Af Katherina Killander, kommunikationsmedarbejder ved KU-Science
148 danske børn fra 5. og 6. klassetrin har lavet havregrynskugler med henholdsvis ristede melorme og græshopper. Melormene skulle knuses inden de blev rullet med havregryn, peanutbutter og smør, mens græshopperne først skulle have pillet vinger og ben af, inden de blev hakket og blandet med de øvrige ingredienser.
Inden da havde børnene hørt et foredrag af forskere fra Københavns Universitet om potentialet i at bruge insekter i fremtidens klimavenlige mad.
Forskerne registrerede børnenes reaktioner og havde en tese om, at det ville have en positiv betydning for børnenes bedømmelse af maden, at de selv havde lavet havregrynskuglerne.
"Men det havde faktisk ingen betydning for, om børnene kunne lide maden eller ej. Det, der viste sig at have betydning, var om insekterne så afskyvækkende ud, om de have vinger, øjne osv. som græshopperne havde. Melormene var derfor de mest populære, da de mest af alt ligner og smager som ristede solsikkefrø," siger lektor Michael Bom Frøst fra Institut for Fødevarevidenskab, som står bag projektet.
Han tilføjer:
"Vi kunne også se, at de børn, der havde mest madmod - dvs. de, der var mest modige ift. at prøve ny mad - også var dem, der bedst kunne lide insekterne. Det bekræfter hvad vi ved om voksnes tilgang til insekter."
Maden skal smage godt - også insekterne
Melorme og græshopper er begge produktionsinsekter godkendt af EU. De er bæredygtige og klimavenlige fødekilder, men da man i Danmark ikke har tradition for at spise insekter, er der et stykke vej at gå, før det kan blive en almindelig del af danskernes kost, påpeger forskerne.
”Vi skal forandre vores madvaner drastisk hvis vi skal reducere vores klimabelastning med 70 procent i 2030 som regeringen har lovet. Men vi får ikke folk til at spise mere klimavenligt, hvis de ikke kan lide maden. Så derfor forsker vi i, hvilke barrierer der er for forbrugerne ift. at spise mere klimavenligt, fx insekter i stedet for kød,” siger Michael Bom Frøst.
Forskningsprojektet med børnene er en del af en større satsning på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet, hvor man arbejder for at skabe mere viden om, hvad der skal til for at danskerne tager nye og mere klimavenlige fødevarer til sig.
Det kræver mere end at man tilbereder insekterne selv
”Vi er optaget af at udvikle fremtidens mad, som både skal være klimavenlig og velsmagende. Derfor arbejder vi meget med det sensoriske for at se på, hvad der kan gøre det lettere for folk at tage nye fødekilder til sig. Designforsøget med børnene viste bla., at der skal mere til, end at man selv tilbereder den nye mad, fortsætter Michael Bom Frøst.
Forskningsresultatet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Food Quality and Preference og finansieret af Innovationsfonden gennem projektet InValuable og Nordea-fonden gennem Smag for Livet.
Omtalt i artiklen
Michael Bom Frøst er lektor i sensorik ved Københavns Universitet og tidligere leder af Nordic Food Lab. Hans videnskabelige baggrund er sensorik, med en stor viden om sensoriske metoder og viden om hvorfor vi kan lide det vi kan lide. Han forsker og underviser i snitfladen mellem naturvidenskab, gastronomi og oplevelse af smag.
Foto: Robert Elkjær.