forståelsen omkring dette påvirker religionernes sociale og kulturelle forhold i det moderne samfund. Materialet forsøger at stille spørgsmålstegn til emnet om smag og behag i religioner og relatere det til elevernes egen hverdag. Hinduisme og buddhisme ville i og for sig også være relevante og kan inddrages, hvis eleverne er nysgerrige på dette, men disse beskrives ikke i dette materiale. Smag og behag i religioner Religioner har udviklet forskellige madkulturer gennem tiden. De bygger sjældent på smag og gode og dårlige smagsopleveler, men mere på behaget i form af kulturelle og religiøse idéer om, hvad der er godt/rent mad og dårligt/urent mad. De religiøse idéer omkring mad betyder meget for de herskende opfattelser af mad og påvirker som oftest kulturelle og sociale sammenhænge i de forskellige trosretninger. Man kan både se de religiøse spiseregler som inkluderende og ekskluderende – alt efter hvilken synsvinkel, man vælger. Mad og smag hænger sammen med nydelse, og dette er også tilfældet i religiøse sammenhænge. Ofte får man dog større spirituel smag ved at undgå madnydelsen. Derfor er faste en stor del af flere religioner og en måde at opnå større guddommeligt og åndeligt nærvær. De Abrahamitiske religioner Kristendom, islam og jødedom kan gå under fællesbetegnelsen abrahamitiske religioner, da de alle ser patriarken Abraham som deres stamfar. Læs fortællingen om Abraham og se mere om forskellige og ligheder mellem de Abrahamitiske religioner her: https://da.wikipedia.org/wiki/Abrahamitiske_religioner og her: https://www.religion.dk/tv%C3%A6rreligi%C3%B8st/hvad-siger-religionerne-om-abraham Indenfor de tre abrahamitiske religioner findes der forskellige madkulturer, madritualer og spiseregler. I denne tekst beskrives de overordnede forhold omkring madkulturer inden for hver religion samt viden om de specifikke madritualer, der anvendes i opgaverne i materialet. Smag i Jødedommen Jødedommen har rigtig mange spiseregler, som omhandler, hvad der må spises (rent og urent mad), samt hvordan det tilberedes og opbevares. Det er i mange af tilfældene ikke specificeret hvorfor reglerne er som de er – udover at Jahve (Gud) har forkyndt det. Det tilladte mad kaldes i jødedommen for kosher (mad der er tilladt af Gud), og består af vegetarisk føde og kødet fra visse planteædende dyr, som både tygger drøv og har spaltede klove. Det gør at svinet bl.a. er urent (da det ikke tygger drøv) og kamelen (da den ikke har spaltede klove). Fisk der har finner og skel er kosher, men skaldyr er urene. Derudover er rovfugle og kryb også urene (note 1). Jøderne må heller ikke blande kød og mælk, hverken i tilberedning eller opbevaring af maden (note 2). Jøderne må ikke spise blod, da det symbolisere livet/sjælen. Blodet skal bruges til at skaffe soning (fra Jahve) gennem ofring, ved at give et offer/livet. Blodet er et symbol på frelse og liv – jf. blodet på dørene i Ægypten, som frelste jødernes liv. Jøderne spiser derfor kun dyr der er slagtet efter schächtning-metoden, hvor dyrets halspulsåre skæres over og blodet løber fra dyret inden og under tilberedelse. Der bedes en bøn til Jahve før slagtningen så han ved det er en offergave til ham (note 3). Påskeritualet Det jødiske måltid er vigtigt, fordi det er rammen om en fælles identitet. Det handler i mange jødiske ritualer om at huske den fælles historie. Ved påskemåltidet (seder) bruger jøderne maden og smagen til at lade sanserne genopleve deres historie omkring deres befrielse og flugt fra Ægypten. Her har smagen en symbolsk betydning. Måltidet spises i en bestemt rækkefølge af symbolske og sanselige årsager. Alle 4 grundsmage er tilstede på seder-fadet som skal minde jøderne om deres befrielse fra Ægypten. Måltidet startes med bitre urter (radiser, peberrod eller bitter salat) som symbolisere den hårde tilværelse i Ægypten. De dyppes i saltvand for at symbolisere jødernes salte tårer. Til at opveje det bitre og salte spises noget sødt, oftest en frugtmos kaldet charoset (eller sød salat, æbler, honning og sød vin) som skal minde om leret jøderne brugte til at bygge deres huse med efter flugten (frugtmosen ligner ler) og den søde smag er et symbol på håbet. Under hele påsken må man ikke spise syrnet brød, men kun matzot/matzah, som er brød uden hævemidler/surdej. Dette er en erindring om det brød jøderne bagte aftenen inden flugten, som ikke havde tid til at hæve. Herudover er der også lam på seder-fadet, som symboliserer offerlammet, som en tak til Jahve om befrielsen, samt æg, som symbolisere et nyt liv. Historien