Citronmelissen er en 30-60 cm høj plante, med små lysegrønne eller grønne blade fra 0,5 cm til 3 cm og små hvide blomster. De har et let groft lag dun, og er trekantede eller hjerteformede. Kanterne på bladene er takkede. Stænglerne er lysegrønne og tværsnittet er firkantet. Citronmelisse har en syrlig smag (deraf navnet), og er ofte smagsgivere eller pynt på desserter. Staude fra læbeblomstfamilien.
Planter fra læbeblomstfamilien, er tit kendetegnet ved den firkantede stængel, og den kraftige og krydrede duft, men også på blade der er sat parvis.
Citronmelisse kommer oprindeligt fra Mellemøsten og Sydeuropa. Araberne bragte den til Spanien og Italien, hvor munkene videreførte den til resten af Europa.
Når citronmelissen er plantet et solrigt og vindstille sted, kræver den ikke særlig meget pasning. Den er i sæson fra marts til september. I vinterperioden ligger den nærmest i dvale. Den blomstrer fra juli til august.
Smagsnoter/aromaer:
Dufter syrligt og meget intenst af citron, frisk, lidt parfumeret og en anelse af mynte. I rå form til spisning smager den stadig syrligt, men den dufter af mere end den smager. En smule bitter i eftersmagen. Men i madlavningen ville citronmelissen afgive sin gode smag og aromaer.
Klargøring og opbevaring:
Bladene skylles forsigtigt inden brug, da der kan sidde jordbakterier på. Hvis man stiller selve planten i køleskabet ved 2-6o, kan den holde sig ca. en uge. Alternativt kan bladene plukkes og lægges i isvand, hvorefter de drænes. De lægges i en bøtte med et stykke vådt papir under og over. Beholderen lukkes og kommes på køl, eller isvand, så de er klar til aftenens service.
Match med grøntsager, protein, bær og urter:
Citronmelisse passer rigtig godt sammen med lyst kød, f.eks. fisk og fjerkræ. Enten som pynt, men også dampet sammen med retten, eller i saucer. I retter hvor der er fedme til stede, vil citronmelissen spille rigtig godt imod. Man kan også tørre bladene, gemme dem, og bruge dem senere i sine retter. Men citronmelisse er også rigtig god i desserter, som f.eks. smagsgivere i sukkerlager, eller stadig som tørrede. Vil passe godt til sødere grønt, som gulerødder eller rødbeder. Eller søde jordbær af sorterne zephyr eller korona. Du kan også hælde kogende vand over bladene, og få en nem og hurtig te.
Kilder: kogebog.dk, grilltips.dk, hverdagshaven.dk, naturbasen.dk, Kokkebogen (s. 201)
|
Her kan du hente skilte til urtehaven |