Dansk1. - 3. g Kopiark og PDF Hent alt som PDF Indhold med samme tema Skriveøvelser (22) Aktiviteter i forløbet 1 Smag og litteratur - den sanselige vej til læring og erkendelse i danskundervisningen 2 Smag er vigtig for skønlitterære forfattere Forfattere: Casper Thrane Vertikale faneblade Aktivitet Risskov Gymnasiums Gastronauter i 2x bruger smagen til at analysere skønlitteratur og skrive essays i danskundervisningen. Klassens lærer, Casper Thrane, giver her et indblik i undervisningen. Artikel1Kan man blive bedre til at analysere og fortolke skønlitteratur og bedre til at skrive præcise og levende tekster ved at smage på forskellige madvarer? Det er der noget, der tyder på. 2x på Risskov Gymnasium – også kaldet Risskov Gymnasiums Gastronauter – har i danskundervisningen i længere tid arbejdet ud fra tanken om, at smag og evnen til at analysere, fortolke og skrive tekster er nært forbundne. Den bagvedliggende tanke er, at smag og erfaring er uløseligt forbundet. Smag er som bekendt et komplekst begreb, som ikke kun indbefatter det fysiologiske smagsbegreb flavour, der dækker over sansningen på tungen, registreringen af lugtstoffer i næsen, slimhindernes kemiske påvirkninger og mundfølelsen. Smag er samtidig indlejret i kulturelle, psykologiske og sociale sammenhænge. Med inspiration fra filosoffen Immanuel Kants æstetik (Kritik der Urteilskraft (1790)) kan man lidt forenklet sige, at vi smager med hele vores individuelle, kulturelle og sociale forforståelse. Og med sociologen Pierre Bourdieu (La distinction (1979)) kan man supplere, at smag er med til at afspejle ens sociale position og baggrund. For ifølge Bourdieu klassificerer vi andre og os selv ud fra vores smag. Når vi derfor smager, og giver os god til at reflektere over smagsoplevelsens forskellige elementer, har vi gang i en kompleks virkelighedsfortolkning. Og skal vi endda sætte ord på smagsoplevelsen – sådan helt præcist – med alle smagsoplevelsens enkeltelementer, ja, så må vi gribe til beskrivelser og sammenligninger, som både involverer mundfølelse, grundsmage, lugte og individuelle erfaringer i form af erindringer, som knytter sig til opvækst, kultur, sociale sammenhænge m.m. At være i nær kontakt med sine sanser og at kunne sætte ord på smagsoplevelser er derfor to centrale erfarings- og fortolkningselementer – også når det kommer til erfaringen eller fortolkningen af virkeligheden i al almindelighed. Smagens betydning i skønlitteraturen Netop fordi smagsbegrebet indbefatter sansefysiologiske og individuelle, kulturelle og sociale dimensioner, må man anskue smag som et multimodalt begreb, der lapper indover virkelighedserfaring i bredere forstand. Det er derfor ikke underligt, at smag spiller en vigtig en rolle i skønlitteraturen. Forfatteren kan fremskrive sin fortolkning af tilværelsen alene gennem den præcise beskrivelse af smagsoplevelsen. Forfatteren Kristian Ditlev Jensen pointerer sammenhængen mellem særligt den sansefysiologiske smag og erfaringen af virkeligheden, når han lader sin fortæller Robin McCoy i romanen Livret sige: ”Det at smage er den individuelle krops møde med en lille bid af verden i et unikt øjeblik.” (Kristian Ditlev Jensen, Livret (2004)) Og Klaus Rifbjerg har blik for smagens sammenhæng med den mere eksistentielle – psykologiske, kulturelle og sociale – virkelighedsfortolkning, når han om madens og måltidets betydning skriver: ”(…) hvis man snakker om mad, om at spise og drikke, må man nødvendigvis også komme til at snakke om liv og død, og hvad der er meningen med det alt sammen.” (Klaus Rifbjerg, ”Oksen, kornet og mælken”, Politiken, 15-08-1988) Smag, ordforråd og forforståelse hos forfatter og læser At skrive en hel virkelighedsfortolkning frem med