om udvandringen fra Ægypten I den jødiske påske mindes udvandringen fra Ægypten - den begivenhed, som netop gjorde jøderne til et folk. Jøderne var i mange år slaver i Ægypten men med hjælp fra Gud (Jahve) og Moses som leder lykkedes det dem, under Farao Ramses II, at flygte. Gud ville befri sit folk og nedførte 10 plager over Ægypten for at Farao skulle lade dem gå. Ved den 10. plage slog Gud alle førstefødte ihjel. Dette lammede Farao, som mistede sin søn og jøderne kunne derfor flygte. Jøderne blev ikke ramt, da Gud havde givet dem besked på at slagte et lam og smøre dets blod på dørstolpen til deres hus. Derved vidste døden at her boede Guds folk som skulle gå fri (2. Mosebog 12, 21-23). Smag i Kristendommen I kristendommen er der i udgangspunktet ingen spiseregler. Jesus gjorde op med de jødiske renhedsregler (og synden mennesket pådrog sig ved at spise de forbudte frugt) og erklærede alt mad rent (og lovligt) (note 4+5). De steder hvor maden og smagen er i fokus i kristendommen er under bestemte ritualer og højtider. Højtiderne jul (Jesus fødsel) og påske (Jesus genopstandelse) fejre man begge med god og traditionel mad. Maden bliver omdrejningspunkt og symbol for de kristne værdier fællesskab og næstekærlighed (at dele). Madtraditionerne har dog ikke særlig religiøs betydning her, ud over påskelammet/offerlammet til påske, som symboliserer Jesus offer. Nadver Ritualet/sakramentet nadver er det mest centrale måltid i kristendommen (nogen taler dog for at julemåltidet er blevet det mest centrale, da nadveren ikke er et reelt måltid længere, dog har det som nævnt ikke så stor symbolsk/religiøs betydning). Nadver betyder aftensmad og var tidligere et regulært måltid (nu er det blot symbolsk indtagelse af lidt brød og vin). Det er smagen af det guddommelige, og ikke den konkrete smag i brødet og vinden, som er i centrum i nadveren, og skal minde de kristne om Jesus og hans offer for mennesket. Nadveren var først et takoffer, hvor menigheden selv medbragte brød og vin som de gav/ofrede tilbage til Gud og Jesus som tak for deres offer til mennesket. Senere blev det til et sonoffer, hvor man mindes Jesus sonoffer for at fjerne menneskets skyld og synd og frelse det. Nadverbrødet er, som en reference tilbage til jødernes brød, usyret og uden hævemidler og formen af nadverbrødet som en oblat/ mønt bygger på antagelsen om at Jesus ”købte” mennesket sjæle fri ved sin ofring. I den katolske og ortodokse kristendom tror man at brødet og vinen forvandles til Jesus kød og blod under nadveren hvorigennem de får Jesus frelse. I den protestantiske kirke ses brødet og vinen blot som et symbol på Jesus kød og blod og bekræfter et kristent fællesskab. Indenfor den katolske kristendom praktiserer man stadig faste, som forberedelse til Jesus død. Fasten vare 40 dage, fra fastelavn til påske, som svare til det antal dage som Jesus gik i ørkenen og fastede. Under dette blev han fristet af Satan, hvilket gør fasten til et symbol på at overvinde det onde. I den kristne faste må man spise døgnet rundt, men mindre end sædvanligt og nogle gange kun bestemte madvare (f.eks. må man ikke spise kød langfredag og man skal gerne holde sig fra nydelsesmadvare som alkohol og slik). Inden fasten holder man en fest, fastelavn, hvor man nyder smagen og alle livets goder. Man faster ikke i protestantisme, men har holdt fast i højtiden fastelavn. Der har i de seneste år været en debat om, om/hvordan smagen i nadveren har betydning. – henvis til artikler. Historien om den sidste nadver Den sidste nadver, skærtorsdag i påsken, er den dag hvor Jesus spiste sit sidste måltid sammen med sine disciple før han blev fanget og korsfæstet. Jesus tog et brød og noget vin som symbol på sin krop og sit blod, velsignede det og delte til alle disciplene. Under måltidet sagde han til dem at de skulle mødes og spise sammen, når han var væk for at mindes ham og at han ville være ved dem gennem brødet og vinen. Ved denne handling opstår den nye pagt mellem Gud og mennesket som frigiver menneskene fra synder. I forhold til maden frigøres menneskene fra madregler og må spise hvad de vil (Lukasevangeliet 22, 7-22). Smag i Islam I Islam er der vægt på orden og renhed, hvilket også gælder i deres madkultur. Det de fleste kender til islamisk madkultur er forbuddet mod svinekød. Muslimerne må ikke spise dette fordi det er urent. Det gælder også selvdøde dyr og blod. (note 6). Dog har de ikke nær så mange madforbud som jøderne. Urent mad kaldes haram og tilladt mad kaldes halal. Tilladt kød skal slagtes ved