De fleste forældre har prøvet det. Grøntsager snittes, hakkes og placeres i bedste mening på podernes tallerken, men når måltidet lakker mod enden, ligger de der stadig. Et velkendt konflikttema i mange familier er børns afvisning af mad. Børnene kaldes kræsne, og forældrene prøver at få børnene til i det mindste at smage på maden.
Det er ofte grøntsager, som giver anledning til konflikter. Men erfaringer fra skolehaver, hvor børn selv er med til at plante, høste og tilberede mad af deres egne grøntsager, viser, at så bliver alt spist. Selv de grøntsager, som notorisk afvises derhjemme. Der er altså andet i spil end grøntsagernes smag.
Man kan skelne mellem den form for kræsenhed, som dækker over, at man ikke kan lide bestemte fødevarer, og det, som betegnes neofobi, som er angst for eller modvilje mod at prøve noget nyt. Man kunne også kalde det for manglende madmod eller smagsmod. Neofobi er en helt naturlig mekanisme, som vi evolutionært har udviklet, så vi ikke spiser noget, der ikke er godt for os.
Som nyfødte og i de første leveår har vi et stort madmod og spiser, hvad vores forældre giver os. Senere udvikler der sig en naturlig skepsis over for det, vi ikke har smagt før. Denne form for neofobi vil i langt de fleste tilfælde toppe omkring 2-5-årsalderen.
På med forklædet
Kræsenhed og neofobi er ikke sygdomme, men noget, der kan påvirkes, men nogle metoder er mere effektive end andre. Forskning viser for eksempel, at for megen styring, kontrol og påbud fra forældre og andre kan give bagslag og gøre kræsenheden og neofobien værre. Får børnene derimod lov at komme med i køkkenet og eksperimentere med grydeskeer, så vil madmodet og lysten til at smage på nye ting vokse.
Børn spiser ikke radiser, bare fordi vi siger, de er sunde. Faktisk er det problematisk, hvis grønt og grøntsager alene forbindes med en ‘sund’ smag og ikke velsmag.
Forskning har vist, at man med små virkemidler kan skubbe på lysten til at spise flere grøntsager. For eksempel er det påvist, at udskæringen og serveringen af rå grøntsagsstykker påvirker lysten hos 9-12-årige, ligesom servering på farvede tallerkner kan få børn under 10 år til at spise mere.
Meget taler for, at mere viden og læring om smag på børnenes egne præmisser kan øge barnets smagslyst.
Leg kan også medvirke til større smagsmod. Den hollandske eating designer Marije Vogelsang har lavet et eksperiment med små børn, som gik ud på at lade børnene lave smykker af grøntsager, f.eks. gulerødder, peberfrugter, radiser, tomater og agurker, med deres mund og tænder som redskaber. For børnene var opgaven ikke at spise grøntsager, men at lave smykker, og de fik fremstillet både fingerringe, armbånd, briller, neglefutteraler og tryllestave. Undervejs fik de smagt på de forskellige grøntsager, og en del af det afgnavede materiale fandt sikkert vej ned i maven.
Download bogen ’Madmodige børn’ på smagforlivet.dk.
Omtalt i artiklen
Ole G. Mouritsen er centerleder i Smag for Livet.
Ole G. Mouritsen er professor emeritus i gastrofysik og kulinarisk fødevareinnovation ved Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet.
Han er desuden præsident for Det Danske Gastronomiske Akademi.
Tidligere var Ole G. Mouritsen i en årrække leder af MEMPHYS – Center for Biomembranfysik ved Syddansk Universitet (SDU).
Han er ekspert i biofysik og gastrofysik og har særligt fokus på formidling af naturvidenskaberne til den brede befolkning bl.a. gennem viden om mad og smag. Foruden sine mange forskningspublikationer har han udgivet en række populærvidenskabelige bøger om bl.a. umami, mundfølelse, blæksprutter, tang, grøntsager og rogn.
Ole G. Mouritsen er en af seks faglige redaktører bag bogen Gastrofysik og smagshåndværk (Praxis, 2024).