Dansk1. g2. g3. g Kopiark og PDF Kopiark Hent alt som PDFGiv din vurdering Indhold med samme tema Genrer (3) Aktiviteter i forløbet 1 Fællesmodul - dansk og kemi 2 Smagsbegrebet analyseret 3 Smag og genreformidling 4 Smag og den reflekterende artikel som genre 5 Smag, æstetik og tværfaglighed 6 Den reflekterende artikels midte 7 Den reflekterende artikels midte - sekundærlitteratur og diskurs 8 Oplæsning, refleksion og skrivning 9 Konvivialitet, fællesmåltid og gruppefremlæggelser Forfattere: Casper Thrane | Redaktør: Thomas Brahe Vertikale faneblade Aktivitet Der samles op på Wistoft-artiklen fra modul 1, ligesom eleverne har læst en række nye tekster om smag med basis i fiktion og naturvidenskab. Øvelser i relation til disse vil udgøre omdrejningspunktet i undervisningen. Aktivitet1Eleverne har som lektie læst en række tekster, herunder Kristian Ditlev Jensen Det bliver sagt (2001), Camilla Plum ÆLLE BÆLLE FRIKADELLE (2005) og Mouritsen/Styrbæk Fornemmelse for smag (2015) (s. 1-6). Desuden skal de hver medbringe et stykke frugt/grønt. Se mere under forberedelse. 2Læreropsamling på Wistoft-artikel fra indledningstimen (10 min.) Kernecitat; naturvidenskabens vs. humanioras smagsbegreb: ”Lidt forenklet kan man sige, at de naturvidenskabelige discipliner primært fokuserer på smag som en multisensorisk proces, hvor selve smagssansen kun er én ud af de fem sanser: syns-, føle-, lugte-, høre- og smagssansen. Naturvidenskaben beskriver som oftest smag fysiologisk, vi smager gennem bestemte stimuli af bestemte sanser og sansereceptorer, eller kemisk som forskellige stoffers møder og transformationer. Det er ikke tilfældet i de humanistiske videnskaber, som typisk betragter smag som noget både socialt, kulturelt, historisk og mediebåret.” (”Smagsdidaktisk refleksionsteori i faget madkundskab” Wistoft (2016)) Smag som et emergent begreb. Smag som kontekstuel og individuel. OBS: Citatet ovenfor lægges ind i elevernes mappe som støtte til deres senere reflekterende artikel. Dansklæreren kan eksplicitere sammenhængen med udfærdigelsen forløbets tværfagligt reflekterende artikel om smagen i fagene og livet og Wistoft-teksten. 3Denne samt næste sekvens er ekstraøvelser, som læreren kan anvende, hvis der tid i dette eller i et andet modul. Punkterne skal således ikke medregnes i modulets 90 min. Ekstraøvelse 1 Download øvelse 1 her. Smagsbegrebets mange betydninger i filmens verden (20 min). Eksemplerne kunne være som angivet i listen nedenfor. OBS: Brug blot 2 eksempler. Sideways (00:56-02:45; smag og forforståelse, ikke to personer smager ens!) The Hundred-Foot Journey (00:47-02:19/1:02:55-1:05:55/1:37:00-1:39:40; smag, nationalitet, kultur, erindring og individualitet) Chocolat (01:42-2:35; smag, religion, tekstur og grundsmage) Adeles liv (02:38-03:57; smag, kultur og sociologi – Bourdieu; smag som distinktion) Ratatouille (03:19-04:13; smag, erindring, kultur og subjektivitet) 4Ekstraøvelse 2 Download øvelse 2 her. Læreroplæg (eller pararbejde om filmklip med efterfølgende klasseopsamling relateret til Wistoft-artikel) (20 min). I filmklippene er smag ikke blot noget, som foregår på tungen. Det er meget mere end det! Men hvad? Hvilke betydninger tillægges smagen i de forskellige filmklip? Overvej i den forbindelse, hvilke forhold, som spiller ind på smag. Forholdene kan både omhandle individualitet, kultur, religion, nationalitet, tekstur osv. Skriv dine pointer ned, mens du ser filmklippene, så du er klar til at diskutere dem med din sidekammerat. Overvej afslutningsvis, hvordan smagsbegreberne, som de er skildret i filmene, kan relateres til Karen Wistofts artikel om smagsbegrebet inden for naturvidenskab og humaniora. 5Differentieret gruppearbejde om Ditlev-Jensen, Mouritsen/Styrbæk og Plum med klasseopsamling med udgangspunkt i (40 min). Udlevér øvelsen til eleverne. Opgaven har til formål at afdække, hvor forskelligt smag og mad kan italesættes og fortolkes i skøn- og faglitteratur (genretræning). Nedenstående er et udsnit fra øvelsens arbejdsspørgsmål. Begrund jeres svar med konkrete henvisninger og citater fra teksten. Hvilke betydninger tillægges mad og smag i teksten? Overvej, hvor hvilke forhold, som spiller ind på betydningen af smagen og maden. Forholdene kan både omhandle det strengt personlige, erindring, kultur, nationalitet, biologi og kemi. m.m. Hvordan er skrivestilen i den pågældende tekst? Overvej i den forbindelse tekstens brug af: Ordklasser. Hverdagsord/Fremmedord. Lange/Korte sætninger. Sammenligninger (evt. billedsprog) og brugen af eksempler. Er der en sammenhæng mellem tekstens smagsbegreb og tekstens skrivestil? Er tekstens syn på smag og mad holdningspræget? 6Sans og beskriv et æble (20 min) – Skriveøvelse fra Livretter – mad i kunst og litteratur. Download øvelse 3 her. 7Evt: Rekapitulerende refleksionsøvelse som afslutning (5 min) - Skriv 3-5 pointer fra dagens time om smag, sansning og litteratur. ForberedelseForberedelseFor eleverne gælder: Læs til timen tekstuddragene fra Kristian Ditlev Jensen Det bliver sagt (2001), Camilla Plum ÆLLE BÆLLE FRIKADELLE (2005) (skal lånes) og Mouritsen/Styrbæk Fornemmelse for smag (2015) (s. 1-6, OBS: Fokusér på s. 3 om lugt). Alle tekster repræsenterer forskellige bud på, hvad smag er, og hvilke betydninger smag har. Læsefokus: Skriv for hver tekst 3-5 pointer om tekstens fortolkning af smag og smagens betydning. Medbring et stykke frugt/grønt, som har en lugt, du har et helt specielt forhold til. For læreren gælder: Indkøb af æbler til alle elever. Skal bruges i forbindelse med øvelse 3. Udprint øvelserne 1-3 til eleverne. Øvelse 1 er dog en ekstraøvelse og behøver derfor kun at blive udprintet, såfremt den ønskes inddraget i undervisningen.