Praksisfortælling: Smag for æbler: 5.a i plantagen

Tværfaglig

Forfattere: Mikkel Lassen

Vertikale faneblade

Aktivitet

Hvordan kan børn lære at kende forskel på forskellige æblesorter og deres smag? Denne artikel til inspiration beskriver en temaudflugt gennemført af 5.a. fra Tarup Skole i Odense i samarbejde med Smag for Livet

Artikel

Hvad har Biblen, græsk mytologi, Snehvide, nordisk mytologi og Wilhelm Tell tilfælles? - I alle historier indgår fortællinger om æblet.

Æbler fremstilles flere steder i Biblen som et symbol på visdom og frugtbarhed. Da Eva og Adam spiste af Kundskabens træ i Paradisets Have går det op for dem, at de er nøgne. Strubehovedet bliver kaldt adamsæblet, fordi æblet skulle have siddet fast i halsen på Adam som straf for hans synd. I dag kender vi også en æblesort som paradisæbler.

I Hesperidernes Have i den græske mytologi voksede der gyldne æbler, der kunne gøre mænd udødelige.

I ”Myten om Yduns æbler” fra den nordiske mytologi holder æblerne guderne unge. Da de finder ud af at æblerne er væk, bliver der uro blandt guderne, og snart begynder de at ældes og få dårligt syn og hørelse.

Fortællinger om æbler synes således at forekomme overalt.

Smageklassen fra Tarup Skole på æbleplantage

Børnene fra 5.a. kom i starten af oktober 2015 trillende fra skolen på deres cykler hen til STYRBÆKS. I løbet af dagen skulle de beskæftige sig med æbler. Børnene skulle både på æbleplantage, tilegne sig viden om æbler og, ikke mindst, lave og smage hjemmelavet æblemost og æbleflæsk med røget bacon.

På æbleplantagen fik de fyldt en masse kasser op med tre forskellige æblesorter; Holsten, Discovery og Gråsten. Børnene fik smagt forskellen på de forskellige sorter. Da de kom tilbage til STYRBÆKS, blev klassen undervist af Smag for Livets praktikant, Lisa Prætorius.

Formålet med undervisningen var at børnene skulle tilegne sig viden om æbler og lære at identificere de forskellige sorter ved at undersøge dem og svare på spørgsmål. Børnene fik vist siden http://pometet.dk/om-pometet/aeblenoeglen/, som er et redskab til at identificere æbler. Der blev svaret på spørgsmål om æblets indre og ydre egenskaber, og derfor skulle børnene undersøge de forskellige sorter grundigt. Der blev mærket på overfladen, målt stilken, observeret farve, duftet, skåret æblet igennem for at se dets struktur mm.

I løbet af dagen lavede børnene æblemost ved hjælp af en gammel mostmaskine som pressede saften ud af Gråsten- og Discoveryæblerne. Holstenæblerne blev brugt til æbleflæsk. Der er stor forskel på mosten fra de to sorter; Discovery giver en meget rødlig farve, hvilket skyldes at de er røde indeni, mens mosten fra Gråstenæblerne giver en mere traditionelt farvet most. Da børnene ved slutningen af dagen sad og nød deres æblemost og æbleflæsk, fortalte Klavs Styrbæk om forskellen på smagen af rå æbler og smagen af pressede æbler, der bliver til most. Selvom æblerne ved spisning kan smage syrligt, så kan de efter presning smage sødt. Og omvendt.

Klavs fortalte endvidere om danske æbler i forhold til i udenlandske. Danske æbler får ikke så meget sol og vokser derfor heller ikke så hurtigt som i udlandet. Det faktum, at de vokser langsommere, har betydning for smagen: Æblemost som kommer fra udlandet er ofte enormt sødt i forhold til dansk most.

Men selvom æblerne i Danmark oftest ikke er så søde som æbler fra bl.a. Sydeuropa, er de dog meget sødere end de æbler, som fandtes i Danmark for flere hundrede år siden.

Brugt gennem flere tusind år

Æblet er blevet anvendt langt tilbage i historien og er den eneste frugt, der har et navn, som kendes fra de ældste europæiske sprog. Selve ordet æble kommer af germansk ”apalja”, som igen kommer af indoeuropæisk ”abel”. På begge de rekonstruerede sprog betyder ordet ”frugten æble”.

Æbler er blevet anvendt i Danmark i flere tusind år, men dengang var de som nævnt ikke så søde. De var nærmere små, sure og vilde. Gennem tiden har man forædlet de oprindelige æbler til dem vi kender i dag, hvor vi har over 250 æblesorter i Danmark.

I gamle dage sagde man, at vorter kunne fjernes ved at gnide et overskåret, surt æble mod vorten. Herefter skulle man grave det ned. Når æblet var rådnet eller væsentligt skrumpet ind, sagde man at det havde taget vorten med sig. En anden myte gik på, at hvis man skrællede æblet i en lang strimmel og kastede skrællen over skulderen, ville den forme forbogstavet på den man skulle giftes med.

Så overtroiske er vi ikke længere, men vi anvender jævnligt et ordsprog som siger: ”et æble om dagen holder lægen af vejen”. Det ved vi nok ikke er helt sandt, men vi forbinder bestemt et æble med noget sundt.

Danske munke dyrkede æbler

Æbledyrkning i Danmark kendes først fra middelalderen, hvor munkene på de danske klostre begyndte at dyrke og forædle æblesorter. Det fremgår at et skriftligt bevis dateret 1180 fra Abbed Wilhelm, der indskriver podekviste og frø af æbler fra Frankrig på Æbelholt Kloster i Nordsjælland. Senere blev der plantet frugthaver, de såkaldte abildgårde, i hele landet.

I 1500-tallet anså man æbler for fattigmandskost. Rumpolt skriver i sin kogebog fra 1581 om tørrede æbleringe, at det mest var for den gemene mand i landsbyen, som ikke har så meget at gøre godt med som en stor herre. Man måtte derfor sætte tæring efter næring.

Du er her

Praksisfortælling: Smag for æbler: 5.a i plantagen

Kopiark og PDF

Vertikale faneblade

Artikel

Smageklassen fra Tarup Skole på æbleplantage

Brugt gennem flere tusind år

Danske munke dyrkede æbler

Fag med Smag

Du er her

Praksisfortælling: Smag for æbler: 5.a i plantagen

Kopiark og PDF

Indhold med samme tema

Vertikale faneblade

Artikel

Smageklassen fra Tarup Skole på æbleplantage

Brugt gennem flere tusind år

Danske munke dyrkede æbler