udgangspunkt i smag eller smagsoplevelse, fordrer imidlertid et veludviklet ordforråd, som kan beskrive oplevelsens mange facetter og betydninger. Derudover må forfatteren have en vis forforståelse i form af konkrete smagserfaringer, som han eller hun kan øse af, hvis teksten skal virke sanseligt præcis, personlig og alment vedkommende på én gang. For læserens vedkommende gælder de samme forhold. Vil man være i stand til at tilegne sig – analysere og fortolke – tekster, som dyrker smagsoplevelsen, må man selv have gjort sig nogle smagserfaringer. Ens egne smagserfaringer vil nemlig være med til at åbne for tekstens mange betydningslag. Smag, ordforråd og forforståelse er således vigtige begreber for både forfatter og læser. Karl Ove Knausgård: En litterær feinschmecker En moderne forfatter, som netop mestrer at skrive en erfaring af virkelighedens mange betydninger frem ud fra smagen og smagsoplevelsen, er nordmanden Karl Ove Knausgård. Ét eksempel blandt mange er den korte essayistiske tekst ”Sukker”, som er en del af den autobiografiske roman Om vinteren (2015). Det er en tekst, som er oplagt at bruge i danskundervisningens skriftlighed og litteraturlæsning. I teksten reflekterer Knausgård over sukkerets smag og betydning. Med til refleksionen hører både sukkerets fysiologiske smag og forfatterens individuelle, sociale og kulturelle forståelse af sukkerets smag og betydning. Teksten åbner med en helt konkret og sanselig beskrivelse af sukkerets knasende mundfølelse og søde grundsmag, som de fleste læsere kan nikke genkendende til. Knausgård viser endda, at vi også smager med øjnene, når han betoner sukkerets udseende: ”Sukker er små, hvide krystaller som knaser mellem tænderne, smelter på tungen, og som trods sit undselige ydre fylder mundhulen med en både særpræget og eftertragtelsesværdig smag, som er det søde i sin reneste form, ja, selve det søde.” (Karl Ove Knausgård: ”Sukker”, Om vinteren, Lindhardt og Ringhof (2015), s. 157.) Det er skarp prosa, skrevet af en forfatter, som er yderst bevidst om den sproglige detalje og den konkrete sansnings indvirkning på læseoplevelsen. Tekstens sprog og stil appellerer til læserens egen forforståelse. Hvem har ikke prøvet at spise sukker direkte fra skålen? Og hvem kan ikke genkalde sig netop denne smag, der tangerer en følelse, og som er ”det søde i sin reneste form, ja, selve det søde”? Men Knausgård stopper ikke her. Forfatteren viser, at smagen af sukker også er betinget af tid og social, kulturel og individuel erfaring. For Knausgård smager sukker derfor også af barndommen i 1970’erne, hvor sukker endnu ikke var ”stigmatiseret” og forbundet med ”lav livskvalitet” og ”noget usundt og umoralsk”. Det var en tid, hvor man med glæde puttede sukker i snart sagt alle madvarer. Erindringen om denne tid skriver forfatteren frem med en alenlang opremsning af sukkerholdige madvarer og en gentagelse af ordet ”sukker”, så selve teksten fyldes til randen med produktet, og det næsten hviner i tænderne på læseren: ”Da jeg voksede op i halvfjerdserne, var der sukker overalt, der var ingen, eller næsten ingen, restriktioner i brugen af det, i hvert fald ikke i vores parcelhuskvarter. Pålægget på madderne til morgen, middag og aften var ofte baseret på sukker: nøddepålæg, chokoladepålæg, bananpålæg, honningpålæg, syltetøj, sirup. Jeg tog altid tre eller fire teskeer sukker i teen, jeg tog sukker på grøden, sukker på pandekagerne og sukker i vaflerne. Der var sukker i saftevandet og sukker i sodavanden, der var sukker i kagerne og sukker i bollerne, sukker i tyggegummiet og sukker i slikket. Flere af mine klassekammerater havde sukker på brødet, kan jeg huske, og både min farmor og min morfar kunne finde på at sidde og sutte