Teori: Fokus på opmuntring, tillid og støtte fra andre – omgivelsernes overtalelse
Opmuntring og støtte fra omverdenen kan bidrage til en øget indsats og styrke elevens tro på sig selv, hvilket betegnes som verbal overtalelse. Støtten fra omverdenen kan både være fra faglæreren og klassekammerater.
Troværdighed er et af de vigtigste elementer, for at den verbale overtalelse kan blive en kilde til øget mestring. Opmuntringen og støtten skal være oprigtig og realistisk. Gives den på et forkert grundlag, virker det modsat hensigten og miskrediterer den ellers påskønnede elev. Den verbale overtalelse må og skal kun gives i en ramme, hvor eleven har kompetencer til at lykkes med en opgave. Opmuntring skal ses som signaler om, at læreren/klassekammeraten har tiltro til, at eleven kan klare opgaven og blot skal understøttes verbalt for at kunne lykkes med en opgave. Den verbale overtalelse har kun en positiv virkning på en elevs forventning om mestring, hvis den bruges i kombination med en tilpasset undervisning (Skaalvik og Skaalvik 2018).
Eksempler fra praksis du som faglærer kan orientere dig mod:
- Eleverne øver sig i at give konstruktiv og konkret feedback til hinanden.
- Faglæreren giver konkret og konstruktiv feedback til eleverne.
- Der skabes et læringsrum med fokus på anerkendelse, støtte og oprigtighed.
- Eleverne støttes i, at det at kunne mestre en opgave kræver tid, gentagelse og vedholdenhed.
Perspektiver fra Fag med Smags undervisningsmaterialer
Fag med Smags materialer viser flere veje til at arbejde med feedback i undervisningen. At give konstruktiv og brugbar feedback kræver træning og kendskab til den enkelte elevs forudsætninger og faglige niveau (Paludan 2018). Derfor skal feedback-metoderne ses som inspiration til at kunne arbejde med feedback og verbal overtalelse i undervisningen, og ikke som en direkte overførbar og primær kilde til at styrke den verbale overtalelse.
Fag med Smags undervisningsforløb giver løbende læreren en ramme for, hvilke parametre der kan gives feedback efter. I den opsamlende del af forløbene er der ofte opstillet en række refleksionsspørgsmål, hvor forfatterne bag undervisningsforløbene har samlet de vigtigste pointer op ud fra de opstillede læringsmål. Det giver faglæreren og eleverne en indikator for rammen, som man kan kvalificere sin feedback efter.
I flere af forløbene er der opstillet konkrete ideer til feedback-metoder, som elever og faglæreren kan anvende. Her kan nævnes forløbet Smagen af jomfruhummer, hvor eleverne arbejder med feedbackmetoden 3+3. Metoden kan ses som et undervisningsredskab og kan derfor bruges i mange forskellige undervisningssammenhænge. Metoden går ud på, at eleven først fremhæver tre gode ting og dernæst tre ting, der med fordel kunne forbedres, til en klassekammerat. Eleverne skal efterfølgende reflektere over, om den feedback de modtog, var brugbar og kunne forbedre deres opgave/arbejde. Det fremmer konstruktiv feedback, der øger fokus på, at fremtidige opgaver bliver løst med succes. Derved skabes mere tryghed, som kan gavne elevens oplevelse af mestring.
Refleksionsspørgsmål til faglæreren
- Hvilke greb plejer jeg at bruge, når jeg ønsker at støtte mine elever?
- Hvordan arbejder vi med feedback i min undervisning?
- Hvordan kan summativ (afsluttende) og formativ (fremadrettet) evaluering kvalificere min feedback til eleverne?
 |
 |
 |
 |
Omtalt i artiklen
Anne Torpegaard Festersen er ansat som læremiddeludvikler og formidler i Smag for Livet. Her har hun til opgave at udvikle og redigere læremidler, som skal bruges i bl.a. grundskolens undervisning. Læremidlerne er tilgængelige i Smag for Livets gratis app til lærere, Fag med Smag.
Anne er cand.pæd. i generel pædagogik og desuden uddannet lærer med linjefag i idræt, matematik, samfundsfag og kristendomskundskab.