Som mennesker er vi pattedyr, og fra spædbørnsstadiet kan vi kun spise en ting, nemlig mælk. Modermælken kan karakteriseres ved at være fed og sød. Præference for sød smag er da også medfødt – og det er selvfølgelig rigtig hensigtsmæssigt, at spædbarnet kan lide det, der tilbydes.
På et tidspunkt er modermælken ikke længere tilstrækkelig til at dække barnets behov, og en periode med overgangskost starter. Nu skal barnet til at lære at nye fødevarer og nye smage at kende.
Som mennesker er vi omnivore – hvilket i vid udstrækning vil sige altædende. Hvad børnene præsenteres for vil ofte også være påvirket af, hvilken kultur barnet vokser op i og de spisevaner, forældrene har. Man kan altså lidt forenklet sige, at vi i første omgang vænner os til nye smage for at kunne indtage en varieret kost.
Også ældre børn og voksne kan have lyst til at smage nye ting. Det kan der være mange grunde til: Man kan drages mod det nye og ukendte, og synes, det er spændende at prøve at smage på nye fødevarer, man kan have et ønske om at kunne lide noget bestemt, som man ser andre holde af eller som man ønsker at spise af andre grunde (fx ernæringsmæssige, sociale eller andet).