Hvis du ønsker, at dit barn skal prøve at smage flere forskellige slags mad, så lad være med at presse eller lokke. Børn kan og vil selv, så du skal blot stille mulighederne op og ellers overlade kontrollen til barnet.
Sådan lyder anbefalingen fra Karen Wistoft, professor i læring, madkundskab, smag og trivsel ved Aarhus Universitet.
Helt konkret skal du ifølge Wistoft lade barnet selv bestemme, hvad smagsudfordringen skal være; hvad målet med smagningen er; og hvornår målet er nået.
Du og dit barn kan arrangere en smagning blot for barnet, for jer to eller for hele familien.
Husk: Du skal ikke have en bagtanke om at få barnet til at sige ja tak til alt. Hvis barnet - og du - skal have størst udbytte af smagningen, skal I prøve at smage med alle sanser, sætte ord på smagen og øve jer i at begrunde, hvorfor noget er godt eller dårligt.
Sådan gør du:
- Spørg barnet, hvad der kunne være en udfordring for dem at smage på. Skal det være én eller flere forskellige ting, så der er noget at sammenligne? Skal du være med til at smage, eller vil barnet smage alene?
- Hvad skal målet med smagningen være?
- Hvornår er målet nået? Skal I smage på en enkelt bid af udfordringen, eller skal I smage en større mængde? Eller måske smage på "udfordringen" tilberedt på flere forskellige måder eller i kombination med forskelligt tilbehør?
- Under smagningen taler I om smagen. Lad barnet begrunde, hvorfor det vælger noget frem for noget andet.
Tip: Hvis smags-udfordringen handler om fx forskellige grøntsager eller frugter, så grib chancen for at vælge nogle, der er i sæson, så I nemt kan skaffe dem.
Eksempel 1: Smag på vinterens rodfrugter
Alle kender smagen af en gulerod. Men hvordan smager forskellige andre rodfrugter, fx
- Persillerod
- Pastinak
- Jordskokker
- Knoldselleri
- Rødbede / gul bede / bolsjebede
- Gulerod i andre farver, fx lilla og gule
- Skorzonerrod (NB: disse kan ikke spises rå. Skorzonerrødder skal skrælles og fx koges først)
- Fortsæt selv listen...
Tip: Rodfrugter kan tilberedes på mange måder, der giver meget forskellig smag. Prøv fx som mos, som fritter, ristet, bagt, kogt.
Eksempel 2: Smag på fiskepålæg
Makrel i tomat - smagsbomben med masser af umami - er velkendt. Og de fleste ved også, hvordan en rugbrødsmad med paneret rødspættefilet smager. Men I kunne også prøve at smage på mange andre slags fiskepålæg, fx
- Torskerogn
- Sildepostej
- Laksepate
- Kippers
- Muslinger
- Krabbekløer
- Røget laks (kold- eller varmrøget)
- Tun
- Sild i forskellige varianter og krydringer
- Etc...
Eksempel 3: Smag på sensommerens bær
Jordbær behøver næppe nogen yderligere præsentation. Men hvad med de andre bær, der dukker op i sensommeren, fx
- Hindbær
- Solbær
- Stikkelsbær
- Kirsebær
- Ribs
- Mirabeller
- Blåbær
- Brombær
- Skovjordbær
- Fortsæt selv listen...
- OBS: Husk, at hyldebær ikke er egnet til at spise rå pga. indholdet af saponiner, som virker irriterende. Hyldebær skal koges minimum 15 minutter.
Omtalt i artiklen
Karen Wistoft er medlem af Smag for Livets centerledelse.
Karen Wistoft er professor på området for læring, madkundskab, smag og trivsel i skolen ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet.
Hun forsker i læring, madkundskab, smag og trivsel i grundskolen med særligt fokus på eksperimentel undervisning, oplevelser og handling – også i udeskoler og skolehaver. Hendes forsknings- og formidlingsprojekter har sigte på at skabe en ny smagspædagogik og -didaktik.