på sukkerknalder mens de drak kaffe.” (Karl Ove Knausgård: ”Sukker”, Om vinteren, Lindhardt og Ringhof (2015), s. 157-158.) Sådan forholder det sig imidlertid ikke længere. Knausgård skriver, at i takt med at Norge blev et rigt samfund i 1970’erne og 80’erne, blev sukkeret, som var billigt, af den kulturbærende elite forbundet med underklassen, den usofistikerede masse. Præcis som med benzinen, som man i Norge også ødslede med: ”Halvfjerdserne var benzinens og sukkerets årti, det usofistikerede og uskyldige forbrugs velmagtsdage”. Knausgård pointe om smagen af sukker stopper imidlertid heller ikke her. I 1970’erne etableredes i Norge det folkelige og højreorienterede Fremskridtspartiet. Partiets første leder Carl I. Hagen kom fra sukkerbrancen, og en af partiets mærkesager var billigere benzin. Ifølge Knausgård kan sukker altså i sidste instans smage politisk, og tilhører man den kulturelle elite, smager sukker politisk ukorrekt, ødelæggende og amoralsk: ”Derfor er det kun logisk at Fremskridtspartiet, dets politik og dets vælgere af samfundets værdi- og kulturbærende elite bliver opfattet på omtrent samme måde som sukker: kortidsorienteret, ødelæggende, umoralsk, uønsket.” (Karl Ove Knausgård: ”Sukker”, Om vinteren, Lindhardt og Ringhof (2015), s. 158) Karl Ove Knausgårds smagspointe i teksten ”Sukker” kan derfor siges at være multimodalt funderet. Kun når man medtager alle tekstens smagsvinkler på sukker, får man den samlede forståelse af, hvordan Knausgård mener, at sukker smager. Det gælder lige fra udseende, mundfølelse og grundsmag henover den sødmefyldte erindring om det daglige forbrug som dreng i halvfjerdserne til den mulige smag af dårlig samvittighed, amoral og politisk ukorrekthed som voksen. Det er et smagsbegreb, som skabes af tekstens bevidste vekslen mellem konkrete, detaljerede sansninger og mere abstrakte og almene erfaringer. Det gør Knausgård med sit præcise ordvalg og sin til tider detaljemættede skrivestil, som tilsammen gør teksten personlig, levende og præcis. Smag i danskundervisningen Arbejder man i danskundervisningen med tekster som Karl Ove Knausgårds, som bruger smagsoplevelsen til at skrive en større virkelighedsfortolkning frem, og kombinerer man arbejdet med refleksions- og skriveøvelser, som involverer praktiske smagsoplevelser, bliver eleverne opmærksomme på sammenhængen mellem smag, virkelighedserfaring og sprog i litteraturen. De får øjnene op for, at en tekst som Knausgårds netop er vellykket, fordi den bruger alle sanser og både er konkret og abstrakt i sin beskrivelse af sukker. Det giver eleverne mulighed for at blive dygtige til at læse, fortolke og selv skrive tekster. Anvendelsen af praktiske smagsoplevelser i skrive- og litteraturundervisningen tager ofte udgangspunkt i eleverne selv. Det er engagerende, og de bliver opmærksomme på, at deres egne erfaringer er centrale i arbejdet med litteraturlæsning og skrivning. Når eleverne ud fra deres egne smagsoplevelser diskuterer opfattelsen af smag og dens mange betydninger, skærpes deres sanser og deres forhold til smagsoplevelsen. De aktiverer deres allerede eksisterende forforståelse og opøver en større. På den måde får de en fortolkningsevne i bred forstand, som kan være med til at åbne teksterne, og de træner samtidig evnen til at sætte egne ord på smagsoplevelsen og dermed til selv at skrive – om ikke knausgårdsk – så i hvert fald, præcist, sansemættet, personligt og alment vedkommende. Som det fordres af en god skribent. Eleverne som fortolkere af virkeligheden gennem smagen Artiklen her skal derfor rundes af med et par eksempler fra 2x – Risskov Gymnasiums Gastronauter - som på skrift agerer virkelighedsfortolkere gennem smagsoplevelsen. Det første eksempel