Gå til hovedindhold
Luk den udskriftsvenlige visning

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

  • Forskellige gran-sorter fra de danske skove. De to til venstre kan spises. Taks og normannsgran skal du undgå. Foto: Mathias Skovmand-Larsen
    Forskellige gran-sorter fra de danske skove. De to til venstre kan spises. Taks og normannsgran skal du undgå. Foto: Mathias Skovmand-Larsen

Du er her

Smag på dit juletræ: Gran-granite

Søger...

Opskrift Først skal træet vises, siden skal det spises, - og ja, hvorfor ikke? Har du lyst til at smage på gran, kommer her et par gode forslag til opskrifter.

Først skal træet vises, siden skal det spises.

Sådan lyder det i mange hjem juleaften, men hvor mange spiser egentlig - helt bogstaveligt - træet efter det er vist - og kan man overhovedet det?

Langt de fleste juletræer i Danmark er enten normannsgran eller rødgran. Sidstnævnte er faktisk blevet lidt af et hit i nogle af de nordiske kogebøger.

Ca. 30 % af den danske skov består af rødgran, hvorfor det er værd at overveje at plukke det, når man er på skovtur. Mest populært er det dog at spise de små fine skud i maj/juni måned, men personligt har jeg gode erfaringer med at plukke gran fra små rødgran eller douglasgran i skoven hele året. Men hvis man alligevel har et juletræ af rødgran stående i stuen og julen er overstået, er det måske en oplagt mulighed at forsøge sig med det i køkkenet. Hvorfor ikke prøve at lave gran eddike, gransnaps, gransirup eller klassikeren, gran-granité?

OBS: Der er endnu ikke lavet mange videnskabelige artikler omkring brugen af gran i madlavningen, dog er der bevist, at de er rige på antioxidanter. Brug derfor gran med forsigtighed, men så længe du ikke bruger normannsgran eller almindelig taks, som måske kan forveksles med rødgran og douglasgran, burde det være sikkert at spise gran.

Almindelig taks er giftig, da den indeholder en glycosid, der kan nedbrydes til cyanid. Vær derfor omhyggelig med at vælge din gran og brug IKKE taks. 

Man anbefaler rødgran og douglasgran til at spise og drikke.

Vi har kigget i nogle gode kogebøger og fundet en række opskrifter. Ud over de nedenstående kan man også finde opskrifter på eddike i en brændt nåletræsstamme og en risotto på solsikkekerner, ost og grannåle.

Her kommer en simpel opskrift på gran-granité, som kan serveres sammen med blåbær og valnøddeis, en af mine yndlingsdesserter:

Gran-granite. Foto: Mathias Skovmand-Larsen
Gran-granite. Foto: Mathias Skovmand-Larsen

Gran-granité:

Tag 100 gram af det mest aromatiske gran, gerne de mindste skud på træet, samt 100g sukker og 600g vand.

Kog op, tag det af blusset og lad det køle af.

Sigt grannen fra væsken og køl ned i en tærteform eller andet med en stor overflade, som kan tåle at blive skrabet med en gaffel.

Servér den slushice-lignende gran-granité på en frossen tallerken og server blåbær og valnøddeis til.

 

Graneddike:

Tag de fineste grannåle fra træet og lad det trække i neutral eddike eller i æblecidereddike. Lad det trække i ca. 1 uge og sigt granet fra.

Graneddike kan bruges i de sammenhænge hvor man har lyst til noget frisk aroma, brug det eksempelvis hvor du normalt ville bruge enebær.

 

Gransnaps:

Tag en neutral snaps, gin eller vodka.

Tag de fineste skud og lad skuddene trække i mindst 1 uge i spiritussen. Olierne i granen vil nemt opløses, men man risikerer at få en for grøn smag, hvis man lader det trække for længe.

 

For videre læsning:

Noma recipes, 2013, Phaidon, side 86

Noma 2010, Phaidon, side 51

Relæ, A book of ideas, Ten speed press 2014, side 296

Natur Almanak, Lindhardt og Ringhof 2014, side 49

Fäviken, Phaidon 2012, side 159

Omtalt i artiklen

Adjunkt, cand.techn.al

I sin tid i Smag for Livet var Mathias Skovmand-Larsen researcher ved Nordic Food Lab og Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet. Han er nu adjunkt i madkundskab på UCC - et job, han også havde før sin tid i Smag for Livet.

Før det var han projektleder for Restaurant Relæ samt leder af importfirmaet Vinikultur.