Gå til hovedindhold

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

  • Smag for Livet udnævner fire nye smagsambassadører: Mikkel Wejdemann, Eline Lange Hansen, Kim Møller Madsen og Morten Aagaard.
    Smag for Livet udnævner fire nye smagsambassadører: Mikkel Wejdemann, Eline Lange Hansen, Kim Møller Madsen og Morten Aagaard.

Du er her

Smag for Livet udnævner fire nye smagsambassadører

Søger...

Nyhed Smag for Livets smagsambassadører er et korps af ildsjæle, der har forbilledlige evner til at formidle viden om smag. Nu udnævnes fire nye smagsambassadører: en kemiunderviser fra Odense, to madformidlere fra hhv. Aarhus og København og en datalog fra Aalborg.

Ud over titlen og anerkendelsen får smagsambassadørerne mulighed for hver at bruge 15.000 kr. til at gennemføre udadvendte arrangementer om smag og om smagens betydning for vores liv. 

De udnævnte smagsambassadører er:

Eline Lange Hansen

Eline Lange Hansen udnævnes til smagsambassadør, fordi hun dygtigt og dybt engageret lader børnene bestemme i køkkenet – til sjov og glæde for alle. Som hun siger: Man skal lege med maden, smage på maden, undres, lave fejl og udfolde sig kreativt selvom remedierne blot er gulerødder og citroner. Det er børn smadder gode til, når de får lov.

Eline Lange Hansen er professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med specialeretning Ledelse, Fødevarer og Service, og arbejder med hendes egne ord som freelance køkkenleder og husholdningslærerinde under navnet Gulerodskrigeren. ​

Kim Møller Madsen

Kim Møller Madsen udnævnes til smagsambassadør, fordi han har åbnet døren til en verden af smag i Gastrolaboratoriet for Kold Colleges mejeristelever. Med sin nysgerrighed og stærke ønske om at tilbyde sine elever engagerende undervisning, er han selv dykket ned i den molekylære gastronomi og gastrofysikken, og har gjort den relevant for sit fag og mejeristernes uddannelse.

Kim Møller Madsen er uddannet kemiingeniør og ansat som underviser i kemi på Mejeristuddannelsen på Kold College i Odense. Her indgår han i samarbejde med Smag for Livets gastrofysikere og medudvikler undervisnings- og formidlingsaktiviteter.

Mikkel Wejdemann 

Mikkel Wejdemann udnævnes som smagsambassadør, fordi han har formået at sætte fokus på bæredygtighed gennem smagsoplevelser og sanselighed i undervisningen i skolens fag og ud i mødet mellem fødevareproducenterne og fremtidens forbrugere. Mikkels formidling er kendetegnet ved stor begejstring og viden om mad, smag – og børns læring.

Mikkel Wejdemann er erfaren gastronomilærer og madformidler. Han arbejder nu som selvstændig madkonsulent og projektudvikler med tilnavnet MadMikkel. Sammen med direktør for SPIS! Odense Food Festival, Tine Gudrun Petersen, har han udviklet Smagsjagten – en rejse i bæredygtighed, smag, sanser og madkultur for 7.-10. klasser, som foregik på SPIS! Odense Madmarked 2019. 

Morten Aagaard

Morten Aagaard udnævnes som smagsambassadør – på trods af at han lader kokkeelever tage deres mobil med i køkkenet. Ja, faktisk er det netop fordi, han lader dem tage mobilen med. Han har nemlig udviklet en app, som kan hjælpe fødevarefaglige elever og deres lærere med at sætte ord på smagen og dermed afprøve nye muligheder af for at forklare og vurdere hinandens smagsoplevelser.

Morten Aagaard er uddannet datalog og ansat som gæsteforsker ved Det Humanistiske Fakultet ved Aalborg Universitet. Han har modtaget et legat fra Smag for Livet til projektet GustoLingo, hvor han udviklede og afprøvede en app til at sætte ord på smag som en del af undervisningen på erhvervsskoler.

Omtalt i artiklen

Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed, Smagsambassadør

Eline Lange Hansen er professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med specialeretning Ledelse, Fødevarer og Service, og arbejder med hendes egne ord som freelance køkkenleder og husholdningslærerinde under navnet Gulerodskrigeren. Hun er udnævnt til Smagsambassadør i 2020.

Kemiingeniør, underviser i kemi på Mejeristuddannelsen, Smagsambassadør

Kim Møller Madsen er uddannet kemiingeniør og ansat som underviser i kemi på Mejeristuddannelsen på Kold College i Odense. Her indgår han i samarbejde med Smag for Livets gastrofysikere og medudvikler undervisnings- og formidlingsaktiviteter. Han er udnævnt til Smagsambassadør i 2020.

Madkonsulent, Smagsambassadør

Mikkel Wejdemann er erfaren gastronomilærer og madformidler. Han arbejder nu som selvstændig madkonsulent og projektudvikler med tilnavnet MadMikkel. Sammen med direktør for SPIS! Odense Food Festival, Tine Gudrun Petersen, har han som et legatprojekt hos Smag for Livet udviklet Smagsjagten – en rejse i bæredygtighed, smag, sanser og madkultur for 7.-10. klasser, som foregik på SPIS! Odense Madmarked 2019. Han er udnævnt til Smagsambassadør i 2020.

Cand.scient i datalogi og samfundsfag, D-vip ved Aalborg Universitet, Smagsambassadør

Morten Aagaard har i mange år arbejdet med ”bløde data”, som er svære at indsamle og fortolke.  Han har modtaget et legat fra Smag for Livet til projektet gustolingo, hvor han udviklede og afprøvede et framework, gustolingo.net, som kan producere individuelt tilpassede apps til smagsbedømmelse. Gustolingo blev (og bliver) anvendt på erhvervsskoler til sensorisk træning af kokkeelever. Han er udnævnt til Smagsambassadør i 2020.