af Kamilla Dahmen viser detaljeret og sanseligt præcist, hvordan noget så velkendt som risengrød kan smage af at føle sig udenfor fællesskabet. Det er en smagsoplevelse, som involverer udseende, tekstur og ikke mindst forventning og erindring. Sidstnævnte påvirker smagsoplevelsen ved klare sammenligninger. Beskrivelsen af smagsoplevelsen udelader helt grundsmagene, og teksten minder os derfor om, at vi smager allerede inden vi putter maden i munden: "Hvorfor er jeg den eneste, der kan se, hvor uappetitlig og frastødende retten, der står på bordet foran os, er? En fad, grødet, slimet og hvidglinsende omgang snask, der hverken er flydende eller fast, men fyldt op med små fedtede, ovale og gummiagtige kugler, hvis facon instinktivt minder mig om de museekskrementer, som hvert forår lå strøet omkring i vores lille kolonihavehus, når vi ankom for første gang efter vinteren. Er der noget, jeg har misforstået? Er dette, hvad de alle sammen har gået og glædet sig sådan til? Det, som jeg har glædet mig sådan til? Jeg løfter mistroisk mit blik fra skålen, for at kaste et blik rundt på forsamlingen, der til min store overraskelse kaster sig grådigt over maden, alt imens de drukner retten i dynger af sukker og store kugler af smør." At også grundsmage og mundfølelse spiller en afgørende rolle for smagsoplevelsen kombineret med erindringens personlige og sociale elementer, viser Cecilie Steffens i dette sidste eksempel. Også denne tekstbid viser en skribent, som arbejder bevidst med den sproglige detalje, sansningen og den personlige erfaring, så teksten fremstår identificerbar, levende og præcis: "Jeg elsker lakrids virkelig højt og kan derfor ikke vælge én type som den bedste, men en af mine yndlingslakridser er den søde finske lakrids. Det er ikke bare på grund af den søde smag, som fylder munden, men også fordi den har sådan en dejlig blød konsistens, som bare er så lækker at tygge i. Den finske lakrids er helt fedtet og frisk, og det synes jeg gør den endnu mere attraktiv. (…) I min barndom fik vi altid slik til Disney Sjov fredag aften. Vi tre børn, mine to søskende og jeg, fik en skål slik hver, som der var præcis det samme i. Ingen skulle nemlig snydes. Det gik vi meget op i. Vi plejede dog altid at bytte med hinanden, efter at vi havde fået hver vores skål, og jeg ville altid bytte mig til flere lakridser. Så fik mine søskende vingummierne. Så hver fredag aften sad jeg og så Disney sjov sammen med mine søskende med en skål fuld af lakridser. Jeg ved ikke, hvordan jeg begyndte at elske lakridser, men det holdt ved, og jeg er fortsat med at spise lakridser i hyggelige omgivelser, og jeg forbinder dem stadig med gode tider." Smag kan være den næste dansklektie Der kan således være ræson i at integrere smag og smagsoplevelser i undervisningen i litteratur og skriftlighed. Ét er, at eleverne gennem smagsoplevelser bliver bevidste om hele deres sanseapparat og sammenhængen mellem det og en bredere forståelse af virkeligheden og litteraturen. Noget andet – og mindst lige så læringsfremmende – er, at undervisning, som tager udgangspunkt i smag, er engagerende og elementært sjovt – både for elever og lærere! Så det er bare med at komme i gang. Smag kan være en del af den næste dansklektie. Litteratur: Jensen, Kristian Ditlev: Livret, Gyldendal (2004) Knausgård, Karl Ove: Om vinteren, Lindhardt og Ringhof (2015) Mouritsen, Ole G. og Klavs Styrbæk: Fornemmelse for smag, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck (2015) Rifbjerg, Klaus: ”Oksen, kornet og mælken”, Politiken (15-08-1988) Thrane, Casper og Jørgen Eriksen: Livretter – mad i kunst og litteratur, Systime (2014) Wistoft, Karen og Jonatan Leer: Mod en smagspædagogik SMAG #02, Smag for Livet (2015)