halal-slagtning, hvor dyrets hovedpulsåre skæres over af en muslim, mens Allahs navn siges (så man ved det er ofret til den rigtige gud), hvorefter blodet løber fra. Der står ikke specifik i koranen hvorfor reglerne er sådan, andet end at Allah har befalet det. Ramadan Islam har særligt fokus på maden og smagen eller manglen på sammen under deres månedslange faste Ramadan (Den 9. måned i den islamiske kalender hedder ramadan og er hellig, og en af de 5 søjler i islam, da Muhammed her modtog åbenbaringerne af koranen under sin faste). Muslimerne fejrer under fasten at Muhammed modtog Guds hellige ord. Her må muslimerne ikke spise eller drikke noget med smag i dagtimerne (derfor er vand tilladt). Muslimerne skal gennem faste overvinde de legemlige nydelser som mad og drikke (rygning og sex) og herved styrke deres kraft og få en opløftelse af ånden for at komme tættere på Gud. Fasten er en spirituel afgiftning af sindet og renser det for alle fristelser. Derudover minder faste muslimer om de fattige og deres mangel på mad. Det er under fasten vigtigt at dyrke solidaritet og fællesskab med de fattige og andre muslimer. Derfor deler muslimerne mad med de fattige for at give ud af den godhed som Gud/Allah har skænket dem Muslimerne må dog gerne spise når solen er væk. De spiser 2 måltider her. Et inden solen står op – Suhoor og et efter solnedgang – Iftar. Iftar måltiden består af traditionelle retter og her er smagen og behaget i fokus, da det nydes med familien. Fællesskabet er under ramadanen vigtigt og man bruger måltidet og maden til at samles omkring (Det muslimske fællesskab kaldes Umma). Muslimerne tænker over, hvordan de indgår i fællesskaber og hvordan de selv bidrager til dem med godhed og ærlighed m.m. Efter solnedgang brydes fasten ofte med dadler der ligger i blød i et glas mælk, da Muhammed selv brød sin faste med 3 dadler. Muhammed fortæller at netop dadler er gode at bryde fasten med, da den søde smag giver energi og minder om alt det søde/gode Gud har givet. Fasten sluttes af med en stor fest – Eid, hvor der ligesom ved iftar er fokus på fællesskabet omkring måltidet. Historien om Muhammeds åbenbaring af koranen Profeten Muhammed gik ofte ud til en grotte i ørkenen, når ville meditere. Det gjorde han tit under hans faste, da kroppen her var ren og det var dermed lettere at gøre sig fri fra den. En dag, da han sad i grotten, viste ærkeenglen Gabriel sig for ham, og fortalte ham at Gud/Allah, havde valgt ham som den sidst profet og at han skulle udbringe Guds budskab. Derefter åbenbarede Gabriel Guds ord for Muhammed, som senere blev skrevet ned i koranen (sura 53). Kilder Note 1: (3. Mos. 11:3.) Alle, som har spaltede hove og kløft i hovene, og som tygger drøv, må I spise. (3. Mos. 11:3), men kødædende dyr, skaldyr og fisk, hvis skæl ikke kan fjernes, er forbudt Note 2: (2. Mos. 23:19) Du må ikke koge et kid i dets moders mælk. Note 3: (3. Mos. 17:11-14.) For kødets liv er blodet, og det har jeg givet jer til at komme på alteret for at skaffe soning mellem jer; det er blodet, der skaffer soning, fordi der er livet. Derfor siger jeg nu til israelitterne: Ingen af jer må spise blod; den fremmede, der bor som gæst blandt jer, må heller ikke spise blod. Hvem som helst af israelitterne og af de fremmede, der bor som gæst blandt dem, som fanger noget vildt eller en fugl, der må spises, skal lade blodet løbe fra og dække det til med jord. For blodet er livet i alt kød; det er dets liv" Note 4: (Mark. kap 7) Og han kaldte atter skaren til sig og sagde: 'Hør mig, alle sammen, og forstå: Der er intet, som kommer ind i et menneske udefra, der kan gøre det urent, men det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent'" Note 5: (Ap.G. 10) Da disciplen Peter er på vej til Antiokia, beordres han af Gud til en hednings hus. På vej derhen går han op på et hustag for at bede, og han får der en vision. En dug daler ned fra himlen, og i den er alle slags dyr og al slags mad, og Kristus taler til ham fra himlen: "Slagt og spis." Peter svarer: "Nej, Herre, for jeg har aldrig spist noget vanhelligt og urent." Synet fra himlen må gentage sig tre gange, før Peter forstår, at det, Herren har erklæret for rent, må alle spise. Note 6: (Koranen sura 5, 4) Forbudt for jer er det selvdøde og blod og svinekød og det, et andet navn end Allahs er påkaldt over (ved dets slagtning), og det kvalte og det, der er dræbt med sten eller stav, og det, der er dræbt ved fald, og det ihjel-stangede og det, som de vilde dyr har ædt af - og det, som er ofret på et alter (til afguderne).